EU slækker overvågningskrav

Protester fra især Danmark og Sverige har betydet, at EU-kommissionen vil slække på de anbefalinger om overvågning og registrering af fagforeninger, humanitære organisationer, husmorforeninger og andre NGO’er i kampen mod terror, som Resonans i sidste nummer bragte frem. Kommissionen vil ikke længere anbefale medlemslandene at registrere foreningsmedlemmer hos myndighederne.

EU-kommission vil nu ikke længere anbefale, at medlemmer af fagforeninger og andre folkelige organisationer skal registreres i et offentligt register som led i terrorbekæmpelsen. Det lagde kommissionen ellers op til i et diskussionspapir, der har været sendt til høring hos en række folkelige organisationer i medlemslandene.

Resonans bragte sagen frem i den seneste udgave, og sagen blev taget op af bl.a. TV-avisen og andre danske medier, hvor bl.a. retsordførere fra en række politiske partier vendte sig imod anbefalingerne.

Nu er Europa Kommissionen imidlertid allerede villige til at ændre på anbefalingerne. EU-kommissionens Generaldirektorat for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed har netop bekræftet overfor Resonans, at mindst én af anbefalingerne – nemlig registrering af samtlige medlemmer i et offentligt register – glider ud. En række civilsamfundsorganisationer i medlemslandene har netop haft forslaget til høring. Det er især danske og svenske organisationer har vendt sig kraftigt imod anbefalingerne.

Ekspert i menneskerettigheder, advokat og lektor Tyge Trier, vurderede i det seneste nummer af Resonans, at det første udspil til diskussionspapir om det såkaldte Code of Conduct, var på kant med menneskerettighedskonvention.

The Code of Conduct består af en række retningslinier, som skal forebygge, at foreningerne bliver misbrugt af terrorister. Retningslinjerne indebar i første omgang bl.a., at foreningerne skal oplyse navnene på alle dets medlemmer og deres ansvar og placering i organisationen til myndighederne. Ligeledes skal foreningerne oplyse i hvilke geografiske områder, de har indsamlet penge og beskrive, hvor pengene bruges. Desuden skal de nationale myndigheder ved mistanke om misbrug af en forening uden yderligere varsel eller kendelse have mulighed for at ransage de enkelte foreninger.

Ulandssekretariatet håber på fornuft

I Generaldirektoratet for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed understreger man, at det er op til EU-landene selv at vurdere, om de vil følge anbefalingerne.

I Ulandssekretariatet, der bl.a. arbejder med FTF’s og LO’s projekter i udviklingslandene, håber sekretariatsleder, Anders Stig Møller, at EU-kommissionen for alvor vælger at ændre retningslinierne:

”Vi må tro på, at Kommissionen ændrer mening i forhold til en række af anbefalingerne. I dag opfylder vi allerede en række af dem omkring gennemsigtighed – ellers kunne vi ikke få Danida-midler til vores projekter uden problemer. Men det er klart, at vores samarbejdspartnere ikke vil acceptere en række former for registrering. Fx vil vores samarbejdspartnere i Zimbabwe ikke acceptere at blive registeret, hvis der bare er den mindst sandsynlighed for Mugabe-styret kan finde frem til deres navne”, siger Anders Stig Møller.

Mandela var terrorist

I Sverige har FTF’s søsterorganisation TCO og svensk LO også påpeget, at forslagene til den øgede overvågning vil ødelægge det arbejde, de to organisationer støtter i verdens fattige lande. Det har de blandt andet skrevet tidligere til det svenske justitsministerium i overvågningsdebatten.

I brevet henviser de to hovedorganisationer til, at de ligesom de danske hovedorganisationer støtter fagforeningsopbygning i lande, hvor fagforeningslederne er i klar opposition til landets magthavere. TCO og svensk LO frygter også, at en detaljeret overvågning og registrering kan blive misbrugt mod en række samarbejdspartnere i lande med udemokratiske regimer.

TCO og LO sætter spørgsmålstegn ved, om den massive svenske hjælp til den sydafrikanske fagbevægelse COSATU og oprørspartiet ANC kunne have haft samme effekt, hvis det regelsæt, der nu arbejdes på at indføre, havde været gældende dengang.

Nelson Mandela og andre af oprørslederne blev betragtet som terrorister og derfor fængslet, inden de mange år senere blev udnævnt til både præsident og fx ministre.