Færre studerende gør manglen på velfærdsmedarbejdere større : FTF

Færre studerende gør manglen på velfærdsmedarbejdere større

Mindst 625 af dette års 2.240 nye sygeplejerskestuderende og 975 af de 2.645 nye lærerstuderende kommer aldrig til at gennemføre deres uddannelse. I hvert tilfælde ikke, hvis frafaldet på professionshøjskolerne ikke bremses. Når antallet af unge, der søger ind på velfærdsuddannelserne, samtidig falder markant, bliver mankoen på centrale velfærdfærdsmedarbejdere endnu større end hidtil kalkuleret

Mens kommuner og regioner råber på mere arbejdskraft, så er det hver tredje lærerstuderende, hver fjerde sygeplejerskestuderende og hver femte pædagogstuderende, der ikke gennemfører deres uddannelse. Hvis det mønster ikke ændres, vil mindst 625 af dette års 2.240 nye studerende på sygeplejerskeuddannelsen aldrig gøre uddannelsen færdig. På læreruddannelsen vil omkring 975 af de nye lærerstuderende ikke få et endeligt eksamensbevis i hånden. Og på pædagogområdet må det forventes, at cirka 600 af de 3023 nye studerende også springer fra.

Samtidig er antallet af optagne studerende på nogle uddannelser faldet markant hen over de seneste år, så der i år er mindst en tredjedel færre nye studerende, der begynder studiet til fx lærer og pædagog end for fem år siden. På sygeplejerskeuddannelsen har der fra 2007 til 2008 alene været så dalende interesse, at der i år er blevet optaget omkring en sjettedel færre studerende end sidste år.

Mange skal på pension
Beregninger fra FTF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viste sidste år, at 34 pct. af de offentligt ansatte er i aldersgruppen 50 +. Mange står dermed overfor at forlade arbejdsmarkedet i de nærmeste år. Beregningerne viser også, at der vil være en mangel på 6.900 sygeplejersker i 2015. Allerede på nuværende tidspunkt er der omkring 2.000 ubesatte sygeplejerskestillinger i Danmark, viser en opgørelse fra Dansk Sygeplejeråd.

I regeringens 2015-plan vurderes det, at der vil være et behov for at rekruttere gennemsnitligt 10.000 medarbejdere årligt til den offentlige sektor, hvis afgangen og tilgangen til den offentlige sektor forbliver uændret. Regeringen har senest i en handleplan fra juni 2008 om behovet for rekruttering til borgernær service opgjort, at der årligt frem til 2015 vil være behov for at skaffe mindst 400 sygeplejersker og 350 lærere ekstra pr. år udelukkende som følge af den demografiske udvikling, der resulterer i flere ældre borgere.

I 2015 vil der også være en mangel på 5.900 uddannede folkeskolelærere, hvis der ikke rekrutteres flere til læreruddannelsen eller flere fastholdes i lærerjobbet eller får øget timetal. Også på børneinstitutionsområdet vil der mangle uddannet personale. Ifølge FTF’s og AE’s beregninger vil der være et behov for 1.700 pædagoger, hvis der ikke uddannes flere unge, og hvis de ældste ikke trækker sig tilbage senere end i dag.

Det manglende optag på velfærdsuddannelserne og det store frafald kan betyde, at manglen på kvalificeret arbejdskraft til den offentlige sektor bliver endnu større fremover end beregnet.

Negative scenarier kan blive værre
Direktør Lars Andersen i AE vurderer, at manglen på kernemedarbejdere i det offentlige risikerer at blive endnu større end hidtil antaget.

”Det er klart, at hvis antallet af nye studerende bliver ved med at falde i de kommende år, og der ikke bliver gjort noget ved det store frafald, så bliver manglen på fx sygeplejersker og lærere endnu større, end vi først har beregnet”, siger Lars Andersen.

”Selv om det har været en problematik, som har været diskuteret i årevis, så kommer der ikke handling bag ved ordene. Professionshøjskolerne har så knappe ressourcer, at de ikke har haft penge til for alvor at gøre noget for at fastholde de studerende. Og det er nu, der skal gøres noget ellers kommer vi til at slås med et kæmpe problem i fremtiden, hvor der vil blive fokuseret på, hvis skyld det er, i stedet for at problemet løses. Det har vi fx set i forbindelse med den nedslidte infrastruktur i Danmark”, siger Lars Andersen.

Ikke tilstrækkeligt med råderum
Også formanden for professionshøjskolernes rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen, peger på, at problemet med det faldende ansøgerantal og det store frafald ikke er et problem udelukkende for uddannelsesinstitutionerne. Det er et generelt samfundsproblem. Derfor håber han, at den nationale strategi for velfærdsuddannelserne, som professionshøjskolerne, FTF, KL og Danske Regioner skal i gang med at fastlægge, vil være med til at afhjælpe problemerne.

”Vi har fået god respons fra KL og Danske Regioner i forhold til, at nu skal vi gøre noget ekstraordinært. Jeg savner dog mere markante meldinger fra regeringen – ikke nødvendigvis fra Bertel Haarder, men fra finansministeren og statsministeren – om, at professionshøjskolerne er et vigtigt indsatsområde”, siger Laust Joen Jakobsen.

Efterlysningen af klare udmeldinger fra regeringen skal ses på baggrund af finansloven for 2008. Her blev professionshøjskolernes budgetter blev beskåret groft med henvisning til, at højskolerne får ekstra penge i 2008 og 2009 til at styrke kvaliteten. Men de ekstra penge blev jo netop øremærket til et ekstra løft som en del af Globaliseringsaftalen. På samme måde blev der i forbindelse med den trepartsaftale, som FTF indgik i 2007, afsat penge til en række specifikke indsatser. Så hvad der blev tilført området af nye midler til en ekstra indsats blev med et snuptag fjernet igen på finansloven for 2008 – og dermed kan man tvivle på, hvad det egentlig er, regeringen gerne vil fremme..

”De danske globaliseringsstrategier er gode, men de penge, der er afsat til vores område rækker ikke til at indfri ambitionerne. Slet ikke efter, at professionshøjskolerne som det eneste uddannelsesområde blev beskåret i forbindelse med finansloven for 2008. Og det er ikke piveri, når vi siger, at det ikke rækker til at få uddannelsesinstitutioner i verdensklasse. Vi bruger de penge, vi får, bedst muligt”, siger Laust Joen Jakobsen.

Signaler og kontanter
Formanden for rektorkollegiet understreger, at det IKKE kun handler om, at regeringen skal sende flere penge. Den skal også signalere meget klarere, at der skal gøres noget ved de store frafald og det faldende ansøgerantal.

”Derfor skal de institutioner, der afprøver nye former for undervisning eller samarbejder på nye måder med de arbejdspladser, der skal aftage de studerende, belønnes. Vi har brug for, at de studerende i højere grad oplever, at de selv er med til at gøre en forskel og der samtidig er tid til, at de bliver nurset mere af både vejledere og undervisere før og under uddannelsen”, siger Laust Joen Jakobsen.

Det indgår i alle professionshøjskolers udviklingsplan, at man vil arbejde målrettet med at begrænse frafald på uddannelserne. Det arbejde omfatter både undersøgelser af frafaldets omfang og årsager, som så skal omsættes til konkrete strategier. Arbejdet er med andre ord i gang, men de færreste institutioner er nået til større konkrete initiativer i forhold til bekæmpelse af frafald. Der er dog lokalt gjort forsøg på at begrænse frafaldet på uddannelserne. Det sker både gennem fokus på studiemiljøet (fx sociale arrangementer som fredagsbar eller café) og via en stærkere faglig fokusering på praktikopholdene eller ved fx lektiehjælp i de fag, hvor der er erfaring for en høj dumpeprocent. På flere uddannelsesinstitutioner er vejledningen også blevet styrket.

Formanden for professionshøjskolerne mener, at det er nødvendigt at få endnu mere opbakning til at tænke nyt, hvis professionshøjskolernes uddannelser skal forblive attraktive, så der ikke bliver markant mangel på de faggrupper, der skal kitte velfærdssamfundet sammen.