Bred enighed om at kønsopdelt arbejdsmarked er et problem

Både arbejdsgivere, politikere og fagbevægelse er enige om, at det kønsopdelte arbejdsmarked er et problem i forhold til ligeløn. Danske Regioner vil diskutere FTF’s forslag om at sætte måltal for antallet af kvinder og mænd på arbejdspladsen.

Kvinderne arbejder i det offentlige og mændene i det private, og det skal der gøres noget ved for at løse problemerne med ligeløn. Konklusionerne er mange og forslagene endnu flere i kølvandet på Lønkommissionens 3000 sider lange rapport. Alligevel er både arbejdsgivere og fagbevægelse enige om, at det kønsopdelte arbejdsmarked er et helt centralt problem. Det stod klart, da LO, FTF og AC mandag 31. maj havde inviteret til konference om Lønkommissionens rapport.

Kæmpe Rapport
De 1000 sider rapport og 2000 sider bilag kan bruges til næsten hvad som helst, men parterne var denne mandag enige om, at det danske arbejdsmarked kan betegnes som et underligt ægteskab. Manden arbejder i den private sektor, mens kvinden er i det offentlige. Groft sagt er syv ud af 10 medarbejdere i det offentlige kvinder. I de fem regioner, der står for en stor del af sundhedsområdet er otte ud af ti kvinder. I det private er omkring hver tredje medarbejder kvinde.

”Det er et mærkeligt ægteskab, vi ser på det danske arbejdsmarked,” lød det fra Bente Sorgenfrey.

Måltal for mænd og kvinder
Problemet eller udfordringen er klar nok. Der skal være en mere ligelig fordeling af mænd eller kvinder. Og det kan kun gå for langsomt. Bente Sorgenfrey pegede på, at måltal for fordelingen af mænd og kvinder kan være et redskab. Der skal ikke laves kvoter, men den enkelte arbejdsplads kan blive mere opmærksom på udfordringen ved at sætte mål for andelen af mænd og kvinder.

Sådanne måltal vil arbejdsgiverne i Danske Regioner være med til at drøfte. Det var en af udmeldingerne fra Jens Stenbæk, formand for Danske Regioners Løn- og personaleudvalg. Han påpegede, at regionerne er åbne for forslag, der kan få vendt en meget entydig og foruroligende udvikling:

”Vi nærmer os en situation i regionerne, hvor ni ud af ti af medarbejderne er kvinder”, sagde han.

Drengene skal ikke droppe ud
Udviklingen går ifølge Erik Jylling formand for Akademikernes Centralorganisation samtidig i en uheldig retning. Den kønsmæssige skævdeling i det offentlige og private bliver krydret med, at kvinderne i højere grad tager en uddannelse.

”Derfor skal vi også se på, hvad der får drenge til at droppe ud,” sagde han.

Løsningen ligger dog ikke lige for. Lønkommissionen opfordrer til et serviceeftersyn af den offentlige sektor, og det vil finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) gerne være med til.

”Vi har fået aflivet en masse myter og også fundet ud af, at arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt. Noget kan gøres, men det ligger ikke lige i min ånd at tvinge mænd til at blive sygeplejersker og kvinder til at blive politibetjente,” sagde ministeren.

Han pegede på, at en rekrutteringskampagne har resulteret i, at andelen af mænd på læreruddannelsen er steget fra 36 til 43 procent.

Kampagne virker
Den kampagne er blandt andet finansieret af midler fra trepartsaftalen fra 2007. Pengene til kampagnen udløber ved udgangen af juli. Claus Hjort Frederiksen kommenterede ikke finansieringen, så det er uvist, om der kommer flere penge til at lokke mænd til bestemte fag eller brancher.

Konferencen endte ikke med en entydig konklusion eller konkrete anbefalinger. Alle var dog enige om, at der er en reel udfordring i at få vendt udviklingen så mænd og kvinder ikke arbejder hver for sig i det private og det offentlige.