Det offentlige mister penge ved at lade færre revalidere
Staten og kommunerne sparer i gennemsnit 1,8 mio. kr. pr. 30-årig ved at revalidere frem for at tilkende fleksjob, viser en beregning fra FTF. Alligevel er antallet af revalideringer næsten halveret på syv år, mens antallet af personer, som tilkendes fleksjob til gengæld cirka er tredoblet. Også selv om loven forpligter kommunerne til at vurdere revalidering som første tilbud for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Selv om mantraet i de seneste års aktive arbejdsmarkedspolitik har været at gøre flest mulige selvforsøgende, så har kommunerne i højere grad end tidligere valgt at tilkende fleksjob frem for revalidering. Det til trods for, at en fleksjobbers løn er delvist finansieret af offentligt tilskud, mens revalidering sigter på at gøre folk, der mistet deres tilknytning til arbejdsmarkedet, i stand til at forsørge sig selv igen.
Således modtog omkring 41.600 personer i 2001 revalidering, mens antallet i 2008 var faldet til kun 21.800 personer. I samme periode steg antallet af personer, der fik tilkendt fleksjob fra 18.000 til 63.800 personer. Det viser en beregning fra FTF.
Jobcentre mangler faglighed
”Det er mig en gåde, hvordan tallet kan være så lavt. Det kraftige fald i antallet af revalidenter tyder på, at der mangler faglighed og tid i forhold til revalidering i jobcentrene. Revalidering er nødvendigt for at afklare og kompensere de begrænsninger, som forhindrer personer i at have et ordinært job. Revalidering er dermed kittet i de forsørgelsesretlige regler om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension”, siger Inger Nørreskov, der er lektor på Den Sociale Højskole i København, Professionshøjskolen Metropol.
”Stigningen i antallet af førtidspensioner til yngre mennesker skyldes for en stor dels vedkommende stress-tilstande og depressioner. I mange tilfælde ville en revalideringsindsats gøre det muligt for disse borgere at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Først og fremmest ved at få afklaret de personlige svagheder og de uhensigtsmæssige krav på jobbet. Dernæst ved behandling, eksempelvis ved en smertepsykolog, og samtidig få korrigeret rammerne for det aktuelle job. Endelig vil det i nogle tilfælde være nødvendigt, at borgeren får en overbygning til en eksisterende uddannelse”, siger Inger Nørreskov.
Hun peger på, at et sådan sammensat forløb, som med alle elementer tilsammen udgør en revalidering, stiller store krav til jobcentrenes sagsbehandlere – det kræver både særlige kundskaber og tid.
Henvises til at revalidere sig selv
”Derudover er også en tendens til ikke at ville kompensere nedslidningsskader i led - fx i knæ, ankler og håndled – ved en overbygning til en eksisterende uddannelse med støtte efter reglerne om revalidering. Man beder i stedet for borgeren selv om at finde et job, hvor denne slags svagheder ikke betyder noget for arbejdets udførelse. Man kan sige, at borgeren henvises til at revalidere sig selv, og jobcenteret slipper for den proces, som en revalidering er”, siger Inger Nørreskov.
Frygt for at overkompensere
”Det er desuden en udbredt praksis, at nedslidte fra ufaglærte job ikke kan revalideres gennem en uddannelse. Argumentationen er, at man overkompenserer dem, da de ikke har en uddannelse i forvejen. Men det er en begrundelse, der ikke stemmer med lovgivningen; men afslører en manglende forståelse for selve ”revalideringens natur”, påpeger Inger Nørreskov.
Hun understreger, at nogle kommuner er gode til at bruge revalidering. Men hun vurderer, at de kompetencer, som tidligere én eller to socialrådgivere havde i hver kommune i forhold til revalidering, generelt er forsvundet i den nuværende jobcenterstruktur. Her skal den enkelte sagsbehandler forholde sig til alle typer af ledighedsproblemer og arbejder ikke på samme måde målgruppeorienteret.
Gevinst hos ældre og yngre
Til trods for at kun halvdelen af revalidenderne er tilbage på arbejdsmarkedet et år efter, at de har afsluttet en revalideringen – så er det forsat billigere for staten og kommunerne på lang sigt at revalidere frem for at tilkende en person et fleksjob. Det viser beregninger fra FTF.
Fx vil staten og kommunen spare i gennemsnit næsten 1,8 mio. kr. på at revalidere en 30-årig frem for, hvis den samme person blev tilkendt et fleksjob. Revalideringen er dyrest i de første år, men ser man på udgifterne for samtlige år, som personen har tilbage på arbejdsmarkedet, så bliver revalidering billigst.
Et lignede regnestykke for en 50-årig viser, at der i gennemsnit er omkring 600.000 kr. at spare for de offentlige pengekasser i gennemsnit pr. person, der tilkendes revalidering frem for fleksjob.
Sagerne undersøges ikke til bunds
Ifølge lektoren fra Den Sociale Højskoler vælger sagsbehandlerne revalidering fra, fordi de i stedet sigter efter at få folk hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, sådan som regeringen har lagt op til i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Den praksis kommer til at skygge for revalideringen, fordi kendskabet til revalidering blandt sagsbehandlerne ikke er godt nok. Det til trods for, at revalidering netop sigter på at få folk ud i ordinære job, hvor der ikke tages specielle hensyn eller gives tilskud til deres løn.
