Fagbevægelsen ind i nyt minefelt

De faglige organisationer er gået ind i en ny rolle og har påtaget sig et nødvendigt ansvar for at få mere styring og ledelse ind i den offentlige sektor. Et ansvar som vil give konflikter - men som er uundgåeligt, hvis velfærdssamfundet skal bestå, mener professor

Kvalitetsreformen handler meget mere om styring, end den handler om kvalitet. Det konkluderer Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School, i en ny FTF-rapport om bureaukrati i den offentlige sektor.

Regeringens kvalitetsreform har allerede fået en del kritik, siden den blev lanceret for to år siden: Varm luft, tomme ord, diffus, et statsministerprofileringsprojekt og komplet uforståelig for den almindelige borger har noget af kritikken lydt.
Nu får reformen tilsyneladende også bank for at være et skalkeskjul for mere styring af den offentlige sektor.
Men Ove Kaj Pedersens pointe skal lige præcis ikke forstås som en kritik - nærmest tværtimod. Styring af den offentlige sektor er strengt nødvendigt og uden alternativer, mener han. Som han ser det må Kvalitetsreformen nødvendigvis handle om styring; hvad enten vi kan lide det eller ej.

Resonans har mødt professoren for at få en forklaring.

Hvorfor er det nødvendigt med styring frem for kvalitet i den offentlige sektor?

Man bliver nødt til at styre kvalitet. Det viser historien med al tydelighed. Da den moderne danske velfærdsstat blev bygget op i 60’ern og 70’erne, skete det uden en central styring af økonomien, og vi endte med det kolossale statsunderskud på 730 mia. kr. i 1993. Siden da har Finansministeriet ført én lang og blodig kamp for at få centralt styr på økonomien. Den ene ”systemfejl”, der skulle rettes op på, var kommunernes selvstyre. Deres ret til selv at udskrive skat og samtidig få tilskud og refusioner fra staten førte til en kolossal eksplosion i velfærdsudgifterne. Der er nu blevet strammet hårdt op på budgetsamarbejdet mellem stat og kommuner. Et andet område, der skulle styres, var ministerierne, som først ikke var underlagt en tværgående koordinering af udgifterne. Der opstod hundredvis af råd og nævn, som hver især havde bevilgende myndighed, men uden ansvar for indtægter. De fleste af de mange råd og nævn er nu blevet frataget deres bevilgende myndighed, og der er indført central styring af økonomien.

De fagprofessionelles høje kvalitetskrav
Et tredje område, der skulle styr på, var de fagprofessionelle. Vi har en lang tradition for, at de fagprofessionelles normer for god kvalitet har fået lov at styre økonomien i den offentlige sektor. Hvert fag har sin egen norm for høj kvalitet, og man kan jo få uendelig kvalitet for uendelige ressourcer. Men ressourcerne ER ikke uendelige. Nu er også de fagprofessionelle ved at blive lagt under økonomiske rammer i form af dokumentation.
Og det er nu lykkedes at få underskuddet bragt ned. Regeringer af skiftende partifarve har brugt den samme hårde strategi op gennem 90’erne – og ingen kunne i dag finde på at indføre et alternativ. Det er nødvendigt at styre økonomien for at kunne styre kvaliteten.

I rapporten skriver du, hvordan de faglige organisationer med Trepartsforhandlingerne har betrådt nyt land, hvor grænserne udviskes mellem overenskomst og reform. Har fagbevægelsen givet køb på sin gamle rolle som kamporganisation ved at gå ind i arbejdet med at styre den offentlige sektor?

Nej, de faglige organisationer har tværtimod påtaget sig et ansvar, der er helt nødvendigt, hvis velfærdssamfundet skal bevares. De faglige organisationer er blevet medansvarlige, de har accepteret grundforudsætningen om, at det er nødvendigt at styre økonomien – det er nødvendigt med mere ledelse i den offentlige sektor. Nu går de så ind i arbejdet, og er med til at præge det. Det vil give en masse konflikter, men det er den gode danske vej – som vi allerede kender som den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsforhold. Den model er selve forudsætningen for vores høje niveau af velfærd.

Bureaukrati er normalt et skældsord – noget vi har for meget af i samfundet, noget der skal bekæmpes; regeringen har fx en afbureaukratiseringsreform i gang. Men du skriver i din rapport, at bureaukrati er nødvendigt. Hvad er det gode ved bureaukrati?

Det er nødvendigt at forholde sig rationelt til de udfordringer, man står overfor. Men bureaukrati kan gå over gevind og få negative konsekvenser. Det ser vi fx med overflødig dokumentation, hvor de samme data skal indberettes for mange steder, og hvor indberetningen måske mere får karakter af kontrol af den enkelte end rent faktisk dokumentation af kvaliteten. Bureaukrati, der løbet af sporet kan også være for standardiserede krav til, hvad kvalitet er. En vej til god dokumentation kan være at inddrage medarbejderne. Men man skal ikke tro, at man kan løse de negative konsekvenser af bureaukrati med en afbureaukratiseringsreform. Det er nødvendigt hele tiden at evaluere styringen – det er en uendelig proces. Afbureaukratiseringsreformen er en del af denne proces.

Ove Kaj Pedersen holder oplæg om den nye rapport på FTF’s konference om udfordringerne i den offentlige sektor torsdag den 2. oktober.