Eksperter: Mere plads i institutionerne giver færre syge børn

Fokus på indeklima, håndhygiejne og rengøring kan nedbringe antallet af sygedage blandt børn – sammen med mere plads til børnene. Hvis man fx øger pladsen med 1 kvadratmeter pr. barn, så falder sygeligheden 11 procent, viser undersøgelser. Men der mangler forskning i sammenhængen mellem børns miljøer og deres sygelighed, siger professor på DTU, Jan Sundell. - Samfundet kunne ellers spare rigtig mange penge på den konto. FTF foreslår en registrering af antallet af børns sygedage i daginstitutioner.

I 1992 viste en dansk undersøgelse i 24 vuggestuer, at hver gang man øgede arealet i grupperummene, faldt antallet af sygedage blandt børnene med 11 procent. Det samme resultat gentog sig i en anden dansk undersøgelse fra 1997. Det areal, som børnene har at opholde sig på, er altså en af de faktorer, man kan skrue på, hvis man vil nedbringe antallet af sygedage blandt børn i institutions- og skolealderen.

”Ventilationsforholdene i daginstitutioner og skoler er meget vigtige. I dag er der fx mange steder for dårlig ventilation i forhold til, hvor mange børn der er stuvet sammen i rummene. Det øger i høj grad sygeligheden,” siger Jan Sundell, professor og indeklimaforsker på Danmarks Teknologiske Universitet, DTU.

Det undrer Jan Sundell, at politikerne ikke har større fokus på, hvordan man kan nedbringe antallet af børns sygedage.

”Hver gang børnene er syge, går det jo ud over deres forældres arbejdspladser, og det koster i tabt arbejdsfortjeneste. Samfundet kunne spare rigtig mange penge ved at forbedre indeklimaet i de skoler og institutioner, hvor børnene opholder sig,” siger Jan Sundell.

Ifølge Jan Sundell er de fysiske rammer sammen med rengøringsstandarden afgørende for, hvor mange dage om året, forældrene skal regne med, at deres afkom er syge.

Rengøringen halter

”Rengøringen er meget vigtig. Desværre er der skåret meget ned på rengøringen langt de fleste steder. Vi gør jo slet ikke så grundigt rent herhjemme på institutioner, skoler og kontorer, som vi gjorde tidligere. For at spare skærer vi i budgetterne til rengøringen, og det skaber sygedage blandt børnene,” siger Jan Sundell.

Det er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, Lis M. Keiding enig i:

”Man kan ikke helt undgå, at børn bliver syge, men vi kan begrænse omfanget af deres sygdom. Det handler for det første om en god hygiejne – både håndhygiejne og rengøring dér, hvor børnene opholder sig meget - ikke mindst i daginstitutioner og skoler,” siger Lis M. Keiding, der sammen med to kolleger i 2002 forfattede en artikel i Ugeskrift for læger om, hvilke faktorer der har betydning for børns sygelighed i daginstitutioner.

”Når børn bliver syge, er det som regel infektionssygdomme i luftvejene eller mave/tarm-sygdomme. Her er det nødvendigt med en bedre hygiejne på de steder, hvor børnene befinder sig mange sammen, fx i skoler og institutioner. Fx skal man have fokus på at rengøre nøglesteder for smitte, fx dørhåndtag. Opblussen af sygdomme som astma og allergi er det også i et vist omfang muligt at forebygge og begrænse gennem rengøringen,” siger Lis M. Keiding.

Ifølge Lis M. Keiding er også kvaliteten af luften afgørende for børns sygelighed.

”Der må ikke være en for tæt koncentration af børn og dermed af smittestoffer. Børnene skal kunne komme ud, og kvaliteten af luften skal være god. Pladsforholdene betyder en hel del for børns sygelighed,” siger Lis M. Keiding.

Til håndvasken

Ifølge speciallæge i samfundsmedicin, Per Vagn-Hansen, der er konsulent for bl.a. Sundhedsstyrelsen, er håndhygiejne den enkeltfaktor, der har størst betydning for smittespredningen. Per Vagn-Hansen er bl.a. forfatter til Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om hygiejne i daginstitutioner” fra 2005, der bl.a. fokuserer på betydningen af, at børnene hyppigt vasker hænder i institutioner.

”Hvis man kan overbevise børn og voksne om konsekvent at vaske deres hænder ordentligt, kan man reducere den akutte infektionssygelighed med 30 procent – nogle undersøgelser viser endda en effekt på 50 procent. Især har det stor nyttevirkning at rette indsatsen mod de 0-3-årige børn i dagplejer og vuggestuer, da den akutte infektionssygelighed topper i de tre første leveår,” siger Per Vagn-Hansen.

Det er noget, man kender til i pædagogernes fagforbund, BUPL.

”Pædagogerne har i dag stort fokus på håndhygiejne, og rigtig mange steder gør man meget ud af at sikre, at børnene får vasket hænder gentagne gange i løbet af dagen. Men vi oplever også, at der stadig er sygedage at hente på den konto. Der er fortsat grund til en stadig oplysning til institutioner og kommuner om, hvor vigtigt det er med netop håndhygiejnen,” siger Niels Bang Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i pædagogernes fagforbund, BUPL.

Ifølge Niels Bang Hansen er Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne flittigt læst i institutionerne.

”Det handler i høj grad om, at der er det rigtige udstyr til rådighed i institutionerne. De fysiske rammer skal være i orden. Toiletter og baderum skal være store nok til, at både børn og voksne kan være der sammen, håndvaske skal placeres i den rigtige højde, der skal være en sæbedispenser, så børnene ikke fedter med den samme håndsæbe, og de skal ikke deles om det samme håndklæde bagefter,” siger Niels Bang Hansen, der har erfaring med, at mange institutioner er dårligt udstyrede.

Tilbage i 1997 dokumenterede sundhedsplejersker i Odense et fald i børns sygelighed på en tredjedel – eller 34 procent – ved bedre håndhygiejne. En senere undersøgelse fra 2001 i Silkeborg Kommune viste en halvering af sygeligheden. Også ifølge speciallæge Per Vagn-Hansen, konsulent for Sundhedsstyrelsen, er der fortsat behov for en stor oplysningsindsats overfor sundhedspersonale og pædagogisk personale.

”Det skal være så nemt som muligt for personalet i institutionerne at holde en god hygiejnestandard for at stoppe smittespredningen. Det nytter fx ikke, at en pædagog, der netop har skiftet et barn skal igennem to døre – og røre ved to håndtag – før hun kan komme til en håndvask. I forhold til indretningen af institutioner, der kan nedbringe sygeligheden, er der ikke sket en væsentlig udvikling de sidste 30 år. Men det skal være nemmest at gøre det rigtige,” siger Per Vagn-Hansen.

BUPL: Der er skåret i pladsen og i rengøringen

BUPL’s Niels Bang Hansen er enig i de punkter, som Jan Sundell fra DTU, Lis M. Keiding fra Sundhedsstyrelsen og speciallæge i samfundsmedicin, Per Vagn-Hansen peger på som faktorer, der kan nedbringe antallet af sygedage blandt børnene.

”Det handler om pladsen til det enkelte barn, om de fysiske rammer i institutionerne, og det handler om den almindelige rengøringsstandard, der også har stor betydning,” siger Niels Bang Hansen, der rådgiver institutioner i, hvordan de kan nedbringe sygeligheden blandt børn og pædagoger. Han er også enig med Jan Sundell i, at der er skåret i budgetterne til rengøring.

”Kommunernes udgifter pr. barn er faldet over de sidste ti år, og der bliver skåret hele vejen rundt, også i budgetterne til rengøring. Samtidig ser vi, at kommunerne indskriver flere og flere børn indenfor de samme fysiske rammer. Det får naturligvis betydning for, hvor meget børnene er syge. Sådan som budgetterne bliver skåret til næste år, ser det ikke ud til, at det er nu, at vi skal forvente en forbedring af plads- og rengøringsforholdene,” siger Niels Bang Hansen.

FTF: Børns sygdom skal registreres

En ny Gallup-undersøgelse foretaget for Resonans viser, at forældre har store vanskeligheder ved at få passet deres børn, når de er syge. I den forbindelse foreslår FTF, at forældrene sikres bedre muligheder for pasning af syge børn. 

Men FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte, foreslår også, at børns sygdom i daginstitutioner fremover registreres. Formålet er at skabe et samlet overblik over omfanget af børns sygedage for at kunne nedbringe antallet af sygedage. Og sprede erfaringerne fra de tiltag, der i praksis virker. Der mangler med andre ord forskning i, hvordan vi nedbringer sygeligheden blandt børn, mener FTF.

”Dels er en nedbringelse af børnenes sygdom et vigtigt element, når vi taler om familiernes muligheder for at skabe bedre balance mellem arbejds- og familieliv. Dels koster det samfundet mange penge, hver gang børnene er syge, og forældrene tager barnets 1. sygedag. Men det handler selvfølgelig også om at sikre børnene nogle fysiske rammer i hverdagen, der netop ikke gør dem mere syge, end de ellers ville være,” siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

”Det er vigtigt at se på, hvilke faktorer der spiller ind i forhold til børnenes sygdom. Og ikke mindst hvad der kan være med til at bringe det store antal sygedage ned til et minimum. Det kræver mere forskning i – og ikke mindst dokumentation for - børns sygelighed i institutionerne” siger Bente Sorgenfrey.