Danmark imod EU-arbejdstid

Oppositionspartierne forhindrede sammen med Dansk Folkeparti i fredags regeringen i at få mandat til at stemme for et EU-forslag om arbejdstidsregler. Partierne imod direktivet frygter, at forslaget åbner for alt for lange arbejdstider og at det kan få indflydelse på de aftaler, der bliver indgået på det danske arbejdsmarked. Det har den samlede danske fagbevægelse længe forsøgt at få regeringen til at forstå

Politibetjente, it-medarbejdere, jordemødre, sygeplejersker og andre faggrupper på virksomheder, der skal fungerer døgnet rundt som fx hospitaler, får forringet deres arbejdsmiljø hvis EU-Kommissionens ændringsforslag til arbejdstidsdirektivet vedtages. Den beskyttelse, som lønmodtageren indtil nu har nydt, gennemhulles i en sådan grad med Kommissionens foreslåede ændringer, at FTF og flere medlemsorganisationer er bekymrede for lønmodtagernes sikkerhed og sundhed.

”Arbejdstidsdirektivet blev vedtaget som et beskyttelsesdirektiv til gavn for lønmodtagerne. Hvis de nuværende ændringsforslag bliver en del af et revideret direktiv, så har EU bøjet sig for økonomiske interesser frem for at sikre arbejdsmiljøet og en reel beskyttelse af lønmodtagernes sundhed”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

Arbejde mere end 48 timer
Ændringsforslagene betyder, at den gennemsnitlige arbejdsuge frem over kan være længere end de 48 timer, som i dag skal være gennemsnittet. Den regel skal det nu være muligt at aftale sig ud for arbejdsgiver og lønmodtager.

Det forventes især at ramme områder uden kollektive overenskomster. Blandt FTF-organisationerne er det blandt andet PROSA, der frygter, at en del af deres medlemmer bliver ramt, fordi individuelle kontrakter er udbredte blandt it-medarbejdere.

”Vi ser eksempler på ansættelseskontrakter, hvor medlemmer bliver præsenteret for krav om at være på arbejde altid, og netop fordi de typisk har en hjemmearbejdsplads og kan klare en stor del af arbejdet derfra, så risikerer de aldrig at have fri. I dag kan vi med arbejdstidsdirektivet i hånden sige, at det er ulovligt”, siger faglig sekretær på arbejdsmiljøområdet, Eva Birch Christensen fra PROSA.

Gennemsnittet beregnes på et år
Desuden lægger Kommissionen op til, at 48-timers-reglen ændres, så det fremover bliver i løbet af et helt år frem for fire måneder, at gennemsnitsugen ikke må overskride 48 timer.

”Det vil betyde, at en medarbejder i realiteten kan knokle nærmest i nærmest i døgndrift i seks måneder om året. Vores arbejdsmiljøundersøgelser viser, at medlemmerne i højere grad overbelastes af stress, når de arbejder over i længere sammenhængende perioder. Vi har også set eksempler på depressioner i forbindelse meget for meget overarbejde. Netop fordi it-arbejdet er vidensbaseret er det utrolig vigtigt, at man er stand til at tænke klart”, siger Eva Birch Christensen.

Udskyde hvil i 72 timer
Den tredje radikale ændring, som Kommissionen foreslår, er en forringelse af de nuværende aftaler om hviletid og fridøgn. I dag har en medarbejder krav på mindst 11 timers sammenhængende frihed i løbet af 24 timer, og at der skal være mindst én hvileperiode på 24 timer i løbet af en uge. Inddrages hvileperioden af arbejdsgiveren, så har medarbejderen krav på nye 24 timer efter endt arbejde. Kommissionen lægger op til, at den erstatning kan gives op til 72 timer efter endt tjeneste.

I Politiforbundet frygter arbejdsmiljøkonsulent Flemming Olsen, at det i den grad svækker arbejdsmiljøet.

”Vi ved, at jo længere tid kollegaerne er på gaden, jo større er sandsynligheden for, at der opstår konflikter. Og hvis der er mulighed for at udskyde deres hvileperioder, så risikerer man at få udkørte betjente på vagt. Det er helt hen i vejret både i forhold til arbejdsmiljøet og arbejdsindsatsen”, siger Flemming Olsen.

Også Sundhedsorganisationer i FTF er bekymrede overfor udskydelsen af hviletiden. Det gælder blandt andet Jordemoderforeningen.

”I dag risikerer jordemoderen i princippet allerede at arbejde mange timer i træk, hvis fx hun har en tilkaldevagt som varer 24 timer. Men hvis man har mulighed for at udskyde hendes hvileperiode, så risikerer hun endnu længere vagter. Det er i forvejen hårdt at arbejde på forskudte tider, og hvis man så ikke får mulighed for at hvile ud bagefter, bliver belastningen endnu større. Som fødende vil man også foretrække en udhvilet jordemoder frem for en, der har været i gang i mere end et døgn”, siger forhandlingsleder Lene Maigaard fra Jordemoderforeningen.

Rådighedsvagt tæller ikke som arbejde
Den fjerde ændring handler om at ændre værdien af rådighedsvagter. En række lønmodtagere har i dag en del af deres arbejdstid som vagter, hvor de skal stå til rådighed for deres arbejdsplads, men ikke nødvendigvis bliver tilkaldt. I dag er det aftalt via de kollektive overenskomster, hvordan rådighedsvagterne afregnes som arbejdstid, hvis arbejdspladsen ikke gør brug af tilkaldevagten. Som aftalen er i dag, er der klare aftaler for, hvad der er arbejdstid og hvad der er fritid. 

Nu vil EU-kommissionen indføre et nyt begreb, som kaldes inaktiv tid. Det vil betyde, at den tid, hvor man ikke bliver tilkaldt på en rådighedsvagt, bliver til inaktiv tid, som ikke tæller som fuld arbejdstid. Så i realiteten har lønmodtageren ikke fri, men er heller ikke på arbejde.

”Det svarer til, at vi i politiet anholder en person, tager ham med på stationen, og så siger til ham, at han ikke må gå, men at han heller ikke er anholdt”, siger Flemming Olsen fra Politiforbundet.

EF-domstolen har tidligere i år fastslået, at alle timer i en rådighedsvagt fra et vagtværelse er arbejdstid. Men den dom vil EU-kommissionen omgå ved at indføre den inaktive tid.

I Jordemorforeningen mener man, at netop vagt fra vagtværelse vil blive mere brugt fremover end i dag, hvor jordemødrene typisk har tilkaldevagt fra deres eget hjem. Strukturreformen vil sandsynligvis betyde færre fødesteder end i dag og længere til arbejdspladsen for en række jordemødre og andet sundhedspersonale i de ny regioner. Derfor vil de i højere grad gøre brug af vagtværelset end i dag, da tilkaldevagten skal kunne træde til inden for meget kort tid.

”Så opstår der en situation, hvor en medarbejder er vagtsat til at være på hospitalet, men hvor der ikke er grænser i arbejdsmiljøreglerne for, hvor længe man maksimalt må være der. En jordemoder, som er ansat 37 timer ugentligt vil alligevel kunne få fast ophold på hospitalet i lange perioder, og der vil tilsyneladende heller ikke være noget i de foreslåede regler, som forhindrer, at hun arbejder effektivt i op til tre døgn i træk. Der er ingen god grund til at planlægge arbejdet på den måde – så det er vel ikke det, som arbejdsmiljøreglerne bør give mulighed for?”, siger Lene Maigaard.

Kommissionens forslag skal nu omkring Europa-Parlamentet. Parlamentet holder en høring om forslaget i slutningen af januar. Derefter bliver det behandlet i udvalg, inden det kommer til den første afstemning tidligst i maj.