Chefen kan blive den nye big brother

Helt nye teknologiske muligheder, som er ukendte for de fleste, giver arbejdspladser mulighed for at gemme alt, hvad medarbejderne skriver på pc’en og siger i telefonen. Med almindelige tilgængelige programmer kan man gennemtrawle en helt års mails eller telefonsamtaler og søge efter særlig kompromitterende ord. En ny type sager om overvågning falder omkring, at medarbejderen stopper på arbejdspladsen. Ledelsen går på jagt efter oplysninger, der gør det lettere og billigere at komme af med medarbejderen.

Hvem bryder sig om tanken om at få gennemgået det seneste års skriverier på computeren. Ellers hvem kan sige sig fri for på et ellers andet tidspunkt i løbet af året at have sagt noget i telefonen på arbejde, som man ikke ønsker kommer for andres øre. Slet ikke ledelsens.

Men det er en reel trussel på mange arbejdspladser. Teknologien giver cheferne helt nye muligheder for at finde smuds på de medarbejdere, som man gerne vil skille sig af med.

Alt internettrafik og alle mails kan være arkiverede. Man kan få software der løbende overvåger internettrafikken og scanner mails. Chefen kan få tilsendt et ekstrakt, hvis der optræder bestemte ord i mailen, såsom cv eller sex. Med en såkaldt key-log er det faktisk muligt at gemme hvert eneste ord medarbejderen har skrevet på sit tastatur. Med IP-telefoniens hastige udbredelse er det også muligt at gemme medarbejdernes telefonsamtaler i IT-systemet. En undersøgelse fra de IT-professionelles forbund, Prosa, viser, at der er arbejdsgivere, som benytter sig af den mulighed. Nogle af de nye teknologiske muligheder er beskrevet nærmere i artikler i dette nummer af Resonans.

Den enkelte medarbejder kan således risikere, at data fra et eller flere år er arkiveret i firmaets gemmer.

”Den dag, hvor chefen ser sig sur på medarbejderen, er der mulighed for populært sagt at gå på jagt efter snask. Vi ser, at et stigende antal sager omkring overvågning omhandler netop den situation. Det er min erfaring, at når det bliver let og billigt, så er der nogle arbejdsgivere, som ikke kan nære sig”, siger faglig sekretær i Prosa, Hanne Lykke Jespersen. Hun har beskæftiget sig med emnet i en årrække og har senest bidraget til bogen ”overvågning eller omsorg”. Prosas medlemmer befinder sig i en dobbeltrolle omkring overvågning af it. De risikerer selv at blive overvåget, men kan også blive presset til at gennemføre overvågning af kolleger.

Lidt smuds kan man altid finde

Hanne Lykke Jespersen har oplevet sager, hvor chefen pludselig sadler om efter, at et ansættelsesforhold stopper.

”I en sag beklagede chefen dybt i den skriftlige opsigelse, at det desværre var nødvendigt, men at man havde været yderst tilfreds med medarbejderens indsats. Men senere blev medarbejderen bortvist på baggrund af oplysninger, chefen havde fundet på medarbejderens pc”.

I en anden sag anmeldte Prosa en arbejdsgiver til politiet. Han havde været på jagt i medarbejderens digitale gemmer og læst private mails. Politiet afviste anmeldelsen. En senere anmeldelse til Statsadvokaten blev ligeledes afvist med den begrundelse, at medarbejderen jo bare kunne have brugt en privat email-konto.

”Vi finder det meget alvorligt, at et forhold som er i strid med straffeloven (brevhemmeligheden red.), behandles så lemfældigt. Det svarer til, at man afviser en anmeldelse af tyveri, fordi du kunne have ladet være med at gå med tegnebogen i lommen”, siger Hanne Lykke Jespersen, Hun mener, at generel overvågning af medarbejdere simpelthen skal forbydes.

Overvågning for lægmand

Det kræver ikke en specialist til at ransage medarbejderens gemmer. Gemmer som medarbejderen muligvis ikke selv er klar over eksisterer.

”Der bliver solgt masser af software, og i mange systemer ligger muligheden for at aktivere forskellige former for overvågning Det er heller ikke specielt kompliceret at bruge den type software, hvor man scanner store mængder informationer efter specielle oplysninger”.

Det vurderer Peter Christensen, der er direktør for IT-firmaet CNDO og tidligere formand for Prosa. Men man kan også rent teknologisk hæmme mulighederne for overvågning. Mails kan krypteres, og man kan opsætte mailservere, hvor overvågning ikke er muligt.

Ikke i orden, ikke lovligt

Advokat i FTF, Helle Bang Hjorth har i en årrække beskæftiget sig med overvågning og Persondataloven. Hun understreger, at det hverken er i orden eller lovligt at gemme alle data gennem et år og senere gennemgå dem.

Hun indskærper, at de indsamlede data er omfattet af Prsondataloven. Det gælder en række principper i Prsondataloven, blandt andet at behandlingen af oplysninger skal være saglig og at man ikke må indsamle flere oplysninger end nødvendigt. Medarbejderen skal være oplyst om overvågningen og formålet med den, og oplysningerne skal slettes, når formålet er opfyldt.

”Det give en enorm usikkerhed,hvis alt kan blive gemt og kan hives frem ved en senere lejlighed. Hvis en ejdsgiver,der har set sig gal på en medarbejder går på jagt efter beviser for fx illoyalitet eller manglende arbejdsindsats, kan man gennem et år fremdrage ting, der er taget ud fra deres sammenhæng”, siger Helle Bang Hjorth. 

”Ledelsen kan få adgang til meget personlige oplysninger, som i sin yderste konsekvens kan bruges mod medarbejderen. Selv om medarbejderen er påpasselig med, hvad man bruger sin arbejdsmail til, er man jo ikke selv herre over, hvilke mails man modtager. Og dem kan arbejdsgiveren også have adgang til”.

FTF’s råd til alle medarbejdere er tænk jer om. Lad være med at sige eller skrive noget på arbejde, der kan bringe dig i problemer.

”I de fleste tilfælde har arbejdsgiveren heldigvis et fornuftigt forhold til overvågning. Der bør være et tillidsforhold mellem medarbejderne og arbejdsgiverne, så utidig overvågning ikke finder sted. Men svage sjæle blandt chefer kan blive fristet af mulighederne”, siger Helle Bang Hjorth.

FTF opfordrer arbejdspladserne til at udarbejde rimelige og klare retningslinjer for brug af it.

Konsekvensen for at overtræde reglerne skal naturligvis også stå i forhold til forseelsen. En dom fra Vestre Landsret i oktober måned viser, at en overtrædelse af virksomhedens it-regler ikke uden videre berettiger virksomheden til at bortvise medarbejderen uden en adarsel. Hensigten med handlingen kan også spille en rolle, når domstolen skal bedømme, om dommen er rimelig.

Ingen ret bare fordi man kan

Foreningen Digital Rights følger udviklingen og arbejder for borgernes rettigheder i det digitale samfund. Her er man bekymret over udviklingen med overvågning af medarbejdere. Jurist i Digital Rights, Tanja Krabbe, mener, der breder sig en vis opgivenhed og resignerende accept omkring it-overvågning.

”Men fordi elektroniske muligheder for intensiv overvågning af medarbejderne bliver kraftigt udvidet, er der intet der tilskriver, at ledelsens ret til at overvåge og kontrollere bliver større. Det er nødvendigt at trække nogle faste skillelinjer og fastslå, hvad der ikke er i orden”, siger Tanja Krabbe.

FTF har fået plads i det nye IT-sikkerhedspanel, der netop er blevet oprettet under Videnskabsministeriet. Konsulent i FTF, Ole Stilund Jeppesen, er FTF's repræsentant. Han fortæller, at man gerne vil sætte overvågning af medarbejdere på dagsordenen. Der bør være mere klare regler for, hvad der tilladt af overvågning. Fx bør arbejdspladser normalt ikke anvende keylogs. Det er i det hele taget svært at finde en fornuftig beggrundelse for dette, siger han.