Det grå guld skinner i Norge og Sverige

Det grå guld skinner meget kraftigere i Norge og Sverige. Overalt tales der meget om at få ældre til at blive ved med at arbejde for at få råd til at opretholde velfærdsstaten. Men mens Norge og Sverige har succes med anstrengelserne, sker der meget lidt i Danmark

I Sverige er tre ud af fire mellem 55 og 65 år stadig på arbejdsmarkedet. I Norge er tallet efterhånden næsten ligeså højt, og de norske senior-kvinder har overhalet ældre danske mænd på arbejdspladserne i kapløbet om at blive på jobbet.

Danmarks har skandinavisk bundrekord. Blandt 55-65-årige danskere er det gennemsnitligt kun 58 procent, som stadig er på lønkontoen - blandt danske mænd er tallet 64 procent, en procentsats, som ikke har flyttet sig de seneste syv år. (se diagram 2). De danske kvinder halter slemt efter deres skandinaviske søstre. Det er kun omkring halvdelen af de 55-65-årige, som stadig er på job.

Emnet står højt på dagsordenen i hele Europa, fordi der netop i disse år for første gang sker et fald i, hvor mange mennesker, som tjener penge hjem på arbejdsmarkedet i forhold til, hvor stor befolkningen er som helhed. Det skyldes, at de store baby-boom-årgange er på vej ud af arbejdsmarkedet - og at de små ungdomsårgange er på vej ind. Det er en udvikling, som er generel over hele Europa.

Derfor bliver der færre hænder til at tjene penge hjem. Medmindre flere af de ældre bliver hængende på jobbet. Ønsket om at få flere ældre til at arbejde længere, står derfor højt på mange landes dagsorden.

I europæisk sammenhæng er de skandinaviske ældre dog myreflittige. Der er især mange flere kvinder, der slæber lønkroner hjem til familien.  

Sverige har i hele perioden lagt et håndfast økonomisk pres på de ældre for at få dem til at blive på arbejdsmarkedet. Samtidig er det ved lov påbudt, at det er de sidst ansatte, som skal først ud, når der er fyringsrunder.

Efteruddannelse, fleksible arbejdspladser og et bedre arbejdsmiljø er emner, som scorer højt i Norge og Sverige. Norge har direkte en national handlingsplan, som rummer en vifte af forskellige initiativer. Sverige har sat penge af, men endnu ikke besluttet, præcis, hvordan de skal bruges. I begge lande er der fokus på at holde ældre medarbejdere oppe på mærkerne med livslang uddannelse og et bedre arbejdsmiljø.

I Danmark taler vi også om fleksibilitet og efteruddannelse - mens vi venter på virkningerne af stramningen i efterlønsreformen for fem år siden. I hvert fald har politikere og fagforeningsfolk ikke nye initiativer på bedding lige nu. Og de danske muligheder for fleksibilitet på arbejdsmarkedet bliver ikke udnyttet.

En forsker peger på, at helbredet er afgørende, når folk skal tage stilling til, hvornår de vi holde op med at arbejde. Faktisk betyder det mere end økonomi. Hvis helbredet begynder at blive dårligere - eller man frygter, at man kan blive for nedslidt og træt - kan man beslutte sig til at holde op, selv om man egentlig havde planlagt at blive ved med at arbejde.

Ikke interesse for fleksible seniorordninger i staten
Et mere fleksibelt arbejdsmarked har længe været mantra for at få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Men erfaringerne i staten, hvor man faktisk har mulighed for at trappe ned, tyder ikke på stor efterspørgsel. Kun en forsvindende lille del af medarbejderne gør brug af aftalerne.

Splinterny uddannelse som 55-Ã¥rig
FTF's søsterorganisation i Sverige, TCO, foreslår, at man åbner helt for uddannelsesområdet, så alle kan tage en splinterny, SU-berettiget uddannelse, hvis de gerne vil skifte fag. TCO ønsker dog ikke at afskaffe SIFU-princippet, som de tilskriver en stor del af æren for, at de ældre bliver på arbejdsmarkedet.

Holdningsændring
Norge har især arbejdet med en holdningsændring. I dag er det meget mere almindeligt at ansætte medarbejdere i slutningen af 50'erne. Men arbejdet har krævet en holdningsændringer internt i fagforeningerne, siger formanden for YS, som er Norges centralorganisation for mellemuddannede.

Uddannelse og arbejdsmiljø
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, mener, at uddannelse er vejen til at få flere til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Men også arbejdsmiljøet skal være mere rummeligt, så man kan blive på jobbet, selv om man ikke kan arbejde 110 procent.

Forskeren: Helbred er vigtigst
Overraskende for hende selv, fandt forskeren Mona Larsen frem til, at helbred betyder mere end økonomi, når man skal beslutte, hvornår man vil holde op med at arbejde. Hun har undersøgt virkningerne af efterlønsreformen og arbejdstagernes holdninger over en årrække. Hvis vi ønsker store forandringer, skal der meget større ændringer af arbejdsmarkedet til, siger hun.

Politikerne: Uenige om problemet
Socialdemokratiet regner med, at ændringerne i efterlønsordningen vil slå igennem i løbet af de kommende år. Men Jan Petersen, arbejdsmarkedsordfører for Socialdemokratiet, mener, at debatten i alt for høj grad drejer sig om efterløn. I stedet mener han, at uddannelse vil være vejen frem. Han kritiserer den nuværende regering for at have skåret voldsomt i efteruddannelsessystemet. Venstres Jens Vibjerg mener, at problemet er overdrevet og regner ikke med, at der bliver mangel på arbejdskraft på denne side af år 2010.