Den sociale dialog er eksporteret til Filippinerne

I Filippinerne har de offentlige lønmodtagere og arbejdsgivere stået så langt fra hinanden, at det har været svært at tale sammen. Med hjælp fra deres danske kolleger har partner nærmest sig og skabt en et forum for Den Sociale Dialog. Den dialog skal være med til at stabilisere den filippinske offentlige sektor. Projektet har fået rosende ord med fra Danida.

Det er gået bedre end forventet med at eksportere Den Sociale Dialog fra det danske arbejdsmarked til Filippinerne. Efter tre års arbejde og lokale tilretninger er arbejdet med den sociale dialog resulteret i, at filippinerne lokalt er blevet bedre til at varetage lokale interesse, den offentlige ledelse er blevet bedre, og der er mindre korruption end de involverede parter havde forventet, da projektet om at opnå resultater på en ny måde på det filippinske arbejdsmarked lå på tegnebrættet. Det beskrives blandt andet i en rapport om Danidas Alliance-projekter. Det er projekter, hvor samarbejdet med NGO’er i udviklingslandene og danske organisationer, skal skabe lokal udvikling.

Projektet i Filippinerne er skabt i samarbejde mellem FTF, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, KL, Danske Regioner og Ulandssekretariatet og har kostet omkring tre mio. kr. Formålet har været at skabe en formel struktur, hvor de offentlige arbejdsgivere og lønmodtagere kan gå i dialog om både løn- og arbejdsforhold men også forhold om national og lokal udvikling. Formålet er at få skabt formelle dialogfora både for embedsmænd og politikere i centraladministrationen i Manila, men også på lokalt niveau på den enkelte skole eller det enkelte sygehus.

Begge sider med
FTF og Ulandssekretariatet har gennem flere år arbejdet sammen med den største filippinske fagforening på det offentlige område, PS Link. Det samarbejde har været afsættet til projektet om Den Social Dialog, hvor nu også arbejdsgiversiden er blevet en samarbejdspartner

Konsulent Mads Bugge Madsen fra Ulandssekretariatet, der har været koordinator på projektet, vurderer lige som Danida-rapporten, at der er kommet store landvindinger i samarbejdet mellem de filippinske arbejdsgivere og lønmodtagere i løbet af de tre år, som projektet har været i gang.

Blandt andet har parterne fået nedskrevet en række punkter, som præciserer og forbedrer de offentligt ansattes rettigheder som fx en lønstigning på 10 procent og spilleregler for behandling af medarbejdere ved rationaliseringer og omstruktureringer i den offentlige sektor. 

”Fagforeningerne i Filippinerne er som oftest i opposition til regeringen, så derfor er vi nået langt ved at få parterne blot til at tale sammen. Nu har vi også fået dem til at formulere et samarbejde med nogle rettigheder. Det er et stort skridt i en filippinsk kontekst”, siger Mads Bugge Madsen.

Fattigdom overskyggede dialog-ide
Da projektet skulle begynde på lokalt niveau de tre sygehuse og de tre skoler, som var udnævnt som pilotprojekter, var det svært for de lokale lønmodtagere og arbejdsgivere at se, hvorfor de skulle bruge tid på diskussioner.

”Når du fx er skolelærer og mangler bøger og andre undervisningsmaterialer, så er fokus et andet sted end i et dialogforum. Derfor tog det tid at få overbevist nogle af lokale partnere om, at Den Sociale Dialog faktisk også var værd at bruge tid på - netop fordi man kunne diskutere, hvordan man skabte udvikling”, siger Mads Bugge Madsen.

Korruptionen i det ekstremt centraliserede filippinske samfund har betydet, at fx de penge eller materialer, som var blevet bevilliget i et ministerium og skulle sendes længere ned i systemet aldrig nåede frem til modtagerne. Med Den Sociale Dialog-projektet er der skabt nogle kanaler, hvor informationen flyder lettere og alle parter i højere grad ved, hvad de har krav på. Det har været med til at dæmme op for en del af korruptionen.

”Det er selvfølgelig ikke kun Den Sociale Dialog, men også en række af de andre projekter, som Ulandssekretariatet har i Filippinerne, som har skabt lokal udvikling. Netop ved at arbejde på flere planer har vi opnået gode resultater”, siger Mads Bugge Madsen. 

 

 
 

Kontaktinformation

 
Den filippinske offentlige sektor
 

Befolkningen på Filippinerne udgøres af ca. 78 millioner mennesker. Den offentlige sektor har ca. 1.4 millioner ansatte. Antallet af offentligt ansatte svarer til 1,8% af den samlede befolkning. En sammenligning med andre udviklingslande i Asien viser, at den offentlige sektor på Filippinerne er mindre end i andre asiatiske udviklingslande.
Ifølge Philippine National Statictical Coordinating Board tjener offentlige ansatte generelt et beløb svarende til USD 315 per måned. I en familie bestående af seks personer vil der således være ca. USD 1.7 til rådighed pr person om dagen. Offentligt ansatte står således i et dilemma eftersom de på den ene side forventes at udføre en kvalitet service på den mest effektive vis, og på den anden side er deres arbejds- og ansættelses vilkår ikke altid lige befordrende for, at de kan udføre deres arbejde på mest kvalitetsmæssig og effektive vis.