Danske OPP-erfaringer er i light-udgaven

Hver sjette kommune indgår i dag en form for partnerskab med private virksomheder for at få løst de kommunale opgaver, viser en ny FTF-undersøgelse. Offentligt Privat Partnerskab (OPP) er kendt fra Storbritannien, hvor private byder på et samlet stort projekt om både anlæg, vedligehold og drift af en offentlig institution til en billigere pris end det offentlige selv løser opgaven for. Det sker ofte på bekostning af medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår, viser analyser. I Danmark peger flere kommuner på muligheden for serviceforbedringer og muligheden for at få tilført kapital mere end på besparelser som årsagen til at benytte sig af et partnerskab med det private

17 procent af kommunerne har indgået et decideret partnerskab med en eller flere private virksomheder. Det fremgår af en ny FTF-undersøgelse om brugen af Offentlig Privat Partnerskab (OPP) i danske kommuner, som 92 kommunaldirektører har deltaget i. OPP stammer fra Storbritannien, hvor konceptet om, at en privat partner finansierer, anlægger, vedligeholder og driver virksomhed for en offentlig myndighed, har vundet frem.

I Storbritannien er der indgået partnerskab om flere fængsler, hospitaler, skoler og transportvirksomheder. Det har medført, at det offentlige har sparet op til 16 procent på driften af et fængsel målt i forhold til de offentlige fængsler. Og på mellem to og fire procent på driften af skoler og hospitaler. Den engelske fagbevægelse og uafhængige tænketanke har påvist, at besparelserne er sket på grund af, at der er sparet på personalet og ikke mindst fordi, medarbejdernes arbejds- og lønvilkår er blevet forringet.

Umiddelbart er det ikke rationaliseringsgevinsten, der står øverst på ønskesedlen for de fleste af de 17 procent af kommunerne, som har indgået partnerskab eller de 25 procent, der overvejer modellen. Det viser den ny FTF-undersøgelse, hvor kommunerne blandt andet er blevet bedt at pege på, hvad de forventer at få ud af OPP. Respondenterne har kunnet afkrydse flere forskellige forventninger i deres svar.

Her ønsker sammenlagt 37 procent af de, der har og de, der overvejer, at opnå driftsbeparelser. Næsten det dobbelte - nemlig 67 procent - mener, at OPP kan resultere i serviceforbedringer. Halvdelen – 51 procent – vurderer, at OPP kan bruges til at skaffe de nødvendige investeringer til den stramme kommunale økonomi.

Fokus på udvikling

Tendenserne i FTF-undersøgelsen passer på Græsted-Gilleleje Kommune. Det er en af de kommuner, der i en årrække har eksperimenteret med samarbejde med private virksomheder på en række områder som fx i ældreplejen og driften af det kommunale rensningsanlæg. Her har det primære mål har været at få udviklet de kommunale serviceopgaver til at blive bedre – og så må de også gerne blive billigere.

”Derfor er der altid en udviklingsopgave knyttet til vores opgaver, som sendes i udbud, Hvis ikke de bydende virksomheder vil påtage sig den, så får de ikke en kontrakt med os”, siger kommunaldirektør Mogens Hegnsvad fra Græsted-Gilleleje Kommune.

Det gælder også i Trundholm Kommune, hvor kommunen har ladet en privat fond opføre et plejecenter, som fonden også driver. Centeret får bevillinger efter samme princip som det kommunale plejecenter i kommunen. De to centre skal konkurrere på kvaliteten af ydelserne til de ældre. De første to års erfaringer viser, at brugerne er meget tilfredse både på det private og kommunale center.

Kommunaldirektør Leif Egholm vurderer selv partnerskabet med den private fond til at være en ”light” udgave af OPP.

”Lidt firkantet sagt, er det en udvidet driftsoverenskomst, som kendes fra de selvejende institutioner. Det er svært at tage hele skridtet til OPP, fordi et plejecenter er et meget borgerfølsomt område. Det kan hurtigt få et skær af, at vi gør det for at spare penge, men i realiteten bruger vi konkurrencen for at få en bedre service”, siger Leif Egholm.

Kommunen har også forsøgt at tage tilløb til et par projekter på mere britiske OPP-vilkår, men valgte alligevel modellen fra, da de fx skulle have bygget en sportshal. Ideen var, at med OPP kunne man skaffe tilstrækkelig kapital fra en privat investor til at få lige netop den sportshal, som kommunen ønskede sig.

”Vi har alligevel vurderet, at det ikke kunne betale sig, og at det ikke var den rigtige løsning for os. Også i andre tilfælde har vi fravalgt OPP-udbud, fordi opgaven var for lille eller fordi, det var på områder, hvor der kunne opstå mange akutte problemer, som man ikke vil kunne få løftet ved en standardkontrakt”, siger Leif Egholm.

Gammelt koncept med nyt navn

Tilbage i Græsted-Gilleleje tegner der sig et lignende billede. OPP i den engelske version har kommunen ikke kunnet se fordelen i.

”Det ligger uden for vores horisont at opbygge et OPP-samarbejde efter de engelske forbilleder. I Storbritannien er det typisk store statslige organisationer, som der er indgået partnerskab omkring. Den form passer ikke til en kommune på vores størrelse. Vi har haft samarbejder med private, før der blev sat begreber som OPP på den form for samarbejder, og før der måske lå en strategisk målsætning fra centralt hold om øget brug af de private i offentlige institutioner. Vi har tilpasset partnerskaberne til vores kommune. Vi ejer fx alle bygninger – også selv om de bliver bygget i partnerskab med private – fordi vi ikke vil afskære os fra beslutningskompetencen langt ud i fremtiden”, siger Mogens Hengsvad.

Det projekt i Græsted-Gilleleje Kommune som mest ligner et stringent OPP-projekt er en igangværende bygning af en integreret institution og handicapboliger i samme byggeri.

Også her kommer kommunen til et eje bygningerne.

Flest tekniske opgave i partnerskab

FTF-undersøgelsen viser også, at de partnerskaber med private, som kommunerne oftest indgår, er på områder, hvor fokus er på teknik og miljø frem for direkte kontakt til borgeren.

I 46 procent af de kommuner, der har eller overvejer OPP, er der mindst ét partnerskab i forbindelse trafik og infrastruktur, hvilket er det område, som flest kommuner har OPP på. Dernæst følger partnerskab om bolig, miljø eller forsyningsvirksomhed, som 34 procent af kommunerne har.

Mellem 17 og 22 procent af de to grupper har eller overvejer OPP om kultur og fritid, sundhed, skoleområdet eller ældreområdet.

Muligvis mere efter kommunalreform

Hovedparten af de kommuner, der har deltaget i FTF undersøgelsen, er ikke umiddelbart fuldt overbeviste om, at kommunalreformen gør brugen af OPP mere aktuel selv om kommunerne bliver pålagt flere opgaver og i mange tilfælde også bliver en større organisation på grund af sammenlægninger. 46 procent svarer ”måske” til, at OPP bliver mere relevant at bruge, efter reformen er trådt i kraft. Der er dog også 33 procent, som mener, at partnerskaber bliver mere relevante.

Blandt de kommunaldirektører, der svarer ”ja” eller ”måske” til, at OPP bliver mere relevant, peges der især på, at partnerskabet kan blive relevant at bruge til nye opgaver, som overgår til kommunerne efter kommunalreformen. De øvrige vigtige grunde til at OPP kan være relevant efter reformen er ifølge rundspørgen, at OPP kan bruges som et effektiviseringsredskab i forhold til den kommunale service, og at OPP kan være relevant at bruge, når kommunestørrelsen øges.