Fejl i hver sjette arbejdstilladelse til eksperter

Udlændingeservice har de seneste par år kun kontrolleret en marginal del af de flere tusinde sager, hvor udlændinge har fået arbejds- og opholdstilladelse under en særlig ekspertordning. Der var ellers god grund til at skærpe tilsynet, da der var fejl i hver sjette af de kontrollerede sager i 2009, viser en officiel redegørelse. Tallene får nu FTF til at kræve, at alle sager siden begyndelsen af 2009 bliver gennemgået.

Når integrationsministeren i et samråd for nylig udtalte, at ”social dumping er at undergrave den danske velfærdsmodel”, så står det i skærende kontrast til den iver, som Udlændingeservice har lagt i at kontrollere, at der faktisk ikke finder social dumping sted.

Udlændingeservice har nemlig kun i et marginalt antal sager kontrolleret, at de udlændinge, der får arbejds- og opholdstilladelse i Danmark under den såkaldte beløbsordning, rent faktisk får en løn, der svarer til deres danske kollegers.

Udlændingeservice udtog i 2009 kun 91 ud af de i alt ca. 2.000 sager til stikprøvekontrol. Og der var fejl i 15 af dem – svarende til 16,5 procent eller hver sjette. Det viser en FTF's gennemgang af den redegørelse, Udlændingeservice har lavet til ministeren.

Holder stikprøven vand, må man derfor antage, at der er fejl i over 300 af de sager, hvor der sidste år blev givet opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske eksperter under beløbsordningen.

Kræver alle sager genåbnet
På den baggrund opfordrer FTF’s formand Bente Sorgenfrey nu til, at alle sager i 2009 under beløbsordningen bliver genåbnet:

”Det er faktisk lidt skræmmende, at man i Udlændingeservice ikke har skærpet sit tilsyn, når man fandt så mange fejl. Hvis der alene sidste år er blevet lukket over 300 udlændinge ind på fejlagtige forudsætninger, så står vi med et endnu større problem end frygtet. Og det bliver vi nødt til at få afklaret. Til en begyndelse må vi have gennemgået alle sagerne for 2009, så vi får sikkerhed for problemets omfang og for hvilke fejl, der er begået”, siger Bente Sorgenfrey.

Langt under danske lønvilkår
FTF er hovedorganisation og fælles talerør for næsten 20.000 danske it-medarbejdere –blandt andre IT-medarbejderne i virksomheden CSC, der har ”indstationeret” indere i Danmark til en løn, der beviseligt i ét kendt tilfælde var langt under danske lønvilkår.

De indiske it-specialister fik ikke engang de 375.000 kr. om året (ca. 31.200 kr. om måneden), som de skulle ifølge den såkaldte beløbsordning. Nogle af dem fik helt ned til ca. 23.000 kr. med en ugentlig arbejdstid på 45-60 timer om ugen. Den løn, som inderne skulle indplaceres på ift. deres kvalifikationer, ligger på 35-50.000, vurderer PROSA, de it-professionelles fagforening. Og til sammenligning arbejder en dansk it-medarbejder hos CSC 37 timer om ugen. Det har desuden vist sig, at inderne ikke har fået feriepenge og 10 procent i pension, som deres danske kolleger får.

Meget sparsom kontrol i dag
Den form for social dumping har myndighederne ikke gjort nok for at opfange, mener FTF.

Redegørelsen fra Udlændingeservice til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech viser, at Udlændingeservice i 2009 kun udtog 91 sager til stikprøvekontrol på den beløbsordning, som i den senere tid har været i mediernes søgelys i sagen om it-specialisterne hos CSC.
Til trods for, at der i 2009 blev givet ca. 2.000 opholds- og arbejdstilladelser, og at der viste sig at være rod i 15 af sagerne, som stadig behandles.

Det kan ikke skyldes, at man først i 2009 blev opmærksom på, at der var fejl i mange sager: I 2008 undersøgte Udlændingeservice nemlig 27 sager ud af de omkring 1.500 opholds- og arbejdstilladelser, der blev givet i anden halvdel af 2008 under de to ordninger under Udlændingeloven - nemlig beløbsordningen og positivlisten (se boks). Her var sagerne udvalgt, fordi de så mistænkelige ud – og med god grund: I omkring halvdelen af sagerne fik medarbejderen ikke den løn, som var oplyst i ansøgningsskemaerne og ansættelseskontrakterne, fremgår det.

Truer dansk velfærdsmodel
På den baggrund opfordrer FTF nu integrationsministeren til at skærpe kontrollen med opholds- og arbejdstilladelser.

”Det er helt uacceptabelt, at danske virksomheder i ly af manglen på kontrol kan slippe af sted med at underbyde danske løn- og ansættelsesvilkår, som det fx er sket hos CSC. Det er selve det danske overenskomstsystem, der er truet, mens myndighederne lader stå til. Jeg er rigtig glad for, at integrationsministeren er enig i, at det er en sag, der dybest set truer den danske velfærdsmodel. Jeg håber, at hun derfor vil få undersøgt alle sagerne i 2009”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

FTF ønsker også, at fagforeningerne fremadrettet får mulighed for indsigt i udlændingenes løn- og ansættelsesvilkår.

”Det er de faglige organisationer, der kender de sædvanlige løn- og arbejdsvilkår inden for de enkelte brancher. Det mestrer man vist ikke til perfektion i Udlændingeservice”, siger Bente Sorgenfrey.

 
 

Kontaktinformation

 
Indgange til arbejde i Danmark
 

Beløbsordningen
Udlændinge, som er tilbudt et job med en løn på mindst 375.000 kr. om året, kan få arbejds- og opholdstilladelse. Ordninger blev etableret i 2007.

Positivlisten
En liste over erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Personer uddannet indenfor et af disse erhverv kan få arbejds- og opholdstilladelse. 

 
 
FTF’s krav
 

Gennemgang af alle sager hvor der er givet arbejds- og opholdstilladelse under den såkaldte beløbsordning siden begyndelsen af 2009. Det drejer sig om skønsmæssigt godt 2.000 sager.