Det offentlige steger frikadellen billigere selv
Flop for Løkkes prestigeprojekt: En af Danmarks første store ideologisk betonede udliciteringer er på vej tilbage til det offentlige. Fire nordsjællandske sygehuskøkkener skal efter syv år i privat regi selv tilberede maden til patienterne igen
”Notorisk kan det private ikke noget, som det offentlige ikke også kan – hvis det offentlige vil! Der findes ingen magisk måde at stege frikadellen på i private firmaer. Det er nærmest blevet et dogme, at det private er bedre til at løse opgaven, men det holder ikke”.
Sådan siger Orla Zinck, administrerende direktør i Dansk Catering Center, som tilbyder konsulentbistand og analyser af køkkendrift hos både private og offentlige virksomheder. Firmaet udarbejder bl.a. analyser, når udbud på køkkenområdet skal vurderes og sammenlignes.
Firmaet var også med i vurderingen, da fire nordsjællandske sygehuskøkkener her før sommer sammen udkonkurrerede det private firma Medirest, som ellers i syv år har produceret mad til patienter og personale.
En kontrolberegning viste, at regionen kan gøre det væsentligt billigere selv, så Hillerød Hospital overtager de fem hospitalers samlede køkkendrift den 1. oktober i år.
På baggrund af beregningen stiler de fem hospitaler efter en årlig besparelse på fem til syv millioner om året ved selv at stå for madlavningen.
Dogme holder ikke
Så hvis der findes et dogme om, at det private er billigere og bedre til at løse velfærdsopgaver end det offentlige, har det nu fået en alvorlig ridse i lakken.
Da køkkendriften på de fem sygehuse blev udliciteret i 2001, var det nemlig noget af et fyrtårn i den udliciteringsbølge, der blev sat i gang i kommuner og amter i løbet af halvfemserne. Det var på det tidspunkt et meget stort udbud – og et usædvanligt område at sende i udbud.
Og ikke mindst var det med nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussen ved roret; nemlig i hans tid som amtsborgmester.
”Det var helt klart ideologien i det tidligere Frederiksborg Amt, at de private kunne gøre det bedre”, siger vicedirektør for Hillerød Hospital, Bente Ourø Rørth.
Udlicitering stadig en mærkesag
For regeringspartiet Venstre er udlicitering af offentlige opgaver til private stadig en mærkesag. Midt i juni lancerede partiet et storstilet og kontroversielt erhvervsudspil, som lagde op til, at alle offentlige opgaver skal sendes i udbud. Private aktører skal have mulighed for at byde ind på offentlige kerneydelser som hospitaler, skoler, plejehjem og børnehaver, mener Venstre. Forslaget, der kan ommøblere meget store dele af den offentlige sektor, fik dog ikke opbakning af de Konservative.
Til gengæld har regeringen givet udliciteringen en tak opad i regeringens aftale med kommuner og regioner om næste års økonomi: Her er målet for konkurrenceudsættelse i det offentlige justeret opad fra 25 til 26,5 procent. Samtidig indføres en ny målemetode for graden af konkurrence (se boks til højre).
Ikke plads til ideologi
Men som eksemplet i Nordsjælland viser, er udlicitering til private ikke nødvendigvis det billigste. Her blev udbuddet vundet af det offentlige på ren økonomi; den nøgne pris for at stege en frikadelle, så at sige. Besparelsen kommer hovedsageligt af, at der nu ikke længere skal være en fortjeneste til det private firma.
Benhårde økonomiske fakta er ligesom i Nordsjælland, det, der typisk afgør sagen ude i den kommunale og regionale virkelighed. Her er den ideologiske side af udliciterings-spørgsmålet for det meste skrællet væk; her handler det om rå økonomi, påpeger professor ved Copenhagen Business School, Carsten Greve.
”Den rå udlicitering, som kun handler om penge, er ikke fremherskende i den offentlige debat, hvor ideologi er det vigtigste tema. Men ude i den kommunale virkelighed er det ikke ideologien, der tæller. Her er det ofte den nøgne økonomi, der ligger til grund for den afgørende beslutning”, siger han.
Udlicitering i blinde
Problemet er imidlertid, som FTF ser det, at den nøgne økonomi ofte ikke er dokumenteret, inden en opgave udliciteres.
”Som denne sag også viser, mangler der generelt dokumentation for, at det kan betale sig at udlicitere offentlige opgaver. Nogle gange kan det godt betale sig, andre gange ikke - pointen er, at opgaverne typisk udliciteres på et helt udokumenteret grundlag. Der er behov for dokumentation af, hvordan udlicitering virker i forhold til både pris og kvalitet. FTF stillede allerede i forbindelse med kvalitetsreformen et konkret krav om, at der skal skaffes dokumentation for, om det kan betale sig at udlicitere offentlige opgaver. Desuden koster et udbud jo også en masse penge til administration osv. Og det skal jo kunne betale sig”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
