Det slider, når fagligheden skrider

Undersøgelse fra Holstebro: Næsten fire ud af fem ansatte på skolerne mener, at det er psykisk nedslidende at måtte tilsidesætte deres faglige normer. Også i daginstitutioner og ældrepleje er presset imod fagligheden en væsentlig kilde til psykisk nedslidning

Højt arbejdstempo og tidspres er stadig den største trussel mod det psykiske velbefindende på arbejdspladserne, men det slider næsten lige så meget på psyken, når man i det daglige bliver nødt til at tilsidesætte sine faglige normer: Knap 80 pct. af skolernes ansatte angiver, at det slider på psyken at måtte se bort fra de faglige standarder. Og samme budskab lyder fra op imod 70 pct. af de ansatte i daginstitutioner og kommunale serviceafdelinger.

Det viser undersøgelsen ”Udvikling af attraktive arbejdspladser”, der er foretaget af KL og FTF i tæt samarbejde med Holstebro Kommune.

Undersøgelsen er gennemført for at få mere viden om, hvad medarbejderne mener giver et godt arbejdsmiljø, og der indgår fire typer af arbejdspladser i undersøgelsen: Skoler, daginstitutioner, kommunens helseafdeling og kommunens arbejdsmarkedsafdeling. I alt har 328 ansatte deltaget i undersøgelsen - 271 kvinder og 57 mænd. Data er indsamlet i 2004, men undersøgelsen har ikke været offentliggjort før nu.

Hvad slider mest på psyken?
Et af de mange spørgsmål til deltagerne var, hvilke fem forhold den enkelte medarbejder oplever som de hyppigste årsager til psykisk nedslidning. Og fælles for alle faggrupper er, at arbejdstempo og tidspres anses for den største skurk – men også at presset på de faglige normer og kvaliteten af arbejdet er næsten lige så belastende for det psykiske arbejdsmiljø. Herefter kommer blandt andet ”uvis fremtid”, ”manglende information” og ledelsens påvirkning.

De ansatte på skolerne stikker ud ved massivt at påpege tilsidesættelse af faglige normer som en hyppig årsag til nedslidning. Tæt ved 80 pct. peger på faglig normløshed som den værste aggressor - kun overgået med et par procentpoint af arbejdstempo og tidspres.

Meningsfuldt arbejde på skolen
Til gengæld viser undersøgelsen, at der for de ansatte på skoleområdet i højere grad end på de andre områder er overensstemmelse mellem ønsket om et meningsfyldt arbejde og virkeligheden: 42 pct. af de ansatte på skolerne mener, at der i høj grad er en sådan overensstemmelse, mens det kun gælder 28 pct. af de ansatte i ældreplejen.

I Holstebro er det meningsfulde i jobbet dog ikke tilstrækkeligt til at holde mange skolefolk fra at gå på efterløn som 60-årige. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvornår folk ønsker at fratræde. I rapporten om undersøgelsen konstateres det således:

”Det er især medarbejdere fra skoleområdet, og daginstitutionerne, der ønsker at forlade arbejdsmarkedet, når de bliver 60. Dette gælder for ca. 50 pct. af de nævnte grupper mod kun 40 pct. fra helseområdet og ca. 25 pct. fra arbejdsmarkedsafdelingen. Kun 13 pct. vil vente til folkepensionsalderen på 65 år”.

Psykisk arbejdsmiljø vigtigt for ældre ansatte
I forhold til fastholdelse af ældre medarbejdere illustrerer rapporten betydningen af det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser, at det psykiske arbejdsmiljø er afgørende for ansatte over 54 år, mens gode kolleger og sammenhold på arbejdspladsen har altafgørende vægt for ansatte under 54 år. Derudover viser undersøgelsen, at det er væsentligt for alle grupper, at arbejdet giver mulighed for personlig og faglig udvikling, og at man kan identificere sig med måden arbejdet udføres på.

Undersøgelsen har også spurgt til hvilke fem faktorer, der kunne udsætte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet – og her er svarene:

* Mit helbred tillader det
* Min arbejdsplads garanterer mig, at der er et job, jeg kan klare
* At jeg selv er med til at udforme mit seniorjob
* Jeg får indflydelse på mit arbejdstempo
* Lederens positive holdning til seniorer 

Viden tilbage til arbejdspladserne
Med baggrund i undersøgelsens resultater har Holstebro kommune sammensat 24 par af proceskonsulenter, der nu skal ud på kommunens arbejdspladser for at dele og nyttiggøre den nye viden. Hvert par består af en medarbejder og en leder fra de forskellige områder.

”Vi har arbejdet med en metode til at få identificeret de problemstillinger, der irriterer i dagligdagen, og dermed gjort noget for at få dem fjernet",  fortæller arbejdsmiljøkonsulent Karen Frost fra Holstebro Kommune. Karen Frost mener, at kommunen har fået meget ud af at spørge de ansatte selv: ”Spørgeskemaundersøgelsen har helt klart givet os et bedre grundlag at gå videre på”, siger hun om kommunens proces med at udvikle mere attraktive arbejdspladser. I faktaboksene til højre er mere information om projektet.