Arbejdsskadede har en halv mia. til gode

1000 arbejdsskadede har flere hundrede millioner kroner til gode hos forsikringsselskaberne, fordi de har fået for lidt i erstatning for tab af erhvervsevne. Arbejdsskadestyrelsen informerer de 1000 via en kampagne, men opsøger ikke den enkelte

En dom fra Højesteret betyder, at omkring 1000 danskere tilsammen har flere hundrede millioner til gode, fordi de har fået for lidt i erstatning for tab af erhvervsevne, primært i perioden 1998-2003. De har enten fået tilkendt en for lav erstatning eller slet ingen erstatning. Et skøn fra Arbejdsskadestyrelsen siger, at det samlet kan dreje sig om en halv milliard kroner, som de 1000 personer har til gode hos forsikringsselskaberne.

Afgørelsen får betydning for sager, hvor den person som er ramt af en arbejdsskade efterfølgende har fået et fleksjob. Dommen fastslår nemlig, at den del af en fleksjobbers løn, der kommer fra det offentlige, ikke skal sidestilles med almindelig arbejdsindtægt, når erstatningen udbetales. Det har ellers været praksis, når arbejdsskademyndighederne har fastsat erstatningen.

Det betyder ikke alene, at erstatningssummen i en række tilfælde bliver højere. Men også at tilskadekomne, der tidligere ikke ville være erstatningsberettigede, nu kan få erstatning. Det sker fordi deres tab af arbejdsevne vurderes højere og dermed kan komme over de afgørende 15 procent, som giver ret til erstatning.

Ingen har det fulde overblik over, hvor mange sager det drejer sig om. Men ud fra stikprøveundersøgelser anslår Arbejdsskadestyrelsen, at det drejer sig om 1000 personer, der har fået en arbejdsskade og efterfølgende er kommet i fleksjob. Arbejdsskadestyrelsen skønner ud fra sit kendskab til gennemsnitstørrelsen på erstatninger osv., at den manglende erstatning løber op i en halv milliard kroner. Det er dog et tal, som er behæftet med stor usikkerhed.  

Hvis man skulle finde det præcise tal, vil det være nødvendigt at gennemgå cirka 250.000 afgørelser i perioden fra 1998 til 2003.

Inden for FTF’s område har dommen blandt andet betydning for politiassistenter, sygeplejersker, lærere og pædagoger. Det er områder, hvor nogle medlemmer med arbejdsskader traditionelt har haft mulighed for at komme ud i et fleksjob. Men det er heller ikke muligt at komme med et samlet tal her. Flere af FTF’ s medlemsorganisationer melder om medlemshenvendelser og genoptagne sager, men har ikke mulighed for at komme med præcise tal.

”Vi har vel genrejst omkring 15 sager og har haft en del henvendelser fra medlemmer”, vurderer Birthe Hansen, konsulent i Danmarks Lærerforening.

”Vi gør meget ud af, at få kommunikeret ud til de medlemmer, som afgørelsen har betydning for. Vi har skrevet til samtlige medlemmer i magasinet Folkeskolen, og vi har informeret alle de lokale kredse. De lokale kredse har kendskab til alle de medlemmer, der er overgået til fleksjob som lærere”, siger konsulent Birthe Hansen.

Hun understreger, at man under ingen omstændigheder kommer i kontakt med alle de lærere, som er kommet til skade under jobbet og efterfølgende er kommet i fleksjob. Der er fx lærere, som er kommet i fleksjob i helt andre brancher, og nu er medlemmer andre steder. Der er også stor forskel på, om den ramte har meldt sin arbejdsskade gennem fagforeningen eller fx er gået direkte til Arbejdsskadestyrelsen.

Heller ikke hos Dansk Sygeplejeråd er det muligt at fastsætte et præcist tal.

”Vi er i gang med at finde en række sager frem. Det er ganske kompliceret, fordi sagerne er registreret på en måde, som ikke gør det muligt at lave en samkøring. Det bliver en omfattende opgave”, siger konsulent Anders Mølbak Petersen. Hans foreløbige skøn er, at 25–30 medlemmerne kan få gavn af afgørelsen. Dansk Sygeplejeråd kommer i kontakt med ca. en tredjedel af de sygeplejersker, som får arbejdsskader. 

Dommen vil også være til glæde for politiassistenter. Hvis de efter en arbejdsskade kommer i fleksjob hos politiet, får de ofte udbetalt deres tidligere løn. Det vil sige, at de har fået en større modregning i deres erstatning for tab af erhvervsevne.

Genoptager ikke selv sagerne
Den Sociale Ankestyrelse har ikke pålagt Arbejdsskadestyrelsen selv at genoptage samtlige tidligere afgørelser om erstatning for tab af erhvervsevne, hvor Højesteretsdommen har betydning.

I stedet har Arbejdsskadestyrelsen iværksat en kampagne for at informere om dommen fra Højesteret. Der er blandt andet skrevet en pjece og etableret en hotline til Arbejdsskadestyrelsen, hvor man kan få flere oplysninger, på telefon 39 17 78 13. Der har allerede været flittig trafik på linjen.

Med kampagnen håber man at nå ud til alle, der har været udsat for en forkert vurdering. Om det lykkes er svært at sige alene af den grund, at ingen kender det præcise tal.