Familievenlig personalepolitik er et særsyn på FTF-arbejdspladser

Hver anden FTF’ers arbejdsgiver tager ikke hensyn til medarbejdernes familieliv, når arbejdstiden tilrettelægges. Kun seks procent af skolelærere, sygeplejersker og andre FTF-grupper er på en arbejdsplads med en familievenlig personalepolitik, viser en ny undersøgelse fra FTF. Betragter virksomhederne medarbejderne som hele mennesker frem for robotter, så stiger produktiviteten, siger erhvervsforsker.

Jo mere formaliseret, der arbejdes med at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv, jo flere medarbejder oplever balance mellem deres arbejdsliv og privatliv. Det viser en ny stor undersøgelse om balance mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv fra FTF, hvor 5.000 FTF’ere ansat i den private og offentlige sektor har deltaget.

Undersøgelsen viser, at 50 procent af FTF’erne er ansat på arbejdspladser, hvor det i høj grad er op til dem selv at skabe balance mellem arbejdslivet og resten af deres liv. Netop i den gruppe oplever mere end 55 procent, at der er ubalance mellem deres arbejdsliv og deres privatliv.

Erhvervsforsker Anders Raastrup Kristensen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, som også arbejder for Rambøll Management, forsker i balance mellem arbejdsliv og familie set ud fra en organisatorisk synsvinkel. Han mener, at det netop er på grund af, at arbejdsgiverne gør det til et individuelt problem at skabe balance, at så mange føler ubalance.

”Ved at lægge det over til medarbejderen at skabe balance mellem arbejdet og familie- og fritidslivet, så gøres det til et individuelt problem. Og selv om medarbejdernes sendes på kursus i selvledelse og har mulighed for fleksibilitet, så er det i praksis svært, fordi det ikke føles legitimt at sige fra. En leder bør ellers være glad for en medarbejder, der forstår at sige fra, fordi medarbejderen viser, at hun formår at administrere sine ressourcer bedst muligt til glæde for virksomheden”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Familie indtænkes sjældent

Kun seks procent af dem, der har deltaget i FTF-undersøgelsen, er på en arbejdsplads, som har formuleret en familievenlig personalepolitik. 28 procent oplever at være ansat på en arbejdsplads, hvor det er acceptabelt at tilpasse arbejdet efter familiens behov, mens 13 procent er med til at diskutere på møder, hvordan der kan skabes balance mellem familieliv og arbejdsliv og 23 procent oplever, at deres nærmeste leder støtter dem i at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv.

Netop blandt de medarbejdere, som har en formuleret personalepolitik, der tager hensyn til familielivet, er der flest, der oplever balance. Det gør 73 procent, og det samme gælder 68 procent af dem, der er på en arbejdsplads, hvor det er acceptabelt at tage hensyn til familien. Til sammenligning oplever 55 pct. af de ansatte ubalance på de arbejdspladser, hvor det i høj grad er op til den enkelte at få familie og arbejdsliv til at gå op.

Netop når medarbejderne oplever, at der reelt tages hensyn til dem som mennesker, er det ifølge Anders Raastrup Kristensen lettere at få balance mellem arbejde og privatliv.

Mange er i ubalance

Selv når der tages hensyn til at skabe balance mellem arbejdslivet og familielivet, så oplever alligevel næsten halvdelen af FTF’erne, at der er ubalance. Erhvervsforsker peger på, at en hel række faktorer spiller ind her.

”Selv om den enkeltes arbejdstid ikke er så lang som i nogle af vores nabolande, så er familiens samlede arbejdsuge længere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, fordi stort set alle kvinder er på arbejdsmarkedet. Og det skaber klart ubalance, da vi skal nå de samme ting som tidligere – og gerne lidt mere, fordi vi også vil have et spændende fritidsliv”, siger Anders Raastrup Kristensen.

”Samtidig stilles der store krav til den enkelte på arbejdspladsen. Det gør også, at man bruger meget energi på arbejdspladsen, så det er ikke fordi FTF-medarbejderen er et tudefjæs, når hun siger, at der er ubalance mellem arbejdet og privatlivet,” siger han.

Lærerne mest udsatte

Den gruppe af FTF’ere, hvor flest oplever ubalance mellem arbejdslivet og familielivet, er lærerne. To ud af tre lærere oplever ikke balance. Den høje andel kommer ikke bag på Anders Raastrup Kristensen, fordi læreren er et godt eksempel på den moderne type medarbejder, som konstant skal være fleksibel.

”For eksempel skal folkeskolelærerne stå til rådighed for forældrene konstant. Det går ud over lærerens privatliv, fordi hun via de nye digitale medier som email og mobiltelefon kan kontaktes hele tiden,” siger Anders Raastrup Kristensen.

Han fortæller bl.a. om en forældregruppe, der blev vrede over, at en folkeskolelærer ikke ville deltage i et socialt arrangement en fredag aften, fordi hun ikke kunne få en barnepige, og hendes egne børn var for små til at deltage i arrangementet.

”Men skolelæreren prøvede egentligt bare at skabe balance i sit eget liv ved at sige fra og ikke have trætte børn hele lørdagen, og det er vel fair”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Han understreger igen, at en god medarbejder også er en medarbejder, der formår at sige fra, fordi medarbejderen er med til at administrere sine egne ressourcer.

Indflydelse på vagtskemaer skaber balance

Andre faggrupper, hvor mindst halvdelen føler ubalance findes især inden for fag, hvor medarbejderne skal indgå i vagtplaner som fx i politiet eller forsvaret eller blandt sundhedspersonalet. Netop vagtskemaer er i de brancher umulige at komme uden om.

”Men undersøgelser peger på, at hvis medarbejderne har indflydelse på vagtplanlægningen oplever de i højere grad balance end de, som ikke har den indflydelse. Set fra et organisatorisk synspunkt er det for virksomheden klogt ikke at betragte medarbejderne som robotter, der bare kan flyttes rundt, så en rokade går op. I stedet skal ledelsen se på, hvilke livsvilkår medarbejderne har, og forsøge at indrette vagtplanerne derefter. Ellers får de ikke det bedst mulige ud af medarbejderne”, siger Anders Raastrup Kristensen.

Ikke råd til at lade være

Erhvervsforskeren mener, at selv om danske arbejdsgivere langt hen ad vejen er godt med i forhold til at lade medarbejderne få indflydelse på jobbet, så skal de fortsat gøre sig mere umage, og de ikke har råd til at lade være:

”En medarbejder, der er i balance og både føler, at der er overskud til familien og arbejdet er en langt bedre medarbejder, som kan producere mere. Så for virksomhederne er der store fordele ved at tage hensyn til lønmodtagernes balance mellem arbejdsliv og familie- og fritidsliv”, siger Anders Raastrup Kristensen.