De fleste topskatteydere arbejder i forvejen på fuld tid

En hævet grænse for, hvornår der skal betales topskat ventes at få folk til at arbejde mere. Men der er ikke megen ledig tid at tage af: Kun 13 procent af topskatteyderne på FTF-området har en ugentlig arbejdstid på under 37 timer, viser nye tal fra FTF. Hvis manglen på kvalificeret arbejdskraft skal afhjælpes, skal der gives markante lettelser i beskæftigelsesfradraget, mener FTF

Hvis grænsen for, hvornår der skal betales topskat hæves fra de nuværende 347.200 kroner, vil flere mennesker arbejde flere timer om ugen, end de gør i dag. Det er filosofien bag et af de værktøjer, som tegner til at blive en vigtig del af regeringens kommende skattereform.

Men for den enkelte er en forhøjet arbejdstid ikke kun et spørgsmål om muligheden for at få mere ud af de sidst tjente kroner; der skal også rent praktisk være tid til at arbejde mere. Og her er der ikke meget at give af på ugeskemaet – især ikke for FTF’erne, som typisk arbejder på områder med særlig stor arbejdskraftmangel: fx folkeskoler, sygehuse, daginstitutioner.
Kun 14 procent af topskatteyderne blandt FTF’ere har en arbejdstid på under 37 timer om ugen. Og ud af denne forholdsvis lille andel arbejder ca. halvdelen mellem 34 og 36 timer om ugen – altså få timer fra den officielle 37 timers arbejdsuge. Det viser en ny særkørsel fra Danmarks Statistik, som FTF har foretaget.

Næsten ni ud af ti arbejder mindst 37 timer
Langt hovedparten af FTF-topskatteyderne - 73 procent - har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Dertil kommer, at 14 procent af de FTF’ere, der betaler topskat, har en ugentlig arbejdstid på over 37 timer. Det svarer til, at godt 87 procent af de FTF’ere, der betaler topskat, har en arbejdstid på mindst 37 timer om ugen.

Stort set samme arbejdsmønster gælder for topskatteyderne blandt alle lønmodtagere under ét. Her har 69 procent af topskatteyderne en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Hele 20 procent af topskatteyderne arbejder over 37 timer om ugen. Sammenlagt har 89 procent af topskatteyderne blandt alle lønmodtagere således en ugentlig arbejdstid på mindst 37 timer om ugen.

Socialt retfærdige skattelettelser
Der ser med andre ord ud til at ligge ekstra arbejdskraft gemt i at hæve grænsen for topskat – men med temmelig begrænset effekt. Derfor kan den indsats ikke stå alene, mener FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

”Vi ser et potentiale for mere arbejdskraft i at hæve topskattegrænsen. Men man kan hente endnu mere arbejdskraft, ved at deltidsbeskæftigede arbejder flere timer. Derfor bør skattelettelser også målrettes til grupper, hvor mange er på deltid – nemlig mellemindkomstgruppen. Konkret mener vi, at beskæftigelsesfradraget skal gøres markant større; både ved at hæve procentsatsen og ved at hæve grænsen for, hvor meget man kan få i fradrag i kroner og ører”, siger Bente Sorgenfrey.

I dag får beskæftigede lønmodtagere et beskæftigelsesfradrag på 4,25 procent af deres løn. Det kan dog højst udgøre 13.600 om året. Det maksimale fradrag træder i kraft ved en årlig lønindkomst på 320.000 kr.

”Et højere beskæftigelsesfradrag vil både give en større tilskyndelse til at arbejde lidt mere for store grupper og gøre skattereformen mere socialt afbalanceret, og det er vigtigt. Reformen skal med et fokus på arbejdsudbud ikke ende med kun at komme de højest lønnede til gode”, siger Bente Sorgenfrey.

Uvis effekt på arbejdsiveren
Der er bred enighed om, at skattelettelser giver en effekt på arbejdsudbuddet – både i toppen og bunden af skattelagene. Men der er uenighed om, hvor stor effekten vil blive.
Skattelettelser kan nemlig forårsage to ting: Enten at den enkelte arbejder mere, fordi udbyttet pr. ekstra time af at arbejde mere bliver større - eller at den enkelte vil arbejde mindre, fordi indkomsten kan opretholdes med mindre arbejdstid. Spørgsmålet er så, hvilken effekt der er størst.

FTF vurderer, at lavere skat vil tilskynde til flere arbejdstimer. Men samtidig er effekten så usikker, at man ikke på forhånd kan indregne gevinsten i en skattereform. En reform bør derfor være fuldt finansieret. Dvs. at lettelser i indkomstskatten modregnes af højere skatter og afgifter på andre områder.

Stort spænd i FTF’ernes topskat
Der er et stort spænd mellem, hvor stor en andel, der betaler topskat i de forskellige FTF-grupper – i analysen opgjort i forhold til, hvilken a-kasse man tilhører. Pædagogerne i BUPL-A har den mindste andel af topskatteydere. I BUPL-A betaler kun 19 procent topskat, og de betaler i gennemsnit ca. 6.300 kr.
Dernæst følger sundhedsgruppen i DSA-A, hvor 34 procent betaler topskat. De betaler i gennemsnit ca. 7.800 kr.

I folkeskolelærernes a-kasse dlf/a og finansansatte i FTF-a er andelen er topskatteyderne næsten den samme. I disse to a-kasser betaler mellem 64 og 68 procent topskat. Den største andel topskatteydere findes i PROSA, hvor 80 procent betaler topskat på gennemsnitligt ca. 18.900 kr.