Færre får førtidspension trods flere ældre på arbejdsmarkedet

Danskernes alder og antal taget i betragtning er der sket et fald i tilkendelsen af førtidspension. Aldersfremskrivningen mangler i det talmateriale, der bruges i debatten om, hvorvidt førtidspensionsreformen fra 2003 har virket eller ej. SFI-forsker tøver ikke med at kalde den aktive linie i forhold til de, der er faldet ud af det ordinære arbejdsmarked, for en succes

Selv om den danske arbejdsstyrke er blevet større og mere grå i toppen, så har antallet af førtidspensioner stort set været konstant siden midten af 1990’erne. Nemlig på omkring 240.000 personer.

I debatten om førtidspension har DA fremført, at for mange danskere førtidspensioneres, og at reglerne derfor bør strammes. En ny analyse fra FTF viser derimod, at antallet er faldende. Hvis man i sine beregninger tager højde for, at danskerne er blevet ældre, er faldet stort. Mens det for fem år siden var mere end hver femte – eller 22 procent - af de 60 - 64-årige, der modtog førtidspension, så er det i dag er 16 procent, der modtager den form for pension.

FTF-analysen viser ikke overraskende, at risikoen for at komme i en situation, hvor man får brug for en førtidspensionering, stiger i takt med alderen. 65 procent af alle på førtidspension er i dag 50 år eller derover.

”Selvom tallet i en årrække har været konstant, så er jeg ikke i tvivl om, at aktivlinien, der førte til førtidspensionsreformen, i det store hele har været en succes. Succesen ligger blandt andet i, at antallet af førtidspensionister ikke er steget i takt med, at befolkningen er blevet ældre”, siger seniorforsker Steen Bengtsson fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Ifølge Steen Bengtsson har Danmark fx været meget bedre til at få knækket kurven af antallet af førtidspensionister end vores nabolande. Fx har Norge fortsat samme andel af førtidspensionering som i 1980’erne.

Flere på selvforsørgelse

Da politikerne på Christiansborg begyndte at forhandle sig frem til en førtidspensionsreform i 2001, så var det i høj grad med det mål, at få flere helt eller delvist til at forsørge sig selv. Der blev lagt op til, at man i højere grad skulle udnytte den arbejdsevne, som de ”pensionstruede” borgere havde, bl.a. ved i højere grad at bruge fleksjob frem for en førtidspension.

Fleksjobordningen blev allerede indført i 1998. Siden har der været en stigning i antallet af fleksjobbere på cirka 30 procent årligt. I 2006 var der 42.000 personer i fleksjob, mens 12.300 personer var visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fundet et. De er i ventetiden parkeret på ledighedsydelse.

Flere end forventet

Selvom fleksjobordningen er blevet en stor succes, er der forsat omkring 240.000 personer på førtidspension. Det er næsten samme tal, som før reformen af førtidspensionsordningen, og væsentligt flere end forudsat ved vedtagelsen af reformen.

Det har blandt andet fået DA til at kræve, at der bliver strammet op på reglerne for, hvornår der kan tilkendes førtidspension.

Seniorforsker Steen Bengtsson er dog ikke overrasket over, at der tallene er højere end estimaterne.

”Der er vist ingen tvivl om, at regeringens prognoser om antallet af fremtidige førtidspensionister i oplægget til førtidspensionsreformen var meget optimistiske. Hvis man bare havde sat sig ned og tænkt en time over, hvordan befolkningsudviklingen ville blive, så var man nok kommet til at andet resultat”, siger Steen Bengtson.

Ældre danskere har en betydning

FTF’s analyser viser, at befolkningsudviklingen har en kolossal stor betydning for antallet af førtidspensionister. Fra 2001 til 2007 er der kommet næsten 100.000 flere personer i gruppen af 60 - 64-årige.

Når man analyserer samfundsudviklingen og tager højde for, at befolkningens størrelse og alderssammensætning ændrer sig, kalder man det at se på aldersstandardiserede tal. Der er ikke den store tradition for at bruge aldersstandardiserede tal, når der laves vurderinger af sociale forhold i Danmark. Men det er en fejl, mener Mads Roesdahl, konsulent i FTF:

”Med de store udsving vi har i arbejdsstyrkens størrelse og sammensætning er det helt nødvendigt, at aldersstandardisere tallene, når man ser på udviklingen af sygedagpenge, førtidspension og andre forhold, der tiltager med stigende alder.”

Aldersudviklingen kan i meget høj grad forklare, at der ikke er blevet færre førtidspensionister. Men en sådan forklaring behøver jo ikke at betyde, at man ikke kan arbejde for at få endnu færre pensionister.

Se på de enkelte kommuner

Steen Bengtsson fra SFI peger på, at det stadig kan være muligt at reducere antallet af førtidspensionister. Hans kendskab til kommunerne viser, at der er meget stor forskel fra kommune til kommune på, hvor tit man giver en førtidspension eller et fleksjob.

”I stedet for at tale om at stramme reglerne for at få færre førtidspensionister, så burde politikerne i stedet se på de kommunale forskelle. Nogle kommuner pensionerer fire gange så mange borgere som andre. Ingen ved rigtigt hvorfor”, siger Steen Bengtsson.