Fagforbund afviser kortere dagpengeperiode

En forkortelse af dagpengeperioden, som regeringen har lagt op til, vil ikke skaffe flere ledige i arbejde, lyder det fra en række forbundsformænd, som Resonans har talt med

Fuldstændig virkningsløst. Sådan lyder dommen fra en række forbundsformænd over regeringens forslag om at forkorte den nu fire-årige dagpengeperiode.
Regeringen har fremlagt forslaget i forbindelse med den del af forhandlingerne om Finansloven, der handler om at skaffe mere arbejdskraft.

Forhandlingerne foregår mellem de politiske partier på Christiansborg, og først på ugen trak Dansk Folkeparti sin støtte til forslaget tilbage. Arbejdsmarkedets parter er ikke med ved bordet, men holdningen er til gengæld klar: Resonans har talt med en håndfuld forbundsformænd fra både FTF, LO og AC – og alle afviser de at forkorte dagpengeperioden.

Fra Metals formand, Thorkild E. Jensen, lyder det kort og godt:
”Vi vil under ingen omstændigheder være med til en ensidig forkortelse af dagpengeperioden. Som selvstændigt initiativ vil det ikke hjælpe en disse”.

Fra et andet forbund i LO-familien, 3F, er afvisningen ligeså bastant.
” Vores medlemmer kommer ikke mere i arbejde af en kortere dagpengeperiode. Spørgsmålet for vores medlemmer i forhold til manglen på arbejdskraft er, om de har de rigtige kompetencer. Der har været talt om manglen på fx it-konsulenter, ingeniører og SOSU-medarbejdere. En forkortelse af dagpengeperioden vil jo ikke opkvalificere vores medlemmer. Her er det en langsigtet uddannelsespolitik, der skal til”, siger formand for 3F, Poul Erik Skov Christensen.

Skaber utryghed - og ikke flere i job
Formand for HK, Kim Simonsen, mener også, at forslaget rammer helt forkert.
”Der hvor arbejdskraftmanglen er særligt stor, fx blandt sygeplejersker og lærere, får man jo ikke flere i arbejde af at skære ned på dagpengeperioden for fx HK’ere. Det vil skabe utryghed og ikke skaffe noget nævneværdigt antal i arbejde. Man kunne jo overveje at give langtidsledige et jobtilbud i stedet for at straffe”, siger han.

Anders Bondo, der som formand for Danmarks Lærerforening repræsenterer et fag med særlig stor mangel på arbejdskraft, siger også blankt nej tak.
”Det vil ikke have nogen som helst virkning. Lige præcis for os er det særlig meningsløst, for vi har praktisk taget ingen ledige. Men hvis vi endelig havde en situation som midt i 80’erne med høj ledighed, ville det stadig ingen virkning have at forkorte perioden. Der er så stor forskel på dagpengesats og løn, at motivationsfaktoren for at blive hængende på dagpenge i forvejen er uendeligt lille”, siger Anders Bondo, der mener, at dagpengeperiodens længde burde være konjunkturbestemt, dvs. skiftende i forhold den aktuelle beskæftigelsessituation.

Sygeplejersker kun ledige i kort tid
Også hos et andet FTF-forbund, Dansk Sygeplejeråd (DSR) kender man til lav ledighed og meget korte ledighedsperioder og nærmest ingen langtidsledige.
Næstformand i DSR Grete Christensen, som også er formand for sundhedsorganisationernes a-kasse DSA, lægger vægt på flexicurity – fleksibilitet hos medarbejderne til gengæld for sikkerhed og tryghed.
”En forkortelse af dagpengeperioden vil jo fjerne noget af den sikkerhed, vi har fået stillet i udsigt for at være ekstremt fleksible – vi har en meget kort opsigelse sammenlignet med mange andre lande. Flexicurity er jo et spørgsmål om sikkerhed kontra fleksibilitet. Når man melder sig ind i en a-kasse, er det for at sikre sig mod den værst tænkelige situation; ikke fordi man spekulerer i at gøre brug af det. Jeg kan ikke se nogen som helst motivationsfaktor i at forkorte dagpengeperioden; ingen går jo efter at udnytte den fuldt ud. For vores medlemmer vil en forkortelse af perioden ikke skaffe flere i arbejde. De ganske få ledige medlemmer, vi har, kommer i job efter ganske kort tid”, siger Grete Christensen.

En grundpille i flexicurity-systemet
Heller ikke Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet og formand for A-kassen FTF-A, mener at en forkortelse af dagpengeperioden vil have nogen som helst effekt for hans medlemmer – hvoraf der er meget få ledige, og forsvindende få langtidsledige.
”Det er meget gammeldags at tro, at folk er ledige for deres egen fornøjelses skyld - og at man derfor kan få flere i arbejde ved at gøre det sværere at være ledig. Det er i forvejen meget uattraktivt økonomisk set: En finansansat ryger ned på kun 42 procent af sin løn ved at komme på dagpenge. Det interessante ville være at støtte hele flexicurity-modellen ved at forhøje dagpengesatsen. Man er nødt til at se dagpengesystemet som en grundpille i flexicurity og dermed i selve den danske model. Det eneste modtræk fagforeningerne har til en forringelse af dagpengesystemet, er at gøre det sværere at komme af med medarbejderne. Og det vil jo direkte modarbejde flexicurity-systemet”, siger Kent Petersen.

Helt uacceptabelt
Formand for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage, slår også på, at en forringelse af dagpengesystemet er en forringelse af selve flexicurity-systemet.
”Enhver afkortning af dagpengeperioden vil være helt uacceptabel for os. Hvis dagpengeperioden forkortes drastisk, bør opsigelsesvarslerne til gengæld forlænges, hvis det skal være balance i flexicurity-systemet”, siger Ingrid Stage.
Hun peger på, at en kortere dagpengepengeperiode kan komme til at ramme urimeligt hårdt, hvis arbejdsmarkedet ændrer sig.
”Nogle medlemsgrupper kan helt uforskyldt pludselig få meget vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og så er det meget kritisabelt, hvis disse medlemmer kun kan få dagpenge i en stærkt begrænset periode”, siger Ingrid Stage.