EU-direktiv udhuler dansk arbejdsmiljøstandard

Udenlandsk arbejdskraft kan arbejde i Danmark uden at have den uddannelse, som kræves af danske ansatte. Det gælder bl.a. arbejdet med farlige stoffer

Et EU-direktiv, som trådte i kraft den 1. oktober sidste år, underminerer reelt det høje niveau af beskyttelse i dansk miljølovgivning.
Direktivet - det såkaldte anerkendelsesdirektiv - betyder nemlig, at udenlandske lønmodtagere kan arbejde i Danmark uden at skulle tage de kurser, som danske lønmodtagere skal tage, hvis de er udsat for særlig risiko på jobbet.

Udenlandske lønmodtagere, der er i Danmark på et midlertidigt ophold, behøver ikke tilsvarende kurser, hvis de blot inden for de sidste 10 år har arbejdet to år med de specielle områder, som der i Danmark kræves uddannelse i.

Det kan fx være ved arbejde med farlige stoffer. Således skal danske sygeplejersker, der arbejder med kunstig gips, have en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse i de såkaldte isocyanater.
Isocyanater er en fællesbetegnelse for en gruppe af meget farlige stoffer, som næst efter asbest er den gruppe af stoffer, der i dag er kilde til flest luftvejssygdomme.

Minimumsregulering et stort problem
Arbejdsmiljøuddannelsen i stofferne blev indført i 2002. Men hvis en udenlandsk sygeplejerske tidligere har arbejdet med kunstig gips i sit hjemland behøver hun ikke tage uddannelsen for at arbejde med det i Danmark.

Og det er principielt et stort problem, mener Jan Kahr, arbejdsmiljøkonsulent i FTF.
”Vi anser det som et stort problem, hvis EU-lovgivningen tvinger os til at slække på de høje krav, vi stiller til arbejdsmiljøet ved at fjerne kravet om arbejdsmiljøuddannelse. Vi må i hvert fald stille krav om, at Arbejdstilsynet bør stille omfattende og solide krav til dokumentationen af, at de udenlandske lønmodtagere har de færdigheder, der kræves for en specifik type farligt arbejde”, siger Jan Kahr.

Dansk niveau skal sikres
Sagen ligger nu på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens bord. Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg har bedt ham undersøge, hvilke muligheder der er for at opretholde kravet om uddannelse.
”Vi har bedt ministeren om at finde en løsning, der opretholder det høje danske sikkerhedsniveau, så hverken den ansatte selv eller kolleger kommer til skade”, siger medlem af udvalget for socialdemokraterne Thomas Adelskov.

Arbejdstilsynet kulegraver området
Beskæftigelsesministeren har nu bedt Arbejdstilsynet (AT) undersøge en række konkrete spørgsmål. Blandt andet har AT set på muligheden for, at parterne ude på arbejdspladserne indgår partsaftaler, der sikrer uddannelsesniveauet i forhold til farligt arbejde.
Og her ser vicedirektør i AT, Lis Gamborg, nogle muligheder.
”Der er en mulighed for, at arbejdsgiveren og de ansatte indgår enten en lokalaftale eller en brancheaftale. Men det er kun en mulighed, når den udenlandske arbejdskraft allerede er ansat” siger hun.

FTF ser dog store begrænsninger i lokalaftaler og brancheaftaler.
”De mange udenlandske firmaer og lønmodtagere, der ikke er organiseret i henholdsvis brancheforeninger eller fagforeninger, vil jo ikke være omfattet af aftaler, som de danske parter på arbejdsmarkedet indgår”, siger Jan Kahr.

AT er også i gang med at prøve at kortlægge, hvordan uddannelserne indenfor arbejdsmiljøområdet ser ud i de andre EU-lande – et område, som der ikke findes noget samlet overblik over i dag.

Blandt de øvrige spørgsmål, som AT ser på i forhold til anerkendelsesdirektivet, er EU’s rammedirektiv, som overordnet regulerer arbejdsmiljøområdet og EU’s udstationeringsdirektiv.
Endelig ser AT også på, hvordan de selv vil føre tilsyn på området.

Næste møde om sagen i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg finder formentlig sted i april.