Diplomuddannelser skal justeres til virkeligheden

CVU’erne er i gang med at revidere og minimere antallet af de sundhedsfaglige og pædagogiske diplomuddannelser. Det er nødvendigt for at sikre et højt fagligt niveau og det nødvendige kundegrundlag. Indtil nu har det store udbud betydet halve hold, der aldrig kom i gang

Et uoverskueligt tilbud. Det er, hvad både de pædagogiske og sundhedsfaglige diplomuddannelser har været i de første år, hvor de er blevet udbudt af CVU’erne. Diplomuddannelse i ledelse er kommet bedre fra start, men den manglende gennemskuelighed får en del af skylden for, at diplomuddannelserne på de andre felter ikke har fået den forventede tilslutning.

 

I alt findes der 35 uddannelsesretninger indenfor det pædagogiske felt, som kan sammensættes af 250 moduler. Størsteparten af de moduler har endnu ikke været oprettet, da der ikke har været tilstrækkeligt med studerende, der har meldt sig. Det har betydet, at mange ikke er kommet i gang med den ønskede uddannelse, andre er begyndt men sidder fast i diplomsystemet, fordi de kun har kunnet deltage i en del af de moduler, som de ville sammensætte deres diplomuddannelse af. Det skyldes blandt andet, at for mange CVU’er udbyder de samme moduler eller moduler, der ligger så tæt op ad hinanden, at de kunne samles under samme hat. 

 

”Vi kender til en hel række tilfælde, hvor en pædagog har fået mulighed for at tage en diplomuddannelse og så ikke kan gennemføre den inden for det tidsrum, der er aftalt med den kommunale arbejdsgiver. Måske har hun gennemført de to til tre første moduler, og så er det pludseligt ikke muligt at komme videre, fordi der ikke er tilstrækkelig tilslutning til, at det kan betale sig for CVU’et at oprette holdet”, siger BUPL’s uddannelsespolitiske konsulent, Susanne Poulsen.

 

Ikke specifik nok
På det sundhedsfaglige område har der været udbudt otte diplomuddannelser siden 2003. I alt har 37 af 66 moduler været afholdt. De mange tilbud får også her en del af skylden for at tilslutningen ikke har været så stor som forventet. En statusrapport for de sundhedsfaglige uddannelser anbefaler, at de nuværende otte uddannelser bliver skåret ned til tre. De fremtidige diplomer skal give mulighed for, at alle professionerne i det sundhedsfaglige område har mulighed for at tage moduler i en diplomuddannelse, der er specielt rettet mod professionerne.

Det er formanden for Danske Fysioterapeuter enig i.

”Der skal være et monofagligt indhold i en diplomuddannelse, hvis den skal være interessant for fysioterapeuter. Endnu er der kun få, der har benyttet sig af diplomuddannelserne, fordi de otte nuværende uddannelser ikke er skarpe nok i deres profil, og fordi der i for høj grad er lagt vægt på mere tværfaglig opkvalificering”, siger Johnny Kuhr.

 

Mange af de fysioterapeuter, der videreuddanner sig foretrækker fortsat en masteruddannelse frem for diplom. Endnu er det også kun masteruddannelserne, der kan give en fysioterapeut status som specialist hos Danske Fysioterapeuter.

 

”Diplomuddannelserne er et glimrende tilbud, men der skal justeringer til på området”, siger Johnny Kuhr.

 

I huj og hast
Da loven om CVU’ernes oprettelse blev vedtaget i Folketinget i 2000 gik uddannelsesinstitutionerne for langt størsteparten af de mellemlange videregående uddannelser i gang med at finde partnere til det fællesskab, som sammen skulle opbygge CVU’erne. Ud over at tilbyde grunduddannelserne er alle CVU’er også forpligtede til at opbygge videnscentre og udbyde videre- og efteruddannelsestilbud til og med diplomniveau. Og det skulle gå stærkt med at få begge ben i CVU’erne til at fungere. Faktisk så stærkt, at der ikke var tid til at gennemtænke oprettelsen af diplomuddannelserne i tilstrækkelig grad.

 

”Vi ville jo gerne alle på banen. Vi var nok ikke tilstrækkelig dygtige til at vurdere behovet og koordinere derefter. Men set ud fra de forudsætninger, som vi har arbejdet under, så synes jeg ikke, at resultatet er så ringe endnu. Men der er fortsat en del, som vi skal lære”, siger direktøren for sundheds-CVU’et på Fyn, Erik Knudsen.

 

Han har været næstformand i den arbejdsgruppe under rektorforsamlingerne fra sundheds-CVU’erne, der har stået for den første statusopgørelse for de otte diplomuddannelser på sundhedsområdet.

 

Erik Knudsen lægger som fysioterapeuternes formand også vægt på, at der fremover skal rettes flere moduler mod bestemte grupper. 

 

”Det er samtidig vigtigt, at vi sikrer fleksibiliteten i diplomuddannelserne, så der er mulighed for at sammensætte moduler efter den studerendes behov”, siger Erik Knudsen.

 

Bedre koordinering
Rapporten om sundhedsdiplomernes første levetid anbefaler også, at der fremover sker en bedre koordinering af udbuddene mellem CVU’erne. Netop for at undgå aflysninger af modulerne.

 

Statusrapporten anbefaler også på baggrund af interviews med aftagerne og potentielle studerende en række ændringer på sundhedsdiplomerne. De anbefalinger har en arbejdsgruppe fået grønt lys af Undervisningsministeriet til at arbejde videre med.

 

Udover at skære i antallet af uddannelser og blive bedre til at koordinere, så er det også en bedre markedsførelse overfor målgrupperne.

 

Brede målgrupper bider ikke let på
På det pædagogiske område er den første statusrapport også på vej. Det kan forventes, at en del af anbefalingerne fra sundhedsområdet vil gå igen her.

 

”Vi skal fremover være bedre til at koordinere udbuddene på CVU’erne. Det har vi allerede gjort i stigende grad på Sjælland i år. Men til trods for det, er det fx fortsat svært at oprette hold, som har en stor målgruppe i folkeskolen. Det har været svært at oprette en diplomuddannelse i skolens fag fx dansk og matematik,” siger Chresten Kruchov, der er rektor for CVU København og Nordsjælland.

 

Han er formand for den styregruppe under CVU’ernes rektorforsamling, der for CVU’erne og Undervisningsministeriet har sat statusarbejdet i gang.

 

Chresten Kruchov oplever også, at de studerende og kommunerne er længere om at overveje om de vil investere i en diplomuddannelse.

 

”Det er, som om de studerende i dag i højere grad overvejer, om det kan betale sig at investere tid og måske også penge i en diplomuddannelse. Fx om det vil betyde mere i lønningsposen og om de så også reelt får mulighed for at gøre brug af de nye kompetencer på arbejdspladsen”, siger Chresten Kruchov.

 

Han ser dog gode muligheder i diplomuddannelserne for fremtiden på grund af de anbefalinger, som OECD-rapporten peger på. Den anbefaler at lærerne bliver opkvalificeret på en række punkter.

 

Videnscenter koster
Diplomuddannelserne ikke nogen guldgrube, understreger rektoren.

 

”Netop fordi økonomien er stram og videreuddannelsesbudgetterne små i langt de fleste kommuner, så arbejder vi på CVU’erne til sammenligning med konsulentvirksomheder, der udbyder efteruddannelse, med langt mindre dækningsbidrag”, siger Chresten Kruchov.

 

Det er vigtigt, at der kommer god økonomi i CVU’ernes videnscentre, hvis de skal leve op til lovens forpligtigelser. Det slår Jørgen Schulz fast. Han har gennem 24 år beskæftiget sig med videre- og efteruddannelse som afdelingsleder af Danmarks Lærerhøjskole i Haderslev og siden på CVU Sønderjylland. I dag han er seniorkonsulent på CVU’et og med til at udarbejde statusrapporten for de pædagogiske diplomuddannelser.

 

”Derfor er der nødt til at blive udbudt færre diplomretninger og moduler. Ellers er der ikke råd til at opretholde det faglige niveau. For hvor længe har et CVU råd til holde på en ekspertise, som ikke bliver brugt, fordi der ikke er studerende nok til hans moduler? Og hvor længe kan han forblive en ekspertise, hvis han ikke holder sin viden ajour?”, siger Jørgen Schulz.

 

Han peger på, at det er utroligt vigtigt at kunne blive ved med at tilbyde andre rammer for videreuddannelse end for grunduddannelse, netop fordi de praktiske erfaringer fra arbejdspladsen skal kunne relateres til et videre studie, hvis videreuddannelse for alvor skal batte. Det skal nemlig afspejle behovet hos både lønmodtagere og arbejdsgivere og ikke CVU’ernes ønsker.

 

”Bruger man timelærere og undervisere fra grunduddannelse til videreuddannelse, så skal de ikke blot have de helt rette forudsætninger. De skal også være i stand til at relatere til den baggrund de studerende på en diplomuddannelse kommer med. Ellers opfattes det let som doceringer fra katederet”, siger Jørgen Schulz.

 

Genial lovgivning
Jørgen Schulz er begejstret for den nuværende lovgivning på videre- og efteruddannelseområdet, hvor diplomuddannelserne hører under. Tankegangen er nemlig, at fleksibilitet og merit skal kendetegne mulighederne for videreuddannelse, så der hele tiden kan bygges videre på de kompetencer, som en medarbejder har opnået.

 

Ideen om, at medarbejdere og arbejdsgivere kan vælge moduler, som netop kan give de kvalifikationer, der er brug for på arbejdspladsen, er godt tænkt, mener han.

 

”Men for øjeblikket er der udbudt for meget indenfor de pædagogiske diplomuddannelser. Det er at stikke folk blår i øjnene at tro, at der kan oprettes 35 diplomretning med 250 forskellige moduler”, siger Jørgen Schulz.