Danmark belønner uddannelser dårligst
Danmark skal leve af sine uddannelser, det kan de fleste enes om. Alligevel er Danmark det OECD-land, der belønner de, der læser videre allerdårligst. Nye danske tal viser, at det især lønner sig dårligt at tage en af de uddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor
Af alle landene i OECD er Danmark det land, der belønner unge dårligst for at læse videre. Fire-fem år mere på uddannelsesbænken giver dig i Danmark 26 pct. mere i løn, end hvis du tog et arbejde efter din ungdomsuddannelse.
I Norge belønnes det samme uddannelsesryk med 36 pct. mere i løn. I Finland belønnes videreuddannelse med 49 pct., og i andre OECD-lande som Tjekkiet og Ungarn får man hele 81 pct. og 115 pct. mere i løn for at tage en videregående uddannelse oven i ungdomsuddannelsen. OCED-tallene er udregnet som gennemsnitstal for alle 25-64-årige i landene.
Verdensmestre i lønsolidaritet
I Sverige står det næsten lige så skralt til som i Danmark. Her får man kun 27 pct. mere i løn ved at tage en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse efter afsluttet ungdomsuddannelse. Er man i sort humør, vil man sige, at Danmark og Sverige er dårlige til at skabe et økonomisk incitament til at læse videre.
Er man i godt humør vil man sige, at Danmark har den mest solidariske lønstruktur i hele OECD – hvor de veluddannede i højere grad end noget andet sted i verden deler lønkagen med deres lavere uddannede kolleger. Lighedssamfundet i en nøddeskal.
Ser man udelukkende på, hvad lønmodtagere med en mellemlang og lang videregående uddannelse får i lønningsposen, så belønnes de svenske lønmodtagere endnu mere end de danske. Svenskere med mindst en mellemlang videregående tjener gennemsnitligt 37 pct. mere end deres landsmænd med kun en ungdomsuddannelse. Danskerne med samme uddannelsesniveau tjener gennemsnitligt 29 pct. mere end de, der ikke har nogen videregående uddannelse.
”OECD-tallene viser, at man i gennemsnit ikke får så meget ud af at videreuddanne sig i Danmark. Dette dækker dog over kæmpe store forskelle på tværs af uddannelser. Der er meget stor forskel på afkastet til de forskellige uddannelser i Danmark. Vælger man at videreuddanne sig til fx. ingeniør, økonom eller datalog, får man et pænt afkast af investeringen, mens uddannelse indenfor de humanistiske lange videregående uddannelser og de mellemlange videregående uddannelser giver et meget lavt afkast”, siger professor Helena Skyt Nielsen fra Århus Universitet, der blandt andet arbejder med uddannelse, økonomi og arbejdsmarkedet.
Store forskelle på private og offentlige arbejdspladser
Tal fra Danmarks Statistik, viser, at der er betydelig forskel på belønningen af uddannelse i henholdsvis den offentlige og den private sektor. Gennemsnitligt tjener en medarbejder i kommuner eller regioner med en mellemlang videregående uddannelse gennemsnitligt kun 65 pct. af af en privat ansat med lige så mange år på skolebænken. De statsligt ansatte med en mellemlang uddannelse tjener i gennemsnit 85 pct. af den privat ansatte.
Lønforskellene bør vække en vis interesse i disse tider, hvor der ikke mindst i den offentlige sektor er stor mangel på arbejdskraft. En ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd viste i januar, at der er knap 300 ubesatte pladser på sygeplejeuddannelsen. Og ifølge Danmarks Lærerforening mangler der i år 2.000 uddannede lærere i folkeskolen. Spørgsmålet er om det er pga. lønnen, at den offentlige sektor mangler og fremover i højere grad vil komme til at mangle kernemedarbejdere.
”Løn er en væsentlig motivationsfaktor for at tage en uddannelse og for at blive i en given profession. Jeg er slet ikke i tvivl om, at flere ville ønske sig at arbejde som sygeplejerske eller lærer, hvis afkastet af uddannelsen var højere. Jeg tror dog også, at det har stor betydning for
de unges fravalg af disse uddannelser, at de ikke-pengemæssige faktorer i disse professioner devalueres i disse år. Før i tiden har man i høj grad valgt sådanne uddannelser, fordi man følte et 'kald' og fordi man kunne
identificere sig med faggruppen i form af fælles værdier og holdninger til
livet og samfundet. Jeg tror, at disse faktorer devalueres, når der er
meget negativ omtale af professionerne og når der opleves megen stress og
manglende værdsættelse af ens arbejdskraft”, siger Helena Skyt Nielsen.
Unge hopper fra
Den massive omtale af lønniveauet i den offentlige sektor, vurderer professoren fra Århus Universitet, også i de kommende år, kan få konsekvenser for rekrutteringen til den offentlige sektor.
”Det har helt klart en negativ betydning for de unges lyst til at vælge
sådanne uddannelser, at der er megen offentlig opmærksomhed på, at de
pengemæssige afkast i mellemlange uddannelser er lave. Man skal dog huske
at være opmærksom på, at der mange fordele ved at være ansat i den
offentlige sektor, så som fuld løn under barsel for både mænd og kvinder,
omsorgsdage, ferie, betalt frokostpause, osv. Jeg tror også, at der er en kultur,
hvor der er større accept af, at mænd tager barsel og børns sygedage,
hvilket er en fordel.”
Offentlige chefer får lille belønning
Selv almindelige lønmodtager uden ledelsesmæssige beføjelser i den private sektor har et større udbytte af en uddannelse end alle i den offentlige sektor incl. lederne. Med en mellemlang videregående uddannelse tjener almindelige lønmodtagere i den private sektor knap 50 pct. mere end hvis de alene havde haft en grundskoleuddannelse, mens det tilsvarende økonomiske udbytte i den offentlige sektor kun udgør knap 30 pct. – samlet set for ledere og basispersonale.
