Dårligt arbejdsmiljø koster 45 milliarder om året

Danske virksomheder har produktionstab svarende til 3-4 procent af det danske BNP som følge af dårligt arbejdsmiljø, vurderer professor, der er specialist i arbejdsmiljøøkonomi. Virksomhederne er sjældent klar over, hvad et dårligt arbejdsmiljø reelt koster, da de kun regner på de mest synlige udgifter. I Ny Holbæk Kommune har man lært lektien, og kommunen satser storstilet på forebyggelse efter at have høstet erfaringer med arbejdsmiljøøkonomi.

Udgifter, som skyldes dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, er som et isbjerg. Den del, som vi umiddelbart ser, er i virkeligheden den mindste del. Det betyder, at danske virksomheder kunne spare milliarder af kroner, hvis de i langt højere grad gennemgik, hvordan arbejdsmiljøet kunne forbedres, så sygefravær, nedslidning og arbejdsulykker kunne nedbringes.

Problemet er, at virksomhederne som hovedregel ikke ved, hvor stort et tab som skyldes arbejdsmiljøet. For udgifterne er gemt på en række poster i den traditionelle måde at gøre regnskabet op på.

”I virksomhederne opgøres driftsomkostninger, vedligeholdelsesomkostninger og nyinvesteringer. Men i det traditionelle regnskab findes der ikke nogen post for, hvad arbejdsmiljøet betyder for omkostningerne i virksomheden. Og sådan som regnskaber opstilles traditionelt, kan man ikke bare trykke på en knap og få et resultat. Det betyder, at virksomheder ikke ved, hvor store udgifterne ved fx en sygemelding på grund af stress reelt er. I alle virksomheder er udgiften for en langtidssyg langt højere end bare udgifterne til sygedagpenge og vikardækning, som er de mest iøjnefaldende udgifter”, siger Pall Rikhardsson, der er associate professor ved Institut for Erhvervsøkonomi ved Handelshøjskolen i Århus.

Som eksempler på udgifter, som sjældent tænkes som en udgift, som skyldes dårligt arbejdsmiljø, henviser Pall Rikhardsson til blandt andet det produktionstab, der er hos en medarbejder i perioden op til, at hun bliver sygemeldt af stress. Og fx den tid, der bruges på at sætte en vikar ind i arbejdsopgaverne. Heller ikke den administrative tid, som en virksomhed må bruge på fx at anmelde en arbejdsulykke, tænker virksomheden på som en udgift, der kan føres tilbage til et arbejdsmiljøproblem.

Udgifter på 3-4 procent af BNP

Pall Rikardsson har gennem flere år arbejdet med arbejdsmiljøøkonomi, og er blandt andet med i en ekspertgruppe under EU-Kommissionen, som skal prøve at standardisere en række beregningsmodeller, så det i langt højere grad bliver muligt at benytte sig af de samme modeller for arbejdsmiljøøkonomi i alle EU-lande. Det er en svær opgave. For udgifter forbundet med et dårligt arbejdsmiljø varierer fra virksomhed til virksomhed og ikke mindst fra branche til branche. Derfor afhænger udgiften for et dårligt psykisk arbejdsmiljø blandt andet af, hvilken beregningsmodel, der bruges.

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao har beregnet, at dårligt arbejdsmiljø reelt koster EU-landene 3-5 procent af deres BNP.

”Den beregning passer også meget godt på Danmark. Ud fra en arbejdsmiljøøkonomisk vinkel, så er der tre parter, der bliver berørt af fx en arbejdsulykke. Der er virksomheden, som får en produktionsnedgang, fordi en medarbejder er væk. Der er medarbejderen, som måske mister arbejdsevne og må forlade arbejdsmarkedet eller finde en anden profession. Desuden er der staten, som mister skatteindtægter og har udgifter til fx hospitalsbesøg og revalidering. Derfor er 3-4 procent af BNP, som Arbejdsmiljøagenturet er nået frem til, ikke usandsynligt. Hvis man ganger det med det danske BNP bliver det til omkring 45 mia”, siger Pall Rikhardsson.

Det tocifrede milliardbeløb er gemt på adskillige poster. Fx var det offentliges udgift til sygedagpenge i 2005, som skyldes dårligt arbejdsmiljø, beregnet til at være cirka 3,5 mia. kr. Det udgør kun omkring otte procent af de 45 mia. kr.

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster mest

Deles milliardbeløbet ud på virksomhedsniveau, handler størrelsen på udgiften for et dårligt arbejdsmiljø dels om branche og dels om arten af det dårlige arbejdsmiljø. Fx kan bevægelseslidelser og dårligt arbejdsmiljø på grund af psykosociale faktorer ifølge Pall Rikhardsson være langt mere udgiftskrævende end fx en arbejdsulykke.

Et nyt redskab til at vurdere arbejdsmiljøøkonomien på arbejdspladsen, som Arbejdsmiljørådet har fået udviklet, viser eksempler på, at en sygemelding på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø havde skjulte udgifter, der var 16 gange så store, som de udgifter, som virksomheden selv havde bogført.

”Det er en meget sandsynlig case. Men som nævnt er der en række faktorer, der spiller ind på, hvor store de skjulte udgifter er. Jeg har været ude for et casestudie, hvor 98 procent af udgifterne var skjulte”, siger Pall Rikhardsson.

Syn på forebyggelse blev vendt på hovedet.

En af de virksomheder, som har været med til at afprøve det ny redskab fra Arbejdsmiljørådet, er Holbæk Kommune, som siden januar har været en del af Ny Holbæk Kommune.

I 2006 blev Arbejdsmiljørådets computerredskab afprøvet i hjemmeplejen i den tidligere Holbæk Kommune. I hjemmeplejen var der blandt andet et højt sygefravær og en medarbejdergruppe, der ikke var kendt for at gøre opmærksom på arbejdsmiljøproblemer. Derfor valgte Holbæk Kommune netop hjemmeplejen som pilotprojekt.

Det var Erik Vestergaard, der i dag er arbejdsmiljøchef i Ny Holbæk Kommune, der tog initiativ til at få afprøvet arbejdsmiljøredskabet i hjemmeplejen.

”I den tidligere Holbæk Kommune var arbejdsmiljøet højt på dagsordenen, og fx troede vi, at kommunen var rigtig god til at forebygge, men efter at have afprøvet Arbejdsmiljørådets redskab og set hjemmeplejen gennem et arbejdsmiljøøkonomisk perspektiv, stod det klart, at vi langt fra var så gode, som vi havde forestillet os”, siger arbejdsmiljøchef Erik Vestergaard.

Derfor blev der sat en række beregninger - som mundede ud i initiativer - i gang både for at forebygge det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det var fx fri psykologrådgivning og besøg hos fysioterapeut til medarbejderne i hjemmeplejen.

Da projektet først blev sat i gang i løbet af sidste år, er det endnu ikke gjort op, hvor store besparelserne reelt har været i hjemmeplejen.

Massiv satsning på forebyggelse

Netop fordi forventningerne til besparelserne på grund af en bedre forebyggelse er så store, har Ny Holbæk Kommune valgt at lade alle de kommunale arbejdspladser benytte sig af blandt andet gratis psykologhjælp og tjek i et sundhedscenter. Samtidig har den sammenlagte kommune oprettet en arbejdsmiljøafdeling med seks medarbejdere, som netop skal støtte de kommunale arbejdspladser på alle måder.

Desuden har kommunen også prioriteret at have selvrisiko på arbejdsskadeforsikringsordninger og i stedet bruge pengene på at sikre et godt arbejdsmiljø.

”Beregningerne viser, at det kan betale sig”, siger arbejdsmiljøchef Erik Vestergaard.