Dokumentation tager tid fra borgerne

Regeringens afbureaukratiseringsreform ligner ikke umiddelbart vejen frem mod færre administrative byrder i det offentlige: Næsten ni ud af ti offentligt ansatte oplever stadig - som for to år siden - at dokumentationsarbejde tager tiden fra kontakten med borgerne. Det viser ny undersøgelse fra FTF.

Færre administrative byrder i det offentlige, lød et af budskaberne, da regeringen søsatte sin kvalitetsreform i 2007.

Initiativet sÃ¥ dengang ud til at være tiltrængt: En FTF undersøgelse fra 2007 viste, at 85 procent af de offentligt ansatte FTF’ere oplevede, at dokumentationsarbejdet pÃ¥ deres arbejdsomrÃ¥de tog tid fra kontakten med borgerne: 50 procent det ofte - 35 procent nogle gange.

To år og en afbureaukratiseringsreform senere er billedet stort set det samme: 84 procent af de offentlige ansatte FTF’ere oplever i dag, at dokumentationsarbejdet tager tid fra kontakten med borgerne. Det viser en ny undersøgelse blandt ca. 1.600 offentligt ansatte FTF’ere.

Fordelingen har kun ændret sig en ganske lille smule fra 2007: Ud af de 84 procent oplever 45 procent i dag af dokumentationen ofte tager tid fra borgerne, 39 procent oplever det nogle gange.

Nettoresultatet er stort set identisk: For to år siden oplevede kun 12 procent, at dokumentationsarbejdet sjældent tog tid fra kontakten med borgerne. I dag er det 13 procent.


Har ikke givet bedre service
Dokumentationsarbejdet har tilsyneladende heller ikke gjort servicen for borgerne bemærkelsesværdigt bedre i løbet af de seneste to år. Hvis man spørger de ansatte, har dokumentationen kun haft en ganske lille effekt. For to år siden oplevede 63 procent af de ansatte, at dokumentationen af deres opgaver i ringe grad eller slet ikke bidrog til at gøre servicen bedre for borgerne. I år er denne andel faldet til 59 procent.

 

 

Spild af ressourcer
Arbejdet med at dokumentere kaster med andre ord for lidt af sig målt i bedre service.

Også sammenholdt med de ressourcer, der bruges, oplever et stort flertal af medarbejdere, at dokumentationen giver for lille udbytte. To tredjedele (65 procent) oplever, at resultatet af deres arbejde med at dokumentere kun i ringe grad (45 procent) eller slet ikke (20 procent) står mål med de ressourcer, de bruger på dokumentationsopgaverne.

Dokumentation kan udvikle faget
En sidegevinst ved dokumentationen kan være, at de ansatte får udviklet deres fag. Det oplever en del af de ansatte i et eller andet omfang. Men heller ikke her er der sket nogen mærkbar udvikling i løbet af de seneste to år. I 2007 oplevede 43 procent at dokumentation var med til at udvikle deres fagområde. I dag gælder det for 45 procent –otte procent oplever, at det sker i høj grad, mens 37 procent at det sker i nogen grad.

Alle dokumenterer
De ansatte ved, hvad de taler om, nÃ¥r de beskriver deres erfaringer med dokumentation. Hele 94 procent oplever, at deres arbejde skal dokumenteres i høj eller nogen grad: hele 67 procent i høj grad og 27 procent i nogen grad.

Kun fem procent melder om, at arbejdet kun i ringe grad skal dokumenteres. Andelen der slet ikke skal dokumentere deres arbejde, udgør kun én beskeden procent.