Effektiviseringer presser sygeplejersker psykisk
Andelen af sygeplejersker, der ofte belastes følelsesmæssigt på jobbet, er de senere år steget markant mere end for lønmodtagere generelt, viser nye tal. Kravet om effektiviseringer på sygehusene er en del af forklaringen, mener Dansk Sygeplejeråd, der også mener, at de aktuelle fyringsrunder kun vil forværre tendensen.
Den nye fyringsbølge, der ruller ind over de danske sygehuse, især i hovedstaden, risikerer at gøre ondt værre, når det gælder sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø.
De seneste år, hvor der har været et kraftigt pres for effektiviseringer i sektoren, har sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø nemlig i forvejen betalt dyrt, viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Tallene afdækker, at sygeplejersker i perioden 2005-2008 har oplevet en tre gange større stigning i det, der kaldes ”følelsesmæssige belastninger på jobbet” end gennemsnittet for andre lønmodtagere. Ifølge Dansk Sygeplejeråd skyldes det ikke mindst kravet om effektiviseringer i sektoren, der er gået igen og igen i de årlige økonomiaftaler, og som gør det sværere for sygeplejerskerne at klare den følelsesmæssige belastning i jobbet.
For alle lønmodtagere under ét steg andelen, der ’altid’ eller ’ofte’ oplever følelsesmæssige belastninger på jobbet fra 46 til 51 procent, dvs. at andelen er blevet forøget med 11 procent.
For sygeplejerskerne er andelen forøget fra 31 til 47 procent, dvs. at andelen er forøget med hele 52 procent.
Rammerne rundt om relationerne
Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, forklarer det øgede følelsesmæssige pres, som sygeplejerskerne oplever, med at der stilles større og større krav til produktiviteten på sygehusene.
Blandt andet er der i de årlige aftaler mellem Danske Regioner og regeringen indgået krav om produktivitetsstigninger på halvanden til to procent årligt. I perioden 2005 til 2008, hvor de følelsesmæssige belastninger er steget markant, er der således aftalt produktivitetsstigninger på i alt syv procent. Og effektiviseringerne har fulgt aftalens mål ifølge tal fra Danske Regioner. Foreløbig er den realiserede produktivitet opgjort til og med 2007.
”Det øgede følelsesmæssige pres handler ikke så meget om relationen til den enkelte patient - det er ikke i sig selv blevet mere belastende at have med mennesker at gøre. Det er rammerne og vilkårene rundt om relationerne, der afgør, hvor belastende det opleves. Hvis man ikke har tid til at imødekomme den enkelte relation, eller mangler tid til at bearbejde de følelsesmæssige belastninger, der naturligvis er i sådan et fag – så oplever man et pres. Og for sygeplejerskerne har det især haft betydning, at produktiviteten er øget på sygehusene de senere år; det kan direkte aflæses i tallene. Samtidig er der ikke sket en tilsvarende stigning i antallet af medarbejderne, der skal løse opgaverne”, siger Dorte Steenberg.
Hun fremhæver også, at de massive besparelser, som der i øjeblikket gennemføres i sundhedsvæsenet påvirker arbejdsmiljø negativt.
Urimelige arbejdsvilkår
”Det er fuldstændig urimelige arbejdsvilkår, der skabes i kølvandet på besparelserne, fordi arbejdspresset og -tempoet stiger for de tilbageværende. Der bliver jo ikke færre patienter eller opgaver. Tværtimod stiger kravene til produktivitet fortsat. Først fyrer man sygeplejersker, dernæst beder man de tilbageværende om at yde merarbejde. Det er uholdbart og uacceptabelt”, siger Dorte Steenberg.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, mødes torsdag den 11. februar med sundhedsministeren for at drøfte det forslag om en mere langsigtet sundhedsplan, som alle tre faglige hovedorganisationer er kommet med i fællesskab. Målet er at skabe ro om økonomien i sektoren, så medarbejdere ikke må fyres på grund af deres forsøg på at efterleve politikernes løfter og i stedet kan koncentrere sig om at skabe det ønskede sundhedssystem i verdensklasse.
