Borgmestre mere klar til upopulære reformer end landspolitikere
Mens kun få Christiansborg-politikere har lyst til at røre ved skattestop og reformer af efterløn og dagpenge, peger hver anden borgmester på netop disse tiltag som medicin mod krisen i den offentlige økonomi. Det viser en ny undersøgelse fra FTF blandt landets borgmestre.
Krisen er mærkbar på landets borgmesterkontorer; halvdelen af landets borgmestre peger på et par politisk ømme tæer som værktøjer til at rette op på underskuddet på det offentlige budget - nemlig ophævelse af skattestoppet og reformer på arbejdsmarkedet, bl.a. ændringer i efterløn og dagpenge.
Det viser en rundspørge, som FTF har foretaget blandt landets borgmestre, hvoraf næsten 60 procent har svaret.
Over halvdelen - 55 procent - peger på ophævelse af skattestop og muligheden for skattestigninger, som det foretrukne middel til at få rettet op på ubalancen i de offentlige finanser.
Knap halvdelen - 45 procent - peger på reformer på arbejdsmarkedet, herunder ændringer i dagpenge og efterløn.
Endelig peger 41 procent på offentlige besparelser og offentlige serviceforringelser.
Vælger-farlige områder
Med deres opbakning til skattestigninger og arbejdsmarkedsreformer adskiller borgmestrene sig fra landspolitikerne, som uanset deres placering i folketingssalen i stor stil afholder sig fra at pege på netop disse vælger-farlige områder.
På Christiansborg holder regeringen sig således til nulvækst og besparelser som kur i forhold til krisen og EU’s krav om økonomisk stabilitet på det offentlige budget.
S og SF har ganske vist netop lanceret nyt kommuneudspil med rum til stigende udgifter, men lægger indtil videre ikke op til skattestigninger. Og ændringer i efterløn og dagpenge er ikke på tapetet hos hverken regering eller opposition.
Christiansborg har berøringsangst
Den konservative borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved, er en af de borgmestre, der går ind for reformer af efterløn og dagpenge.
”Folketingspolitikerne har berøringsangst overfor reformer som begrænsninger i efterløn og dagpenge. Men det er nødvendigt at tage dialogen, fordi vi må finde løsninger på de områder, hvor der reelt er noget at hente. Vi er nødt til at stramme op på områder, hvor der er mulighed for at få øget arbejdsstyrken, med det resultat at så mange som muligt kan bidrage til vores pressede velfærdssystem”, siger han.
Morten Slotved erkender, at det er lettere for en kommunalpolitiker at gå ind for arbejdsmarkedsreformer end for en landspolitiker, der risikerer kontante vælgertæsk for den slags stramninger. Men Hørsholm borgmesteren er også parat til at sætte sig selv i skudlinjen. Bl.a. bakker han op om den kommende KL-formand, Jan Trøjborgs, aktuelle udmeldinger om øget brugerbetaling på velfærdsydelser.
”Vi skal også tage vores del i kommunerne. Vi skal være parate til, at der kommer krav om besparelser. Og brugerbetaling ser jeg også som en måde at få økonomien til at hænge bedre sammen på; vi bruger allerede maksimal brugerbetaling her i kommunen, hvor vi kan. Det er en hel bevidst strategi”, siger han.
Modig diskussion
Heller ikke Hørsholms-borgmesterens socialdemokratiske kollega i Faxe Kommune er afvisende overfor brugerbetaling:
”Det er modigt og nødvendigt at tage den diskussion. Det er også en svær diskussion, men jeg synes, at man er nødt til at se på, om alle skal have gratis ydelser”, siger Faxes borgmester Knud Erik Hansen.
Hans foretrukne krise-værktøj er at ophæve skattestoppet:
”Skattestoppet kan simpelthen ikke blive ved med at stå ved magt. Regeringens skattelettelser skulle ikke være givet, de skulle være givet til offentlig velfærd”, mener Faxe-borgmesteren.
