Bertel Haarder vil finde flere penge til professionshøjskolerne
Undervisningsministeren er klar til at se nærmere på, hvordan han kan forbedre professionshøjskolernes økonomi. Flere uddannelsesordførere fra Folketinget er også parat til at se på professionshøjskolernes økonomiske grundlag
Bevillingerne til de halvandet år gamle professionshøjskoler må forventes at blive større i de kommende år. I forbindelse med præsentationen af den nye nationale strategi for velfærdsuddannelserne lovede undervisningsminister Bertel Haarder flere penge til professionshøjskolerne, der blandt andet uddanner folkeskolelærere, pædagoger og personale til sundhedssektoren.
”Jeg tror, at alle politikere, der er til stede her, deler min opfattelse af, at professionshøjskolerne skal have flere penge. Jeg synes godt, man kan argumentere for flere midler til udvikling til professionshøjskolerne”, sagde Bertel Haarder.
FTF, KL, Regionerne og Professionshøjskolernes Rektorkollegium har sammen udarbejdet en national strategi for velfærdsuddannelserne, som indeholder 53 konkrete forslag til, hvordan frafaldet på professionshøjskolernes velfærdsuddannelser kan mindskes, antallet af studerende kan øges og videngrundlaget styrkes. Ud fra de nuværende prognoser kommer den offentlige sektor til at mangle endnu flere professionsuddannede medarbejdere, hvis ikke flere gennemfører uddannelserne til fx socialrådgiver, sygeplejersker eller folkeskolelærer.
Økonomien usikker for professionshøjskolerne
Professionshøjskolernes budgetter blev med finansloven for 2008 beskåret med flere hundrede mio. kr. til fx udviklingsarbejde i forhold til de beløb, som højskolerne var blevet stillet i udsigt, da de blev oprettet året før.
Formanden for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen, og formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, pegede under offentliggørelsen af den nationale strategi på, at netop den meget stramme økonomi gjorde det sværere at vende udviklingen med det dalende ansøgerantal og den høje frafaldsprocent, som på nogle uddannelser er på mere end 30 procent.
”Det er nødvendigt med basisbevillinger, der rækker ud over et år”, sagde Laust Joen Jakobsen.
Også formændene fra KL og Danske Regioner lagde vægt på, at det var nødvendigt med yderligere midler, hvis den nationale strategi skal blive en realitet.
”Strategien handler også om, hvilke velfærdsydelser, vi skal levere fremover. Vi, der er samlet her i dag, har alle sammen et ansvar for, at velfærden er der i fremtiden”, sagde formanden for KL, Erik Fabrin.
”Borgernes forventning til de velfærdsydelser, vi leverer, stiger. Det kræver naturligvis, at vi har tilstrækkeligt med personale” sagde Danske Regioners formand, Bent Hansen.
Åben overfor ny finansieringsmodel
Uddannelsesordførerne fra folketingets partier deltog i offentliggørelsen af den nationale strategi for velfærdsuddannelserne. Flere af dem var selv inde på, at det er nødvendigt at ændre den nuværende finansiering og taxameter-model til professionshøjskolerne.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var en af fortalerne for et særligt ”udkantstaxameter” til støtte for de ofte mindre uddannelsessteder, der ligger langt fra storbyerne og på grund af deres størrelse bliver hårdere ramt, når studerende hopper fra en uddannelse.
Også en række af de øvrige uddannelsesordførere var parate til i højere grad at tilgodese professionshøjskolerne i forbindelse med den kommende fordeling af Globaliseringspuljen og finanslovsforhandlingerne.
”Globaliseringsmidlerne er ikke en tryllestav, der løser alle problemer. Vi skal også se på taxametersammensætningen, og det er finansloven”, advarede Christine Antorini fra Socialdemokraterne.
Hun opfordrer, lige som en række af de øvrige uddannelsesordførere fra Folketinget, de fire parter til at komme med input til, hvordan en ny model for professionshøjskolernes økonomi på længere sigt kan sammensættes.
