Bøvl fra nye love skal måles

Nye love fra Christiansborg giver ofte ekstra arbejde til medarbejdere i kommuner og regioner. En ny målemetode, som for nylig er taget i brug, viser konkret, hvad en ny lov vil give af ekstra tidsforbrug – og ikke mindst hvor træls det vil blive

En ny lov udtænkt inde bag et ministeriums mure kan godt give en stor mængde ekstra administrativt bøvl ude i kommunerne - eller pænere sagt: Øget tidsforbrug for medarbejdere.

Det har der bare aldrig været målt på, hvilket står i skærende kontrast til, at der lige siden 80’erne er blevet målt på de økonomiske konsekvenser af nye lovforslag i kommunerne. (se boks). Det står også i kontrast til, at der i flere år er blevet målt på, hvilket administrativt bøvl nye love giver erhvervslivet.

Men nu er en ny metode på vej. Den måler ikke alene, hvordan en ny lov belaster medarbejderne rent tidsmæssigt. Den måler også, hvor irriterende medarbejderne oplever det øgede tidsforbrug. Det kan fx handle om nye procedurer og rutiner, der skal indarbejdes, høringer, der skal arrangeres og holdes, tilsyn, der skal udføres, informationsskrivelser, der skal udarbejdes – eller en ny lov kan måske give behov for kompetenceudvikling hos medarbejderne.

Love på vej gennem filter
KREVI – Kommunernes og Regionernes Evalueringsinstitut – blåstemplede sidste sommer metoden VAKKS efter en række forsøg. VAKKS (Vurdering af Administrative Konsekvenser for Kommunerne ved ny Statslig regulering) undersøger, hvad nye regler fra ministerierne betyder for kommunernes administration og selvstyre.
Metoden blev udviklet i 2006 og har været igennem fire forsøg og er nu taget i brug. Den har været brugt på to konkrete lovforslag. Et lovforslag om fast kontaktperson i ældreplejen er målt. Et andet lovforslag blev ”vakks’et”, men derefter trukket tilbage af andre grunde. I øjeblikket er to nye lovforslag på vej gennem VAKKS-filteret. Det ene er  om kvalitetsrapporter og det andet er et lovforslag om ny organisering af affaldssektoren fra Miljøministeriet.

Har fremtiden for sig
KREVI’s direktør, Tim Jeppesen, vurderer, at metoden har fremtiden for sig.
”VAKKS er meget brugbar i de bestræbelser på at afbureaukratisere, som regeringen har sat højt på dagsordenen. Så jeg er sikker på, at metoden vil blive brugt mere fremover. Men nok ikke på alle lovforslag – det vil være alt for ressourcekrævende”, siger han.
Tim Jeppesen vurderer, at metoden i stedet vil blive brugt på udvalgte lovforslag fra forskellige ministerier, og at der så vil være en lærende effekt, som vil brede sig mellem ministerierne.

FTF, som har en plads i KREVI’s rådgivende udvalg, bakker op om VAKKS som en metode, der kan bruges til systematisk måling af medarbejdernes byrder. FTF foreslår desuden, at metoden også bruges på kommunernes egne beslutninger.
”Akkurat ligesom regeringen igennem flere år har haft et mål for erhvervslivets administrative byrder, så kan der være behov for at sætte målingerne af medarbejdernes byrder i system, og her er VAKKS et godt redskab. Vi foreslår også, at man breder metoden yderligere ud, så den kan bruges til at måle, hvad en beslutning i kommunalbestyrelsen betyder for medarbejdernes tidsforbrug. Metoden er oplagt at bruge som en del af afbureaukratiseringsprojektet i kvalitetsreformen”, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.

En subjektiv vurdering
Rent praktisk fungerer VAKKS sådan, at ministerierne i deres lovforberedende arbejde vurderer, om et kommende lovforslag vil give så væsentlige administrative byrder for kommunerne, at det skal måles. KL er med til den endelige udvælgelse af, hvilke lovforslag der skal tjekkes for timeforbrug, trælshed og tæring på det kommunale selvstyre.
Når et lovforslag er udvalgt til måling, sender KREVI en lang række spørgsmål om den nye lovs konsekvenser ud til ca. seks kommuner. Spørgsmålene skal besvares og behandles i løbet af den måned, som er høringsperioden for et lovforslag. Hver kommune udpeger selv den person, der bedst kan vurdere konsekvenserne for et nyt lovforslag; det kan være medarbejdere på alle niveauer lige fra hjemmesygeplejerske til kommunaldirektør.

Der er i høj grad tale om en subjektiv vurdering.
”Alt i VAKKS består af subjektive, personlige vurderinger; der er udelukkende tale om kvalitative vurderinger. Alt er jo hypotetisk, da det handler om love, der ikke er vedtaget endnu. Men vi spørger jo ikke kun én kommune, men samler typisk svar ind fra seks kommuner og får på den måde en sikkerhed for at svarene beskriver generelle problemstillinger”, siger Tim Jeppesen.

Trælsheds-filter
Han vurderer, at VAKKS om et års tid som det væsentligste vil have bidraget til, at man også fokuserer på det trælse i et lovforslag, som han siger.
”Det er jo ikke nødvendigvis de mest tidskrævende nye love, som medarbejderne oplever som mest irriterende. VAKKS kan også bruges som et trælsheds-filter, og det er en vigtig del af metoden”, siger Tim Jeppesen.
Han henviser til, at netop dét parameter - det trælse - allerede bruges ved måling af administrative byrder for erhvervslivet med (AMVAB-målinger, red.).

Endelig beder VAKKS svarpersonerne komme med forslag og gode råd til, hvad der kan gøres for at forbedre det aktuelle lovforslag.