Både samfundet og den enkelte tjener på fleksibel efterløn

Hvis blot en enkelt faggruppe som sygeplejerskerne i højere grad havde mulighed for at kombinere nedsat arbejdstid med efterløn, ville Danmark kunne spare mere end 250 mio. kr. i løbet af fem år, viser en ny FTF-analyse. Der ville være en økonomisk gevinst for den enkelte sygeplejerske, men bedre muligheder for at arbejde mindre - frem for slet ikke at arbejde – ville samtidig betyde, at manglen på sygeplejersker blev mindre.

Kun seks procent af efterlønnerne kombinerede i 2004 deres efterløn med lønnet arbejde. Det er endnu færre end i 1997, hvor 14 procent af de, der var på efterløn fortsatte på arbejdsmarkedet i mindre omfang. Efter efterlønsreformen i 1998 er det blevet mere kompliceret og den økonomiske gevinst er blevet mindre for de, der fortsat gerne vil bruges i en del af arbejdstiden. FTF har derfor fremlagt fire forslag, som skal gøre det lettere og mere attraktivt for ældre medarbejdere at arbejde på nedsat tid og samtidig modtage efterløn.(læs artiklen om forslagene her)

Statens økonomi bliver bedre

FTF har samtidig udarbejdet en analyse, der viser, at hvis blot en del af de 55-59-årige sygeplejersker, der i de kommende år står overfor valget mellem arbejdsmarked eller efterløn, vælger at kombinere de to ting, så er det godt for samfundsøkonomien.

Hvis netop hver anden vælger at arbejde i 20 timer og får supplerende efterløn i 17 timer pr. uge - og derfor udskyder sit totale farvel til arbejdsmarkedet med to år, så er der 260 mio. kr. at spare i løbet af fem år – blot på sygeplejerskeområdet.

Hvis hver anden af de ældre sygeplejersker valgte at blive 30 timer på arbejdsmarkedet og få syv timers supplerende efterløn - og derfor udskyder tilbagetrækningen i to år, så vil der være 536 mio. kr. at spare for staten i løbet af fem år.

Personlig gevinst til den enkelte

Også sygeplejerskens privatøkonomi ville blive bedre, hvis hun kunne kombinere arbejde og efterløn frem for kun at gå på efterløn. I dag har en 60-årig sygeplejerske i gennemsnit 301.320 kr. i årsløn, mens en efterlønsmodtager får 165.616 kr. om året.

Hvis sygeplejersken havde muligheden for at arbejde 20 timer og få 17 timers supplerende efterløn om ugen, så vil hun have en indtægt på 256.485 kr. Det er 90.000 kr. mere end hvis hun var på efterløn på fuld tid. Vælger sygeplejersken at arbejde 30 timer om ugen, og der modsat i dag var en mulighed for at få supplerende dagpenge for de sidste syv timer, så ville hun have en indtægt på 296.873 kr. eller 130.000 kr. mere end fuldtidsefterløn.

Afhjælper mangel på sygeplejersker

Hvis man netop kan få de ældre sygeplejersker til at blive to år længere på arbejdspladsen, vil det også betyde, at manglen på sygeplejersker bliver mindre.

Eksemplet med, at hver anden af de sygeplejersker, der har mulighed for efterløn, vælger at arbejde 20 timer om ugen og gå på efterløn i 17 timer, vil svare til, at der var 1.156 sygeplejersker ekstra i arbejdsstyrken over en femårs periode.

Hvis man endda kunne få hver anden af de ældre sygeplejersker til at blive på arbejdspladsen i 30 timer ugentligt, så vil de ekstra timer svare til 2.074 fuldtidsjob.

Hver anden vil gå senere

I den Catinét-rundspørge, som RESONANS netop har fået foretaget, svarer 48 procent, at de vil udskyde deres fulde tilbagetrækning fra arbejdspladsen med i gennemsnit mere end to år, hvis de havde mulighed for at gå ned i tid og få kompenseret delvist for løntabet.

Det får også FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, til at appellere til politikerne i de kørende velfærdsforhandlinger om at lede efter løsninger, der på forskellige måder kan skabe et mere fleksibelt samspil mellem arbejde og tilbagetrækning:

”Hvorfor vente 10-15 år med at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet? Der er jo allerede mangel på arbejdskraft i dag. Alt for mange trækker sig helt tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi de kun får valget mellem fuld kraft frem eller ingenting. Ved at skabe en mere gradvis tilbagetrækning for flere, vil staten få besparelser på udgifterne til efterløn, samtidig med at flere forbliver længere på arbejdsmarkedet. Der er ingen undskyldning for at lade være. Og der er flere veje til samme mål – både seniorordninger på arbejdspladserne og en mere fleksibel efterlønsordning - men i dag har alt for få de muligheder, og alt for mange afbryder deres arbejdsliv 100 pct. fra den ene dag til den anden.”, siger Bente Sorgenfrey.