Danskerne vil have seniorpolitik på alle arbejdspladser

Danskerne vil have flere seniorordninger på arbejdspladserne. Fire ud af fem mener, at det er politikernes ansvar at sikre, at alle arbejdspladser har en seniorpolitik, viser en ny Catinét-undersøgelse. Analysen viser også, at kun lidt mere end hver fjerde lønmodtager har mulighed for en seniorordning i dag.

I praksis har arbejdsmarkedets parter ikke i tilstrækkelig grad kunnet opnå enighed om seniorpolitik på de enkelte arbejdspladser. Der findes allerede rammeaftaler på fx KTO-området, der på et overordnet plan skaber mulighed for, at ledelse og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser aftaler en seniorpolitik med særlige vilkår for ældre medarbejdere.

Imidlertid er det ifølge en ny undersøgelse kun godt hver fjerde lønmodtager (27 pct.), der faktisk har den mulighed på sin arbejdsplads. Det er formentlig også en væsentlig årsag til, at mange danskere nu vil have politikerne til at skære igennem:

Næsten 80 pct. af de 40-59-årige danskere, mener at det er en opgave for politikerne at kræve, at der findes en seniorpolitik på alle arbejdspladser – til trods for, at det ansvar traditionelt er placeret hos arbejdsmarkedets parter.

Det er analysebureauet Catinét Research, der har udarbejdet undersøgelsen for FTF’s blad RESONANS. De har spurgt 1.013 danskere i alderen 40-59 år. Helt præcist har deltagerne i undersøgelsen fået stillet spørgsmålet ”Mener du, at politikerne skal sikre, at alle arbejdspladser har en seniorpolitik med henblik på at fastholde ældre medarbejdere længere på arbejdsmarkedet?”.

Ud af de godt 1.000 deltagere svarer hele 79 procent ”ja” til, at politikerne skal være med til at sikre, at der er en seniorpolitik på alle arbejdspladser. Andre 16 pct. svarer "nej", mens fem pct. svarer ”ved ikke”.

FTF’s formand mener, at man skal tage tallene meget alvorligt:

”Tallene viser i hvert fald, at der er en stor opbakning til, at arbejdslivet kan tilrettelægges med individuelle hensyn for de lønmodtagere, der er kommet op i alderen. På den måde er tallene også et symptom på et hektisk arbejdsmarked, der kræver meget.

Desværre er tallene nok også et symptom på, at det ikke i tilstrækkelig grad er lykkedes på arbejdspladserne at nå til enighed om en konkret seniorpolitik. Det skal begge parter gøre en ekstra indsats for – det er jo også i begges interesse. Vores undersøgelser viser, at der er meget arbejdskraft at vinde ved at sikre en mere gradvis tilbagetrækning for de mange, der ellers bare tager brat afsked med arbejdslivet. Politikerne skal ikke til at lovgive om seniorpolitik på arbejdspladser, men de bør gøre det til en del af velfærdsforhandlingerne at gøre efterlønnen mere fleksibel. Det vil gøre, at den enkelte lønmodtager selv kan konstruere en mere gradvis tilbagetrækning, hvis det ikke lykkedes at få en senioraftale”, siger Bente Sorgenfrey.

Rammeaftaler bruges i begrænset omfang

I overenskomsterne mellem de kommunale og statslige arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer er der indgået en rammeaftale, hvor der lokalt kan aftales senioraftaler med hel eller delvis lønkompensation. Inden for den private sektor har private virksomheder – bl.a. Nordea – udarbejdet en seniorordning for alle medarbejdere, der giver mulighed for ekstra ferie og nedsat tid i takt med, at alderen stiger.

Undersøgelsen fra Catinét viser, at der kun på 27 pct. af deltagernes arbejdspladser er mulighed for at få en senioraftale med nedsat tid med delvis kompensation for løntabet. 55 pct. svarer nej, mens de resterende 18 procent af de 40-59-årige svarer ”ved ikke”.