Dagpengeindgreb kan affolke fagområder

Hele 70 procent af dem, der modtager supplerende dagpenge, kan ikke få fuldtidsarbejde. De risikerer at blive tvunget over i helt andre fag, hvis regeringen får indført sin plan om at halvere perioden med ret til supplerende dagpenge

Fuldtidsjob er udelukket for de fleste deltidsansatte på supplerende dagpenge: Syv ud af ti har kun et deltidsarbejde, fordi de ikke kan få andet. Det viser regeringens egne tal, som er offentliggjort i forbindelse med lanceringen af regeringens nye jobplan.

Regeringen ønsker at forkorte perioden med ret til supplerende dagpenge fra et helt til et halvt år. Målet er at presse flere til at søge fuldtidsarbejde. Eller som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger det: At få gjort op med en ”uhellig alliance” mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om at finansiere deltid på det offentliges regning.
Claus Hjort regner med på den konto at øge arbejdsstyrken med 2.200 fuldtidspersoner.

Ikke af egen fri vilje
Sagen er bare, at en stor del af de deltidsansatte på supplerende dagpenge gerne vil arbejde på fuld tid, hvis de ellers kunne finde timer nok. Godt 70 procent angiver som årsag til deltidsbeskæftigelsen, at de ikke kan få andet arbejde.
På undervisningsområdet gælder det samme for hele 80 procent af de deltidsansatte på supplerende dagpenge.

En af dem er Merete Dalby. Hun arbejder på deltid som folkeoplyser, dvs. lærer på aftenskoler, hvor hun som bevægelsespædagog underviser Gotvedbevægelse. I øjeblikket ca. 18 undervisningstimer om ugen, dvs. omregnet med forberedelse næsten 30 timer om ugen. Derudover gør hun rent nogle timer om ugen og har endelig sin egen lille virksomhed, hvor hun dels virker som massør, dels underviser. Her svinger det ugentlige timetal fra fire til 12 timer om ugen. Så i de perioder, hvor hun har hold på aftenskolen, er hun helt ude af dagpengesystemet.

Dårligt for samfundet
Men hen over året består Merete Dalbys arbejdsliv af et meget svingende ugentligt timetal. Som aftenskolelærer har man ingen undervisning i en lang sommerperiode og ikke fuldt skema i begyndelsen og slutningen af sæsonen. Desuden er det grundlæggende et usikkert arbejde som helt afhænger af tilmeldingen til holdene. Fx har hun lige mistet et hold her efter nytår.
”Jeg ved aldrig helt, hvor mange timer, jeg har. Det er et håbløst forslag, regeringen er kommet med. For hvis jeg skulle gå hen og miste min hovedbeskæftigelse som folkeoplyser, vil jeg også være nødt til at sige mit rengøringsjob op for at kunne komme på fuld understøttelse. Og det kan samfundet da ikke have nogen glæde af”, siger Merete Dalby.

Hun regner kun med at være på supplerende dagpenge i en til to måneder i år, når aftenskolekurserne ligger stille.
Men hun frygter, at hun kan blive nødt til at droppe sit job som folkeoplyser til fordel for et fast arbejde i en hel anden branche, hvis regeringen gennemfører stramningen.
”Mange folkeoplysere vil være nødt til at gøre det samme, og det vil være rigtig ærgerligt. Det vil gå hårdt ud over hele aftenskole-strukturen, som er en enormt vigtig del af vores samfund”, siger Merete Dalby.

Musikskole-jobbet i fare
Anders Juhl Nielsen hører til blandt de mange inden for de kreative fag, som er på supplerende dagpenge. Også han risikerer at blive ramt på sit fag, hvis perioden med retten til supplerende dagpenge bliver afkortet.
Han er trompetist og arbejder som underviser på flere musikskoler og aftenskoler med et samlet timetal på ca. 25. Derudover har han engagementer på spillesteder og til private engagementer, og det kan svinge fra nul til mere end otte arrangementer om måneden.
Også han frygter, at en begrænsning i retten til supplerende dagpenge kan komme til at skubbe ham over i en hel anden branche.

”Hvis man begrænser retten til supplerende dagpenge til 26 uger, vil det for mig og andre, der arbejder på nedsat tid, betyde at man vil overveje at sige nej til arbejde på deltid for ikke at risikere at miste retten til supplerende dagpenge. Indenfor mange brancher er det en realitet, at man starter med få timer og udbygger til fuld tid på sigt”, siger Anders Juhl Nielsen.

Ødelægger fagområder
FTF’s formand Bente Sorgenfrey tager skarpt afstand fra regeringens planer.
”Indgrebet risikerer at fjerne forsørgelsesgrundlaget under mange af vores medlemmer. Samtidig er vi dybt bekymrede for forslaget, fordi det kan ødelægge nogle fagområder med arbejdskraftmangel”, siger hun.

Bente Sorgenfrey mener, at vejen frem er at skabe flere fuldtidsstillinger og straffe de arbejdsgivere, som ikke opretter fuldtidsstillinger, fordi de kan se mere fleksibilitet i deltidsstillinger.