Danmark belønner uddannelse dårligst

Det kan alt for lidt betale sig at tage en uddannelse. Derfor vil FTF nu se på, hvordan lønposen bliver større for de unge, der tager en lang videregående uddannelse.

Der er ikke mange penge i at tage en uddannelse for de unge, der i dag skal vælge karriere. Det viser et kig på lønnen for folk med og uden en uddannelse ud over, hvad der svarer til gymnasieniveau. Forskellen på lønchecken mellem en dansker med to-fem års uddannelse og barndomsvennen, der tog et arbejde efter endt ungdomsuddannelse er cirka en fjerdel. De ekstra år på skolebænken giver helt præcist 25 procent mere i løn. Det viser de nyeste tal fra OECD.

De tal er frustrerende, mener FTF-formand Bente Sorgenfrey. Hun står i spidsen for cirka 450.000 privat og offentligt ansatte med kort eller mellemlang uddannelse. Det er ifølge Sorgenfrey ikke godt nok, at skolelærere, pædagoger, sygeplejersker og andre grupper med mellemlange uddannelser får så lille en belønning i forhold til personer med en ungdomsuddannelse.

- Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi belønner de grupper, der ønsker at tage en uddannelse. Vi kan se, at der ikke bliver flere, men tværtimod færre der tager en videregående uddannelse. Et af midlerne til at ændre den kedelige udvikling kan være at belønne uddannelse mere i kroner og ører, siger FTF-formanden.

Færre tager en uddannelse
Stort set alle er enige om, at flere skal tage en uddannelse, men udviklingen er gået totalt i stå. Ifølge regeringens egne tal falder andelen af unge med en uddannelse ud over gymnasieniveau. I 2001 var det 47,4 procent af ungdomsårgangen, der ifølge beregningerne stod til at få en videregående uddannelse. Et tal, der i 2008 var faldet til 46,6 procent.

- Det er jo en udvikling, som skriger til himlen, når vi samtidig ved, at der vil mangle veluddannede om få år. Hvis vi skal have vendt denne alarmerende udvikling kan vi med fordel se på, om det ikke bedre skal kunne betale sig at tage en uddannelse, siger Bente Sorgenfrey.

Hun peger på, at det ikke kun handler om at motivere danskere til at tage en uddannelse. Det handler også om at kunne tiltrække udlændinge med de helt rigtige kvalifikationer. Og det er svært i øjeblikket. I hvert fald hvis veluddannede bruger den nyeste opgørelse fra OECD i overvejelserne om at rykke teltpælene op. Danmark er det land blandt OECD’s medlemmer, hvor der bliver givet den mindste kontante belønning for et par ekstra år på skolebænken. Gevinsten ved at tage en uddannelse er næsten dobbelt så høj i Finland. Faktisk er gevinsten i alle OECD-landene set under ét det dobbelte af, hvad uddannelse giver herhjemme.

Tæt på bunden
Danmark ligger dog ikke helt i bund. Det klarer New Zealand, men Danmark kommer alligevel ind på en tvivlsom næstsidste plads blandt 25 udvalgte OECD-lande. Alle de lande, vi normalt sammenligner os med belønner i højere grad indbyggere, der har lyst til at tage en uddannelse. Bente Sorgenfrey peger på, at Danmark på den ene side kan kaldes noget nær verdensmester i solidaritet.

- Det er meget sympatisk, men det ændrer ikke ved, at vi skal gøre noget ved, at stadig færre ønsker at tage en uddannelse, siger hun.