Danmark investerer mindre i videregående uddannelser

Uddannelse i verdensklasse har været en af regeringens mærkesager. Men målt i kroner og ører har de danske investeringer været for nedadgående de seneste par år. Alligevel lægger regeringen nu op til at spare yderligere på Danmarks videregående uddannelser i 2008

”Uddannelse i verdensklasse”. Det har været én af regeringens trumfer, hver gang diskussionen har handlet om Danmarks konkurrenceevne i den globaliserede verden.

Men samtidig med, at statsminister Anders Fogh Rasmussen gennem de seneste år har talt varmt for en øget satsning på uddannelse i Danmark både i forhold til kvaliteten i uddannelserne og antallet af unge, som skal læse videre, er der reelt blevet brugt færre penge på de selvsamme uddannelser.

Det viser tal fra Undervisningsministeriet som FTF’s netmagasin Resonans har fået trukket ud. I 2004 blev der brugt 18,8 mia. kr. til drift og udvikling af de videregående uddannelser, men de senest tilgængelige tal viser nu, at der i 2006 kun blev brugt 18,1 mia. kr.

Tallene viser, at Danmark i 2006 investerede en faldende del af sit bruttonationalprodukt i de videregående uddannelser – nemlig et beløb svarende til 1,1 procent af BNP i 2006, mens det året før svarede til 1,2 procent af BNP. Lige modsat den strategi som mange andre lande følger for at få en større del af globaliseringskagen.

Udviklingspulje bliver fjernet
Regeringens forslag til finanslov for 2008 lægger oven i købet op til yderligere besparelser på de videregående uddannelser. Dels gennem den ene procent, som samtlige ministerier skal spare på deres budgetter. Dels ved yderligere besparelser på de korte og mellemlange videregående uddannelser – bl.a. til IT-specialist, finansiel rådgiver, diplomingeniør, sygeplejerske, skolelærer, socialrådgiver og pædagog. Fag, der i dag er præget af mangel på arbejdskraft.

Vedtages finanslovsforslaget uden ændringer på uddannelsesområdet, skal der skæres yderligere 270 mio. kr. fra de korte og mellemlange videregående uddannelser – ud over den ene procents besparelser, der endnu ikke er præcist udmøntet.

Farvel til kvalitetsudvikling
Dels skal der spares omkring 50 mio. kr., som hidtil har været afsat til videnscentrene på de nye professionshøjskoler. Videnscentrene skal i højere grad forbinde ny viden fra praksis og forskning til uddannelser – til gavn for de studerende på grund- og efteruddannelserne og senere hen til gavn for den kvalitet, borgerne møder i fx den offentlige service.

Derudover er der nu lagt op til at spare 220 mio. kr. af de penge, der var afsat til professionshøjskolerne og erhvervsakademierne – penge, der var øremærket til kvalitets- og institutionsudvikling netop med det mål, at flere unge skulle have en videregående uddannelse.

Sigtet med professionshøjskolerne er at samle og styrke de mellemlange uddannelser i forhold til i dag. Det samme gælder ændringerne for de korte videregående uddannelser på erhvervsakademierne. Den nye struktur for erhvervsakademierne er netop nu ved at blive fastlagt af Folketinget. Men nu bliver begge reformer altså bovskudt økonomisk, allerede inden de nye institutioner er kommet i gang – hvis altså finanslovsforslaget vedtages.

Sammenhængen er væk
De besparelser, som regeringen lægger op til i finanslovsforslaget, strider mod Globaliseringsaftalen.

Her fremgår det tydeligt, at de mellemlange videregående uddannelser skal være funderet på den nyeste viden fra forskning og de nyeste erfaringer fra professionerne. Desuden står der i aftalen, at mellemlange videregående uddannelser skal øge udviklingsarbejdet for at gøre uddannelserne mere attraktive for de unge.

Formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, forstår ikke, at regeringen med beskæringerne på uddannelsesområdet i finanslovsforslaget kan gå så meget på kompromis med det faglige niveau på de korte og mellemlange videregående uddannelser.

”Ideen med professionshøjskolerne var netop at styrke uddannelserne på dette område, så de var bedre rustet til fremtidens opgaver. Det skulle ske gennem udviklingsprojekter og ved at styrke sammenhængen mellem praksis og forskning, og inden denne storstilede satsning på fremtiden for alvor er kommet i gang, er regeringen i gang med at underminere professionshøjskolernes virke. Det er stik imod de visionære ord i Globaliseringsaftalen”, siger Bente Sorgenfrey.

Flere og flere falder fra
FTF-formanden peger på, at politikerne er nødt til at tage udviklingen af de videregående uddannelser mere alvorligt og sikre nogle rammer, der får flere unge til at fuldføre en videregående uddannelse.

Regeringen lancerede i forbindelse med Globaliseringsaftalen det ambitiøse mål, at mindst 50 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en videregående uddannelse.

De senest tilgængelige tal fra Undervisningsministeriet viser imidlertid, at udviklingen går i den gale retning på dette helt centrale punkt i Globaliseringsaftalen:

Frafaldet på de videregående uddannelser er steget på både de korte, mellemlange og lange videregående, og samlet set er det – ifølge tal fra Undervisningsministeriet – en faldende og ikke en stigende del af de unge, der gennemfører en videregående uddannelse: Mens det i 2003 var 45,4 procent af de unge, der ifølge Undervisningsministeriets egen statistik vil gennemføre en videregående uddannelse, så var tallet i 2005 faldet til 43,5 procent af de unge. Regeringens resultater på det punkt er altså på vej i den anden retning end de ambitiøse mål.

”Regeringen begår en stor fejl ved at skære netop dér, hvor vi skal sætte ind for at sikre Danmarks økonomi og velfærd i det store globale puslespil. Det ved jeg, at regeringen selv har ment meget stærkt, så jeg kan simpelthen ikke forstå, at man nu går den stik modsatte vej, mens problemerne vokser sig større”, siger Bente Sorgenfrey.