Bedre uddannelser kan reducere fremtidens mangel på sygeplejersker og lærere
I dag falder mere end hver fjerde studerende på professionsskolerne og erhvervsakademierne fra. Mindskes frafaldet med blot 25 procent, vil arbejdsstyrken i 2015 kunne øges med 7.000 kvalificerede medarbejdere. Alene inden for fagene folkeskolelærer, sygeplejerske, socialrådgiver og pædagog vil det kunne skaffe 3.500 af de 20.000 medarbejdere, der vil mangle om ca. fem år. Og frafaldet kan reduceres, konkluderer en ny rapport
Samtidig med, at der lige nu mangler cirka 6.000 uddannede socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere i Danmark, så afbryder omkring 4.000 studerende hvert år deres studie på en af de fire uddannelser.
Af de studerende, som begyndte på de fire uddannelser i 2008 forventes kun 59 procent af de lærerstuderende, 71 procent af de sygeplejerskestuderende, 73 procent af pædagogstuderende og 77 procent af de socialrådgiverstuderende at gøre deres uddannelse færdig. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Af samtlige studerende, der begyndte på professionshøjskolerne i 2008, forventes 73 procent at fuldføre deres uddannelser. For blot 10 år siden - i 1999 - var det 80 procent af de studerende, der fik det afsluttende eksamensbevis i hånden på de samme uddannelser.
FTF: Formindsk frafaldet med 25 procent
Til trods for at der er mere end 100.000 ledige i Danmark lige nu, mangler der samtidig uddannede medarbejdere inden for en række af de professioner, som uddannes på professionshøjskolerne. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at manglen vil vokse de kommende år. Om 10 år vil der mangle omkring 105.000 medarbejdere med en videregående uddannelse i både den offentlige og private sektor.
”Hvis vi skal bevare kvaliteten i arbejdsstyrken i både den offentlige og private sektor, er det nødvendigt at få flere at gennemføre en uddannelse og få flere til blive længere på arbejdsmarkedet”, siger Bente Sorgenfrey.
Beregninger fra FTF peger på, at blot ved at mindske frafaldet med 25 procent på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, så kan arbejdsstyrken blive øget med omkring 7.000 flere personer med en kort videregående uddannelse eller en professionsuddannelse.
Størst mangel på store uddannelser
Alene inden for de fire største professionsuddannelser – pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver – vil der være omkring 3.500 flere personer med de rette kvalifikationer at tage af. Det vil betyde, at den kommende mangel på de fire områder vil være begrænset til omkring 16.500 personer. Uden en ekstra indsats for at uddanne flere eller lokke flere til at blive længere på arbejdsmarkedet, vil der i 2015 mangle 20.000 uddannede medarbejdere inden for de fire områder, viser fremskrivninger fra FTF.
”Den mangel på arbejdskraft, som allerede mærkes i dag inden for professionsuddannelser, bliver værre i de kommende år. Derfor er vi nødt til at blive bedre til at få folk til at gennemføre en videregående uddannelse - ellers når vi ikke regeringens målsætning om, at 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse”, siger Bente Sorgenfrey.
Få bedre fat i de praktisk orienterede studerende
Ulf Hjelmar, der er konstitueret forskningschef på AKF - Anvendt Kommunal Forskning - har netop offentliggjort en ny rapport om praktikvejledningen på professionshøjskolerne. Han vurderer, at det blot ved at forbedre sammenhængen mellem teori og praksis er muligt at reducere frafaldet.
”I dag er en stor del af dem, der falder fra, de praktiskorienterede studerende. Det handler i høj grad om at få skabt sammenhæng til teorien både før, under og efter praktikperioden, hvis man skal have flere af de praktiskorienterede studerende til at gennemføre. Et eksempel kunne være, at deres praktikvejleder har tid til at henvise til litteratur, som illustrerer en arbejdssituation hun netop har overværet sammen med en studerende - netop så den studerende kan se, at uddannelsen bliver sjovere, når teori og praksis supplerer hinanden”, siger Ulf Hjelmar.
Ifølge rapporten fra AKF er det muligt at forbedre sammenhængen mellem teori og praksis på en række områder. Det gælder fx i forhold til
- at få skabt en mere systematisk forberedelse til praktikken.
- at få integreret praktikerfaringerne bedre i uddannelsen
- at få skabt en bedre sammenhæng mellem praktikforløb og krav til uddannelsen
- at få gjort praktikvejlederne bedre til at skabe sammenhæng mellem deres erfaringer fra praksis og så de teorier, som de studerende lærer om på studiet.
Forslag ligger klar
I april i år fremlagde FTF sammen med KL, Danske Regioner og Professionshøjskolernes Rektorkollegium en national handleplan for, hvordan flere studerende kunne gennemføre en professionsuddannelse på velfærdsområdet. Målet med handlingsplanen er at imødegå den mangel på professionsuddannede medarbejdere, som kommuner og regioner allerede er begyndt at mærke.
Et af indsatsområderne i den nationale handleplan er netop ”Bedre og mere praksisnære uddannelser”. Her giver de fire parter en række konkrete anbefalinger på, hvordan professionsuddannelsen i højere grad kan kombinere teori og praksis.
De fire parter peger på en række af de samme punkter, som AKF-rapporten fokuserer på.
”Flere rapporter peger på, at der er brug for en bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Derfor er det vigtigt at få uddannet vejlederne – både på uddannelsesinstitutionen og på praktikstederne – så de i højere grad end i dag kan knytte teorien og praksis sammen for de studerende. Der er også brug for at få styrket studiemiljøet på uddannelserne, så de studerende oplever, at de har mulighed for at komme af med tvivlsspørgsmål og fx blive hjulpet videre”, siger Bente Sorgenfrey.
Netop nu er politikerne på Christiansborg i gang med forhandlinger om Globaliseringsmidlerne. FTF’s formand opfordrer politikerne til også at tænke på, at professionshøjskolerne og erhvervsakademierne skal have del i den del af pengene, som kommer til at gå til at styrke de videregående uddannelser i de kommende år.
