Myndigheder stopper arbejdsskadesager

En af landets førende advokater indenfor arbejdsskader retter en skarp kritik mod arbejdsskademyndighederne for at have ændret på reglerne om, hvornår arbejdsskader skal genoptages. Tusindvis af sager stoppes ved indgangsdøren, lyder kritikken. FTF vil have folketinget til at se på sagen

Danskere med en arbejdsskadesag kørende hos myndighederne har gennem de senere år - helt uden om loven - været dårligere stillet end de har været tidligere. Det er blevet sværere for dem at få deres sag genoptaget, fordi arbejdsskademyndighederne på eget initiativ har flyttet bevisbyrden over på den tilskadekomne, selv om loven har cementeret borgernes adgang til at få genoptaget sager.

Sådan lyder kritikken fra Søren Kjær Jensen, der er førende advokat på arbejdsskadeområdet og fører arbejdsskadesager for en lang række borgere, der har pådraget sig en skade, mens de har passet deres arbejde.  Alene han har i øjeblikket omkring 20 sager, hvor borgere ikke kan få genoptaget deres sag på grund af den nye praksis.

Omdrejningspunktet for den nye praksis er ifølge Søren Kjær Jensen en intern rapport. I år 2001 udformede en tværministeriel arbejdsgruppe under ledelse af bl.a. Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og Socialministeriet en intern rapport om, hvordan man kunne få nedbragt de lange sagsbehandlingstider for arbejdsskadesager. Ifølge rapporten var man nemlig godt træt af bunken af arbejdsskadesager, der trak ud i årevis. Løsningen var - ifølge rapporten - at forringe borgernes adgang til at få genoptaget deres arbejdsskadesag fem år efter, at de havde fået deres oprindelige afgørelse i arbejdsskadesagen. 

I embedsmandsrapporten står: ”Formålet (…) er hovedsageligt et ønske om så vidt muligt at forhindre, at enkelte konkrete sager ender med ekstremt lange sagsforløb. I pressen har der således været henvist til sager, hvor sagsforløb inklusive flere genoptagelser og ankeforløb samt efterfølgende retssager er nået op på 10-15 år, før borgeren har fået medhold ved domstolene”. 

Loven giver den tilskadekomne fordelen
Ifølge den interne rapport er det bevisbyrdereglen i loven, der giver problemer. Den bestemmer nemlig, at et påvist mén eller erhvervsevnetab anses som en følge af arbejdsskaden, medmindre der er overvejende sandsynlighed imod. Det betyder i praksis, at arbejdsskadeloven giver den tilskadekomne fordelen, når der er tvivl om, hvorvidt ændringer i bl.a. indtægtsmulighederne skyldes arbejdsskaden. Det kan fx være, hvis den skadelidte arbejdede som før, da erstatningen blev udmålt, men senere må gå ned i tid eller endda overgå til fleksjob eller pension. 

Nu skal borgeren løfte bevisbyrden
I den interne rapport foreslår arbejdsgruppen, at arbejdsskadesager fremover kun genoptages, hvis ”der var sket en betydelig ændring af borgerens forhold, som med overvejende sandsynlighed skyldes arbejdsskaden, og som medfører en markant forhøjelse af erstatningen”. Ændringen ville betyde, at der kræves større dokumentation for sammenhængen mellem en anerkendt skade og ændrede helbredsmæssige og erhvervsmæssige forhold, der først indtræder mere end 5 år efter, at erstatningsspørgsmålet er afgjort”.

Folketinget sagde nej
Få måneder efter, at Claus Hjort Frederiksen i februar 2002 var tiltrådt som beskæftigelsesminister fremsatte han et lovforslag, der skulle stramme op på adgangen til genoptagelse af sager - præcist som den tværministerielle arbejdsgruppe havde foreslået i sin rapport.
Men et stort set enigt folketing sagde nej. 

I bemærkningerne til den arbejdsskadelov, der blev vedtaget i juni 2003, argumenteres med retssikkerheden. Der står således: ”Reglerne om adgang til anke og genoptagelse styrker retssikkerheden ved, at sagens parter kan få en afgørelse efterprøvet eller få vurderet, om ændringer i situationen kan føre til ændrede erstatningsafgørelser. (…) Forligspartierne har lagt vægt på at fastholde den høje retssikkerhed, der i dag er i arbejdsskadesystemet. Det betyder, at reglerne om genoptagelse er uændrede (…) ”Når disse muligheder opretholdes, vil der også i fremtiden kunne opstå sager med meget lang sagsbehandlingstid. Det er virkningen af en høj retssikkerhed.”

Ændrer praksis alligevel
”Arbejdsskademyndighederne kunne altså ikke få Folketinget til at vedtage en forringet adgang for borgerne efter femårs-fristen”, konstaterer advokat Søren Kjær Jensen
”Men de gjorde så i stedet noget andet, der efter min opfattelse er nedrigt. De ændrer på eget initiativ deres egen praksis for genoptagelse af sagerne inden femårs-fristen, således at det i dag er borgeren, der har bevisbyrden. De flytter simpelthen bevisbyrden over på borgeren,” siger Søren Kjær Jensen til Resonans. 

Allerede i år 2002 skrev Ankestyrelsen i et internt notat, at styrelsen vil finde egnede sager ”til afløsning af den tidligere praksis”. Tanken var, at bevisbyrden skulle vendes om, så det fremover ville blive ”skadelidte, som skal sandsynliggøre, at der er tale om væsentlige ændringer (…) og at disse forhold har sammenhæng med arbejdsskaden”. Igen i et notat fra 2005 taler Ankestyrelsen om, at der i 2002 blev vedtaget ændrede retningslinjer for styrelsens praksis.

Sort på hvidt i vejledninger
Også vejledningerne fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at styrelsen har ændret praksis. Den vejledning, der gjaldt før 2005 fastslår, at en sag først genoptages – siden foretager Arbejdsskadestyrelsen en vurderingen af sagen. Der står bl.a. at styrelsen skal foretage en sammenligning af ”det aktuelle og det tidligere oplysningsgrundlag med henblik på at fastslå, om der foreligger sådanne ændrede forhold, at der er grundlag for at foretage en fornyet indholdsmæssig vurdering af sagen (…) Ved vurderingen af, om betingelserne for genoptagelse indenfor femårs-fristen er opfyldt, er det derfor ikke en betingelse, at de ændrede forhold medfører en ændret vurdering af erhvervsevnetabet. Denne vurdering foretages først efter, at sagen er genoptaget.”

I den nye vejledning står derimod, at reglen, der giver den skadelidte bevisfordelen ved usikkerhed (§13), ikke skal bruges ved vurderingen af, om en sag skal genoptages. ”Det er derfor parten – typisk den skadelidte – som skal sandsynliggøre, at der er tale om væsentlige ændringer af de forhold, der blev lagt til grund for erstatningen og at disse ændringer har sammenhæng med arbejdsskaden”, hedder det.

På kollisionskurs med loven
Men den ændrede praksis blev altså aftalt hos arbejdsskademyndighederne og ikke besluttet i Folketinget, siger Søren Kjær Jensen.
Faktisk er arbejdsskademyndighedernes praksis på voldsom kollisionskurs med paragrafferne i arbejdsskadeloven, pointerer han.

”Man kan formulere det på den måde, at det tidligere var tilstrækkeligt for en genoptagelse, at der var sket ændringer i arbejdssituationen - fx at skadelidte har måttet gå ned i tid. Dengang skulle Arbejdsskadestyrelsen så bevise, at nedgangen i tid ikke skyldtes arbejdsskaden. Nu skal skadelidte både bevise, at der er sket ændringer, og at ændringerne med stor grad af sandsynlighed skyldes skaden. Det standser tusindvis af sager ved indgangsdøren, så folk ikke får en chance for at få vurderet deres sag,” siger Søren Kjær Jensen.  

Borgerne betaler prisen
For de hundredvis af borgere, der hvert år ønsker at få revurderet deres arbejdsskadesag, er konsekvenserne enorme, oplyser Søren Kjær Jensen. Alene han har i øjeblikket omkring 20 sager, hvor borgere ikke kan få genoptaget deres sag på grund af den nye praksis.
”Arbejdsskadestyrelsen er enormt fikserede på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Noget tyder på, at en af måderne har været at ændre praksis, så færre får genoptaget deres sag. Men det er den enkelte borger, der betaler prisen,” siger han.

Højesteret skal afgøre
Ankechef Erling Brandstrup fra Ankestyrelsen vil gerne generelt bekræfte, at det som følge af lovens regler og betingelser kan være svært at få genoptaget en arbejdsskadesag.

"Der er dog mulighed for at få genoptaget en sag, hvis der er sket væsentlige ændringer i ens helbreds- eller erhvervsmæssige forhold, eller der er nye afgørende faktuelle oplysninger. Det er netop selve betingelserne for, hvornår en sag kan genoptages og spørgsmålet om, hvem der har bevisbyrden for, at der er en sammenhæng mellem skaden og forværringen af personens tilstand, som vi i Ankestyrelsen anser for at være så principielle, at det er nødvendigt at få Højesterets vurdering. Da vi hverken kan eller vil føre retssagen i medierne, kan vi ikke her komme nærmere ind på baggrunden for vores praksis”.

Erling Brandstrup pointerer, at Ankestyrelsen kun sjældent anker sager til Højesteret.
”Det sker kun, hvis der er tale om principielle spørgsmål. I øjeblikket verserer der ca. 20 sager ved Højesteret, hvor Ankestyrelsen er en af parterne. Deraf er kun to af sagerne påklaget af Ankestyrelsen. Disse tal skal ses i forhold til, at vi behandler 14.000 arbejdsskadesager om året", siger han.