Børn betaler skattestoppet

Kommunerne har skåret i udgifterne til børn og ældre for at få pengene til at slå til efter skattestoppet. Der budgetteres i år med 1700-1800 kr. mindre pr. barn i skolen og i daginstitutionen end for to år siden

Der skæres i institutionsbørnenes madordninger, og forældrene må indstille sig på at børnehaver og vuggestuer har lukket oftere. På skoleområdet bliver de bogligt svage elever oftere overladt til sig selv, da ordningen med to lærere i én klasse oftest skæres væk, og folkeskolelærerne vil i mange kommuner ikke få mulighed for at efteruddanne sig i år.

 

Det er en del af de serviceforringelser, som skolebørn, institutionsbørn, deres forældre, folkeskolelærere og pædagoger vil opleve i 2004 på grund af regeringens skattestop, hvis kommunerne overholder de budgetter, der er fremlagt for i år. Skattestoppet er en del af forklaringen på, at kommunerne ikke får penge nok i kommunekassen til at fastholde udgifterne til skoleområdet og daginstitutionsområdet.

 

Kommunernes Landsforenings budgetredegørelse viser, at der forventes et gennemsnitligt fald i udgifterne pr. skoleelev og daginstitutionsbarn på 3,8 procent i 2004 målt i forhold til de beløb, der blev brugt i 2002. Det svarer til 1705 kr. pr. institutionsbarn og til 1796 kr. pr. skolebarn.

 

Vækstramme ikke udnyttet
Den anden del af forklaringen på, hvorfor kommunernes udgifter pr. bruger falder, er aftalen om det fælles økonomiske råderum, som kommunerne indgår med regeringen. Kommunerne har siden 1980’erne hvert år indgået en aftale om, hvor stor væksten i de kommunale budgetter har måttet være i de forskellige år. Da VK-regeringen tiltrådte i slutningen af 2001, underkendte den den aftale om vækst, som den tidligere regering havde indgået med KL-kommunerne. Det betød, at rammen til realvækst blev formindsket fra en procent i 2003 og 2004 til 0,7 procent. Fra 2005 må kommunernes udgifter kun stige med 0,5 procent årligt frem til 2010 ved de årlige forhandlinger.

 

”Vi lægger ikke skjul på, at kommunerne har en stram økonomi. Kommunerne er også nødt til at være samfundsøkonomisk ansvarlige. Det er en svær opgave at få det til at hænge sammen, men det er ikke umuligt - for så havde vi ikke indgået aftalerne”, siger formanden for KL, borgmester Ejgil Rasmussen.

 

Skattestoppet har imidlertid betydet, at kommunerne ikke har haft råd til at udfylde hele det økonomiske råderum, som er aftalt med regeringen. For 2004 er der budgetteret med at bruge 0,6 procent af de 0,7 procent, der er rammen. Det betyder, at kommunerne i realiteten har lov til at bruge 125 mio. kr. mere end de har budgetteret med. 

 

”Det er da glædeligt at kommunerne har lidt i banken til de næste år. Vi forventer, at vi ved de kommende kommunale forhandlinger får mulighed for at overføre de 125 mio. kr. til næste års budgetter”, siger Ejgil Rasmussen.

 

Trods de stramme økonomiske rammer er KL-formanden godt tilfreds med samarbejdet med VK-regeringen. Han oplever, at der er mere sammenhæng mellem de udmeldinger regeringen kommer med i forhold til den kommunale service og de pengebeløb, der følger med,  end der tidligere har været.  

 

Servicen vil falde
Ejgil Rasmussen mener, at man ikke skal hænge sig så meget i, hvor stor et fald, der har været i kronebeløbet pr. bruger. Der er en række faktorer, der ikke nødvendigvis har indflydelse på serviceniveauet, og som kan være med til at sænke beløbet pr. bruger. Det gælder fx i forhold til det stigende elevtal i folkeskolen.

 

”Om der er 19 eller 20 elever i en folkeskoleklasse har ikke den store betydning for kvaliteten i undervisningen. Men det er klart, at der er en grænse for, hvor meget vi kan rationalisere og organisere os ud af”, siger KL-formanden. 

 

Det er næstformanden for Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, enig i.

 

”Men hvis der i forvejen er 24 elever i en klasse, og man kommer op på 28, så bliver det næsten umuligt at leve op til den undervisningsdifferentiering, som læreren er forpligtet til”, siger Stig Andersen.

 

Umiddelbart tror han også, at mange kommuner kan opleve, at ideen om stordriftsfordele ofte munder ud i andre udgifter.

 

”Hvis man fx nedlægger en mindre skole i et landdistrikt for at drive stordrift på en nærliggende skole, så vil der ofte ske det, at forældrene selv starter en friskole i stedet. Og så hænger kommunen alligevel på en ny stor udgiftspost”, siger Stig Andersen.

 

Hvad bliver skåret væk?
Danmarks Lærerforening spurgte sidste år de lokale kredsformænd, hvor kommunerne budgetterede med skære ned på udgifterne til folkeskoleområdet. Typisk forventede kommunerne at skære i:

 

skolernes ekskursioner og lejrskoleophold
 brug af to lærere i samme klasse
undervisningsmateriale og -midler 
efteruddannelse til folkeskolens lærere

 

”Kommunerne er nødt til at foretage en benhård prioritering på grund af skattestoppet, og det betyder serviceforringelser mange steder. Alt det, der gør undervisningen spændende og af høj kvalitet, som fx nye undervisningsmidler og efteruddannelse af lærerne bliver så i stedet skåret væk”, siger Stig Andersen.

 

Næstformanden i Danmarks Lærerforening mener, at det er begrænset, hvor meget mere folkeskolen generelt kan effektiviseres.

 

Mindre omsorg til børnene
På daginstitutionsområdet er det fjerde år i træk, at der er budgetteret med lavere udgifter pr. barn.

 

”Og det sker i en tid, hvor der stilles øgede krav til institutionerne i form af pædagogiske læreplaner og hvor institutionerne skal være med til at bryde den negative sociale arv”, siger formanden for BUPL, Annette Trads Hansen.

 

”Smertegrænsen for besparelse på børneområdet er overskredet for længst. Fra 1990 til 2002 er børnetallet steget med 250.000. Hvis personalenormeringen skal svare til 1990, skulle der ansættes 8.000 flere pædagoger og medhjælpere. Det er ikke sket, og derfor bliver der mindre tid til omsorg for det enkelte barn”, fortsætter hun.

 

KL’s formand mener også, at der på børneinstitutionsområdet er økonomisk gevinst at hente ved fx en anderledes organisering af arbejdet.

 

Grænse for effektivisering
Adjunkt Henrik Lolle fra Institut for politik, økonomi og forvaltning på AUC (Ålborg Universitets Center) har tidligere lavet tilfredshedsundersøgelser om brugen af kommunale tilbud. Han vurderer, at der i nogle kommuner er mulighed for at effektivisere sig ud af en del af udgiftsfaldet, der er inden for skoleområdet og i daginstitutionerne. Også uden at det vil forringe serviceniveauet.

 

”Men så skal kommunerne også tænke sig grundigt om, hvordan fx arbejdsfunktioner kan effektiviseres. Hvis de blot vælger at lade grønthøsteren køre hen over budgetterne, så er det ikke effektivisering, men blot nedskæringer. Samtidig er der tale om løntunge områder, hvor der er grænser for, hvor meget man kan skære bort uden at det mærkes”, siger Henrik Lolle.

Hans undersøgelser fra midten af 1990’erne viste, at forældrene til børn i folkeskolen generelt vægtede bløde værdier som lærerens pædagogiske og faglige niveau højere end fx klassekvotienten og hvilket undervisningsmateriale, der blev brugt.

 

”Men selvfølgelig er der også en grænse for, hvor mange elever i en klasse forældrene finder acceptabelt. Og siden jeg lavede mine undersøgelser om folkeskolen, er der blevet skåret i beløbet pr. elev, og jeg opfatter, at holdningerne er ved at ændre sig. Fx har der været historier i pressen om, at forældre hellere så, at en skole fyrede en af lærerne for at få råd til nye bøger. Det kan være et udtryk for, at der nu er skåret ind til benet”, siger Henrik Lolle.

 

Han vurderer også, at det kan være vigtigt for kommunerne netop at bevare en række tilbud som fx to-lærer-systemet og at have velkvalificeret personale. Det gør dem ikke blot populære overfor de lokale borgere, men gør dem også til mere eftertragtede partnere i de kommende kommunesammenlægninger.

 

Også på ældreområdet vil der ske et fald i udgifterne. Ifølge den kommunale budgetredegørelse falder kommunernes gennemsnitlige udgifterne pr. bruger i ældreplejen med 1,2 procent i 2004 i forhold til de kommunale regnskaber for 2002. Det svarer til 400 kr. mindre pr. ældre.