Fagforeninger: Særbevilling til FOA-folk vil formindske lysten til uddannelse

I Danmark afhænger lønnen grundlæggende af, hvor lang tid man har uddannet sig. En særbevilling på fem milliarder til plejesektoren, som FOA har krævet, vil mindske afstanden mellem kortere og længere uddannede. Det vil rokke ved inci-tamentet til længere uddannelse, mener flere forbundsformænd. Men arbejdsgiverne er ikke afvisende.

Uddannelse belønnes - målt kontant i kroner og ører. Sådan har lønstrukturen i Danmark været skruet sammen i generationer. Grundlæggende vokser lønnen i takt med det antal år, man har siddet på skolebænken, selv om der selvfølgelig er undtagelser fra billedet.

Eksempelvis får en SOSU-hjælper med en uddannelse på et år og to måneder efter folkeskolen en gennemsnitsløn på ca. 19.700 kr., mens en sygeplejerske, der inklusive en gymnasial uddannelse har læst 6½ år siden folkeskolen, får ca. 24.560 kr. Det giver en lønforskel på 4.860 kr. – for mere end fem gange så lang tids uddannelse efter folkeskolen. (Se tabel nedenfor).

Forskellen mellem en fysioterapeut med uddannelse af samme længde som en sygeplejerske og en SOSU-assistent, der har læst to år og 10 måneder efter folkeskolen, er ca. 2.900 kr.

Lønforskellen mellem en uuddannet pædagogmedhjælper og uddannet pædagog, der inklusive en gymnasial uddannelse har læst 6½ siden folkeskolen, er på ca. 4.700 kr.

Mindske afstanden
Men det velkendte lønsystem ordnet efter uddannelseslængde står måske over for en opblødning: Forbundet FOA har krævet fem milliarder kroner til de lavest lønnede ansatte i den offentlige sektor – typisk kvindedominerede faggrupper som fx SOSU-hjælpere og pædagogmedhjælpere. Et krav som lønmæssigt vil mindske afstanden mellem ansatte med en kort uddannelse og deres kolleger med en længere uddannelse.

Dansk Folkeparti og SF har bakket op om kravet, og befolkningen er også positiv. En meningsmåling har vist, at 43 procent af befolkningen mener, at hjemmehjælpere og SOSU-assistenter bør have mere i løn, hvis nogle af de aktuelle lønkrav fra de offentligt ansatte skulle imødekommes af regeringen.

Positive arbejdsgivere
De kommunale arbejdsgivere, som beskæftiger størstedelen af SOSU-personalet, er principielt ikke afvisende over for modellen.
”Vi vil gerne ind og drøfte, om specielt SOSU-hjælperne og SOSU-assistenterne kan løftes, fordi vi ser en særlig udfordring med rekruttering hos denne gruppe. Men det kræver en forståelse og en accept fra de andre personalegrupper af, at det kun er denne gruppe, der kan få et særligt stort lønløft. Der er ikke penge til at give dét til alle”, siger Mads Lebech, formand for KL’s løn- og personaleudvalg, og konservativ borgmester i Frederiksberg Kommune.

Ingen grund til at mindske lønforskelle
Forståelsen og accepten fra de andre personalegrupper er imidlertid til at overse: Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, er helt uenig i, at det er en god idé med et særligt stort lønløft til de lavest uddannede:

”Der er ingen grund til at mindske afstanden mellem kortuddannede og ansatte med en længere uddannelse, for så mindsker vi incitamentet til at tage en længerevarende uddannelse”, siger hun.

”De lønforskelle, der er i dag, ser vi ingen grund til at gøre mindre. Lønmæssigt er der allerede for lidt incitament i dag, hvor det er svært at rekruttere til sygeplejerskefaget. Jeg under FOA’s folk hver en ekstra krone, men vi vil under ingen omstændigheder acceptere, at de kommer til at overhale vores medlemmer. Hvis det sker, vil der være meget stor risiko for, at sygeplejersker søger væk til andre fag eller til den private sektor”, siger Connie Kruckow.

614 kroner for fire års uddannelse
Lilian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, mener, at lønstrukturen i dag er uretfærdig i forhold til uddannelseslængde.

”Jeg mener ikke, at man får tilstrækkeligt i kroner og ører for at uddanne sig. De mellemuddannede skal have mere i løn, hvis de skal tiltrækkes til den offentlige sektor. Flere jordemødre er begyndt som privatpraktiserende, fordi den offentlige sektor ikke lever op til deres forventninger om at give den bedst mulige service til de fødende, og fordi de ikke oplever at blive belønnet økonomisk”, siger Lilian Bondo.

Jordemoderforeningen har udregnet, at hvis en erfaren SOSU-assistent uddanner sig til jordemoder, så vil startlønnen som jordemoder kun give hende 614 kr. mere end SOSU-lønnen trods næsten fire år ekstra på skolebænken.

”De nye professionsuddannelser, som blev indført for nogle år siden, skulle være med til at styrke den offentlige sektor. Fx er hele sundhedssektoren lagt an på, at professionerne, som ligger i midten af uddannelseshierarkiet, er der for at få sundhedssektoren til at fungere. Derfor skal professionerne have mere i løn end dem, der ikke har samme uddannelsesniveau” siger hun.

Bryder ind i system
Henning Pedersen, formand for de uddannede pædagoger i forbundet BUPL, mener heller ikke, at lønsystemet er retfærdigt i dag set i forhold til uddannelse.

”Der er ingen objektive begrundelser for, at pædagoger med en tre et halvt års uddannelse efter gymnasiet kun skal have 4.000 kroner mere i løn om måneden end en ufaglært pædagogmedhjælper. Der er for den sags skyld heller ingen objektive begrundelser for, at pædagoger får mindre end lærere og sygeplejersker”, siger han.

Et særligt lønløft til de lavest lønnede bliver derfor svært, mener Henning Pedersen.

”Man bryder ind i et system, hvor det bliver svært at nå et resultat, fordi de øvrige grupper også vil have mere, hvis politikerne øremærker en stor pulje til fx FOA-medlemmerne. Det vil fx pædagogerne ikke kunne acceptere. Vores medlemmer føler allerede i dag, at deres arbejde ikke anerkendes af samfundet”.

”Selvfølgelig skal de lavest lønnede også have et lønløft. Det er da helt rimeligt. Men der skal altså fortsat være en belønning for længere uddannelse”, siger BUPL-formanden.

Andre parametre end uddannelse
Formanden for KL’s løn- og personaleudvalg, Mads Lebech, afviser, at et lønløft til SOSU-personalet vil gå ind og ændre afgørende ved den lønstruktur, vi har i dag.

”Det handler jo ikke om, at lønstrukturen står foran en total forandring. Vi taler om lønløft til en helt speciel gruppe. Desuden handler løn jo ikke kun om uddannelseslængde; det er da et relevant parameter, men der er også mange andre ting i spil: arbejdstider, belastning osv. På den måde opererer vi inden for den lønstruktur, vi allerede har”, siger Mads Lebech.