Det koster at øge rekruttering til velfærdsuddannelserne

De mellemlange videregående uddannelser taber i disse år terræn til de andre videregående uddannelser. Derfor er det nødvendigt både med nytænkning og ekstra penge for at rekruttere flere til fx sygeplejerske- lærer- og andre FTF-uddannelser rettet mod den offentlige sektor, mener direktør Henrik Pedersen fra Professionshøjskolen UCC

Professionshøjskolernes økonomi vil blive endnu strammere i årene fremover, end den allerede er i dag. Årsagen er, at kun hver fjerde af de studerende, der læser videre, i dag vælger en mellemlang videregående uddannelse. For få år siden var det hver tredje, der valgte sygeplejestudiet, lærerstudiet eller en anden mellemlang videregående uddannelse, som typisk endte med et job i den offentlige sektor.

Professionshøjskolernes økonomi er i høj grad afhænger af det taxametertilskud, der tildeles i forhold til antallet af studerende. Så faldende antal studerende giver faldende indtægter. 

Mister terræn

På en temadag om netop rekruttering til velfærdsområderne, som FTF, Danske Regioner, KL og professionshøjskolerne holdt i begyndelse af januar, fremlagde direktør for grunduddannelserne på Professionshøjskolen UCC, Henrik Pedersen, de tal, der viser, at velfærdsuddannelserne mister terræn i forhold til de øvrige uddannelser.

”Det skal ikke være nogen klagesang, men professionshøjskolernes økonomi er i dag så stram og bliver endnu strammere i årene, der kommer. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi får flere penge til at øge rekrutteringen og fastholde de studerende på uddannelser for de centrale velfærdsområder”, siger Henrik Pedersen.

I 2009 er der fra Globaliseringspuljen givet 40 mio. kr. til rekruttering og fastholdelse på professionshøjskolerne. Sådan en bevilling håber Henrik Pedersen også vil komme på de kommende finanslove, så der kan ske en mere langsigtet satsning.  

Færre ind – flere ud

Det svigtende antal studerende kommer samtidig med, at en større andel af de offentligt ansatte er på vej mod pensionsalderen og ikke bliver fuldt erstattet af de yngre generationer fra 1980’erne, som i disse år træder ind på arbejdsmarkedet. 

I andet halvår af 2008 slog offentlige arbejdsgivere 6.500 stillinger op, som ikke blev besat, viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Og en fremskrivning foretaget af FTF viser, at manglen på sygeplejersker vil stige med yderligere 5.800 personer i 2015. Den aktuelle lærermangel på 2.000 vil stige med 5.900.

FTF: Rekruttering skal prioriteres højt

Formand for FTF Bente Sorgenfrey er meget bekymret over udviklingen i de tal for optaget for professionshøjskolerne, som Henrik Pedersen kan fremlægge.

”Velfærdskæden er ved at springe af. Netop fordi den svigtende søgning til uddannelserne på velfærdsområdet kommer samtidig med, at så mange er ved at nå en alder, hvor de vil trække sig tilbage. Derfor er vi nødt til at prioritere rekruttering til dette område højt”, siger Bente Sorgenfrey. 

Mere nærværende og konkret

Temadagen i begyndelsen af januar var den første af flere, der skal give input til en national strategi for velfærdsuddannelserne som FTF, KL, Danske Regioner og professionshøjskolerne vil gå sammen om at udarbejde.

På temadagen var Henrik Pedersen også fortaler for, at professionshøjskolerne skal blive bedre til at møde de studerende, dér hvor de er.

En AKF-rapport, som blev udgivet i 2008, omhandler frafaldet blandt studerende på de mellemlange videregående uddannelser. Den viser blandt andet, at de studerende oplever, at det er svært at få en underviser på professionshøjskolerne i tale, når de har faglige spørgsmål og problemer.

”Vi skal naturligvis blive langt bedre til at håndtere de studerendes behov. Ikke kun i forhold til vejledning og støtte men mere generelt. De studerende skal være de bedste ambassadører for vores uddannelser”, siger Henrik Pedersen.

Flere indgange og tydeligere jobfunktioner

Unge lever i en meget anderledes verden end for blot et par generationer tilbage. Den selviscenesættelse, som til tider præger de unges valg af livsstil, har også stor indflydelse på deres valg af uddannelse. Det konstaterede flere oplægsholdere på temadagen. Netop derfor er det vigtigt for de unge, at de ser sig selv i en profession, som de vælger. Det må uddannelsesinstitutionerne tage ved lære af, lød opfordringen fra oplægsholdere.

Den opfordring er Henrik Pedersen klar til at tage op. Og det gør man allerede på professionshøjskolen UCC i form af fx satsning på bestemte kompetencer, som de studerende kan tilegne og derved differentiere sig fra mængden af pædagoger eller folkeskolelærere.

Sats på flere indgange

Direktøren for UCC mener også, at der skal satses på flere indgange til de forskellige studier – fx meritoverførsel fra andre uddannelsesinstitutioner – fx fra et universitetsstudie i dansk til en læreruddannelse.

”Det er vigtigt at vise potentielle studerende, at en professionsuddannelse ikke nødvendigvis behøver at føre til et job som lærer, sygeplejerske eller pædagog. Der skal være mulighed for at kunne skrifte fx til relevant universitetsuddannelse undervejs eller direkte i forlængelse af uddannelsen. Det vil få flere til at gå i gang med en professionsuddannelse uden nødvendigvis at skulle tage stilling til, om de kan se sig selv som udøver i professionen”, siger direktøren fra UCC.

På den måde kan professionshøjskolerne kan blive et mere attraktivt uddannelsessted for de studerende og forhåbentligt få flere til at gennemføre uddannelserne, mener Henrik Pedersen.