Dårligt psykisk arbejdsmiljø avler vold

Udmattede medarbejdere, der ikke er tilfredse med deres job er mere end dobbelt så udsatte for vold og trusler som de, der er tilfredse. En ny analyse fra FTF viser, at der er sammenhæng mellem vold på arbejdet og et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Den viser også, at nyansatte oftere udsættes for vold end andre kollegaer

Tidspres, store arbejdsbyrder, uklare rollefordelinger og følelsen af ikke at kunne magte jobbet. Hvis det er en del af arbejdsbetingelserne, så er risikoen for at blive udsat for fysisk eller psykisk vold større end, hvis medarbejderen oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er intakt. Det viser en ny analyse fra FTF.

Tidligere undersøgelser har vist, at hver femte FTF’er er udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen. Ved en ny gennemgang af tallene er det kommet frem, at risikoen for vold stiger, når det psykiske arbejdsmiljø er dårligt. Når fx socialrådgiveren, bankrådgiveren eller skolelæreren føler sig udbrændt og oplever at jobbet er udmattende, så er der mere end dobbelt så stor chance for at der opstår en konflikt i forhold til klienten, kunden eller eleven. Medarbejdere, der oplever stress, har et højt sygefravær og overvejer at sige jobbet op, bliver også i højere grad end tilfredse medarbejdere udsat for vold og trusler.

Større effekt end forventet
Det er Center fra Alternativ Samfundsanalyse (CASA), der har udarbejdet analysen for FTF. Til trods for at internationale forskningsresultater peger i samme retning som FTF-analysen, så kommer det alligevel bag på konsulent, cand.psyk. Jørgen Møller Christiansen fra CASA, at trivslen har så stor indflydelse på, om medarbejderen oplever vold og trusler eller ej.

”Selvfølgelig var der en forventning om, at et dårligt psykisk arbejdsmiljø er en medvirkende faktor til, at der opstår vold eller fremsættes trusler, men at sammenhængen er så stærk, er  overraskende”, siger Jørgen Møller Christiansen, der har udarbejdet analysen.

Hvis man går nærmere ind i de enkelte punkter, der fremmer volden, så er det egentligt ikke så overraskende, fordi der er en logisk sammenhæng, mener CASA-forskeren.

”Fx oplever mange socialrådgivere, at de skal tage mange ubehagelige beslutninger i forhold til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Og netop på grund af stort arbejdspres skal det ske hurtigt. En presset medarbejder i en ubehagelig situation kommer lettere til at antænde en svær klient end, den medarbejder, der er ovenpå. Den dårlige stemning smitter af på klienten, der heller ikke er i en ønskesituation”, siger Jørgen Møller Christiansen.

Nyansatte er særligt udsatte
Usikkerhed og manglende erfaring i at håndtere situationer i jobbet øger også risikoen for vold. Ifølge Jørgen Møller Christiansens analyse er medarbejdere, der har været ansat under et år dobbelt så udsatte i forhold til at møde fysisk vold, som de, der har været på arbejdspladsen i mindst tre år. 12 procent af de nyansatte har været udsat for fysisk vold, mens seks procent af de, der er ansat i mindst tre år har oplevet det samme.

I forhold til psykisk vold og trusler har 24 procent af FTF’erne, der har været ansat under et år, oplevet psykisk vold eller trusler, mens det er 17 procent af de, der mindst har tre års erfaring på arbejdspladsen.

”Det tyder på, at der ikke er sat den nødvendige tid af til oplæring. De nyansatte har ikke fået de nødvendige forudsætninger for at aflæse, at der kan opstå en konfliktsituation og derfor oplever de volden i højere grad end de erfarne medarbejdere”, siger Jørgen Møller Christiansen.

”Tendensen er den samme i dag som for ti år siden. Aften- og natarbejdet er ofte ikke synligt for sikkerhedsorganisationen, som typisk kun har fokus på arbejdet i dagtimerne. Til trods for at problemet har været kendt i de seneste ti år, så er der i dag stadig et stort behov for at se nærmere på et kendt overset problem”, siger Jørgen Møller Christiansen.

For at komme de voldelige konflikter i forkøbet, mener Jørgen Møller Christiansen, at det er nødvendigt at tænke i en bedre bemanding på de ydre tidspunkter, hvor der er erfaringer for, at voldsepisoderne oftere finder sted.

”Selvfølgelige koster det ofte skattekroner at have en bedre bemanding, da de fleste af FTF’erne med aften – og natarbejde arbejder i den offentlige sektor. Men det er nødvendigt at have de fornødne ressourcer til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig trygge, hvis volden på arbejdspladsen skal mindskes – både om dagen og om natten”, siger Jørgen Møller Christiansen.

Et samfundsproblem
FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener, at FTF-analysen tydeligt viser, at der kan dæmmes op for volden.

”Det tyder på, at når det psykiske arbejdsmiljø halter, så opstår volden lettere på arbejdspladsen. Netop de faktorer, som ifølge analysen er med til at fremavle volden, kan der gøres noget ved, hvis arbejdsgiveren tager faktorerne alvorligt – fx stort arbejdspres, uklare kompetencer og utilstrækkelig oplæring.”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun efterlyser en debat om vold på arbejdspladserne.

”Vold på arbejdspladsen er ikke bare et anliggende for private og offentlige arbejdsgivere og deres medarbejdere. Det er et samfundsproblem, som blandt andet også beskæftigelsesministeren må forholde sig til og gøre noget ved. FTF’s analyse viser, at det burde være enkelt at mindske risikoen for vold på arbejdspladsen”, siger Bente Sorgenfrey.

Analysen er udarbejdet på grundlag af tidligere undersøgelser om vold og trusler, som FTF har offentliggjort i 2002 og 1994. Den seneste undersøgelse viser blandt andet, at cirka hver femte FTF’er i løbet af det seneste år, har været udsat for fysisk eller psykisk vold eller trusler. Undersøgelsen bygger på erfaringer fra medlemmer fra de store FTF-organisationer, 22 i alt. De FTF-grupper, der er mest udsatte for vold eller trusler er blandt andet politibetjente, socialrådgivere, sygeplejersker og lærere. Ifølge undersøgelsen er fysioterapeuter, økonomaer og ansatte i forsikringsbranchen blandt de faggrupper, der er mindst udsat for fysiske eller psykiske overgreb.