Borgerne forventer bedre service efter kommunalreform

Et år før et nyt kommunalt landkort bliver en realitet, er der lagt op til serviceforringelser inden for både ældreplejen og skoleområdet i 2006, konkluderer undersøgelser fra de to største FTF-organisationers arbejdspladser i kommunerne. Det er stik imod borgernes ønsker, viser en Vilstrup-analyse, hvor 71 procent af borgerne forventer, at serviceniveauet er det samme eller højere end i dag, når kommunalreformen er gennemført

Kommunalreformen skal resultere i højere serviceniveau end i dag eller i det mindste lige så højt som i dag. Det siger 71 procent af borgerne i en ny Vilstrup-analyse, som BUPL har fået foretaget. Den viser, at 60 procent af borgerne forventer status quo i forhold til serviceniveauet, mens 11 procent forventer en højere service end i dag, når kommunalreformen er blevet en realitet.

Analysen viser også, at de rationaliseringsgevinster, der formodes at komme på længere sigt som følge af kommunalreformen, skal bruges på serviceforbedringer frem for skattelettelser. Kun blandt de yngste skatteydere mellem 18-29 år foretrækker hver fjerde – eller 26 procent – at få skattelettelser frem for en bedre service i kommunerne. Blandt de ældre skatteydere – næsten uansat partifarve – foretrækker man bedre service. Mere end 80 procent af de 30-årige og ældre borgere foretrækker et højere serviceniveau frem for skattelettelser.

I Vilstrup-analysen, som af lavet for BUPL, fremgår det, at for familier med børn i institutioner er kvaliteten det afgørende. 74 procent har svaret, at kvalitet og indhold skal prioriteres højest i forbindelse med fastlæggelse af ens vilkår i institutionerne som konsekvens af kommunalreformen.

"Langt hovedparten af de adspurgte har en tillid til, at kommunesammenlægninger ikke vil give dårligere vilkår for deres børn i daginstitutionerne, og den forventning håber jeg virkelig, kommunalpolitikerne vil leve op til," siger BUPL's formand, Birgit Elgaard.

Det harmonerer dog ikke med den virkelighed, som tegner for de kommunale budgetter for 2006. Tidligere i år viste en undersøgelse i Morgenavisen Jyllands-Posten, at fire ud af ti kommuner vil spare på ældre-, skole- og daginstitutionsområdet.

Skoleområdet bliver beskåret

En netop offentliggjort undersøgelse fra Danmarks Lærerforening viser, at hver femte kommune forventer at skære i budgetterne på skoleområdet. I de kommuner, hvor der bliver færre penge til skoleområdet, er det især i forhold til de ordninger, der skal støtte de svageste elever, at der skæres. 20 procent forventer at spare på deletimer/to-lærerordning, 15 procent forventer at spare på specialundervisningen og 14 procent vil spare på elevernes ugentlige timetal.

"Kommunerne er hårdt spændt for økonomisk i disse år, men det er stærkt bekymrende, at de ser sig nødsaget til at spare på de svageste elever og muligheden for at gennemføre øget undervisningsdifferentiering med to-lærerordninger. Det gør det meget vanskeligt for lærere og skoleledere at leve op til de krav om faglighed og rummelighed, der stilles til folkeskolen i disse år," siger Anders Bondo Christensen og henviser til behovet for øget fokus på at skabe sammenhæng mellem krav og ressourcer.

Flere opgaver til uændret personale

Også en spørgeskemaundersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har foretaget blandt ældre- og sektorcheferne i alle landets kommuner, viser, at kommunerne ikke satser på at holde fast i kvaliteten på ældreområdet.

Hele 47 procent af de 127 kommuner, som har svaret på spørgeskemaet, siger, at antallet af modtagere af sygepleje vil stige i 2006. Og ikke mindre end 65 procent svarer, at antallet af borgere over 67 år vil stige i 2006.
 
Men selv om kommunerne forventer et øget behov for sygeplejersker i 2006, viser spørgeskemaundersøgelsen, at hele 78 procent – eller næsten fire ud af fem – af de kommuner, som forventer, at antallet af modtagere af sygepleje vil stige i 2006, ikke forventer flere sygeplejersker. Kun 16 procent siger, at antallet af sygeplejersker vil stige i 2006. 
 
Kommunerne kan se frem til flere opgaver. Dels fordi det gennemsnitlige antal liggedage, det vil sige den tid, patienterne er indlagt på hospitalerne, er faldende. Dels fordi antallet af ældre over 65 år stiger eksplosivt de næste 10 år. Desuden betyder kommunalreformen også, at flere genoptrænings og plejeopgaver på sigt overflyttes fra hospitalerne til kommunerne.
 
"I fremtiden vil der blive stillet meget større krav til den sygepleje, som patienterne skal have af kommunen, når de er tilbage i deres eget hjem. Derfor er der indenfor kommunerne behov for eksempelvis yderligere kvalitetsudvikling, nye plejemetoder, mere forebyggelse og genoptræning. Det er områder, som specielt sygeplejerskerne bidrager aktivt til udviklingen af. Når antallet af sygeplejersker reduceres, bliver udviklingspotentialet udhulet ikke mindst til skade for patienter og borgere," siger Connie Kruckow. 

”Jeg opfordrer kommunerne til at være med til at vende udviklingen. Sygeplejerskerne har i kraft af deres uddannelse nogle kompetencer, som ingen andre faggrupper har. Men ansvaret ligger også hos landspolitikerne. Det er vigtigt, at Folketinget presser på i økonomiforhandlingerne", siger Connie Kruckow.