- Danmark investerer mindre i videregående uddannelser
- Offentlige arbejdspladser går glip af østarbejdere
- Regering sparer på læseundervisning og socialt udsatte børn
- Dokumentation: Her rammer besparelserne
- Arbejdsmiljøloven sat ud af kraft
- Uddannelsesløft - er det bare noget vi leger?
- Nye danske erhvervsakademier starter med millionbesparelser

Arbejdsmiljøloven sat ud af kraft
En ny afgørelse i en arbejdsmiljøsag gør det lettere at omgå arbejdsmiljøloven. Signalet til arbejdspladserne er i princippet: Drop bare den lovpligtige arbejdspladsvurdering; I kan altid nå en hovsa-løsning på 14 dage
Nye tider: En bilist har speederen i bund med 180 km i timen på en hovedgade. Politiet stopper spritbilisten, men kan ikke give ham en bøde - for han holdt jo helt stille, da han blev stoppet.
En anden bilist slingrer af sted med en tårnhøj promille på 1,2. Også han bliver stoppet af politiet, men bliver ikke straffet - for han nåede jo at blive ædru, da der blev rejst sigtelse.
Lyder det som det rene vrøvl? Det svarer ikke desto mindre til princippet i en ny afgørelse fra Arbejdsmiljøklagenævnet, påpeger arbejdsmiljøkonsulent i FTF, Jan Kahr.
Her er det nemlig ikke konstateringstidspunktet for en overtrædelse, der tæller, men afgørelsestidspunktet, hvilket gør det muligt at få tingene bragt i orden i mellemtiden.
I den konkrete sag udstedte Arbejdstilsynet (AT) i slutningen af 2005 et påbud til politiet i Fakse om at få udarbejdet en Arbejdspladsvurdering (APV).
Det har alle arbejdsgivere haft pligt til siden 1993 ifølge Arbejdsmiljøloven.
Dårligt psykisk arbejdsmiljø
Hos Politiet i Fakse konstaterede AT bl.a. problemer med manglende hæve/sænkeborde, dårlig belysning og en mangel på vedligeholdelse og oprydning. Landpolitistationens meget gamle lokaler havde heller ikke set maling i rigtig mange år.
Desuden konstaterede AT, at det psykiske arbejdsmiljø ikke havde det for godt i landdistriktet. De kun to politiassistenter var pressede af en konstant stor arbejdsmængde med bl.a. en del belastende situationer i forhold til borgerne som fx anholdelser, sigtelser og bødeinddrivelser. Det psykiske arbejdsmiljø var også påvirket af følelsen af at være alene om de store problemstillinger i området som fx kriminelle grupper af unge. For de to assistenter var der socialt set langt ind til kollegerne på hovedstationen.
Lyn-løsning
Proceduren i sådan en sag er, at AT først udsender et udkast til et påbud, og så efter en såkaldt høringsfase på 14 dage udsender det egentlige påbud.
Politiet i Fakse brugte imidlertid denne høringsfase til lynhurtigt at få udarbejdet en APV og meldte tilbage til AT, at tingene nu var bragt i orden.
Det blev noteret af AT, som alligevel fastholdt sit påbud i henhold til almindelig praksis.
Med et påbud får arbejdsgiveren nemlig ikke bare pligt til at udarbejde en APV, men også pligt til at løse problemerne.
Men politimesteren i Køge, som stationen i Fakse hørte under, fandt imidlertid, at påbuddet ikke længere gav mening, nu hvor der var blevet udarbejdet en APV. Han ankede derfor påbudet til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Efter at sagen har bevæget sig i adstadigt tempo gennem systemet, er Arbejdsmiljøklagenævnet nu kommet frem til det samme som politimesteren: AT havde ikke grundlag for at give et påbud.
Og konsekvensen af det blev, at Arbejdstilsynets afgørelse påbud blev ophævet
Meget uheldigt signal
Afgørelsen sender et meget uheldigt signal, mener arbejdsmiljøkonsulent i FTF, Jan Kahr.
”Signalet er, at man som arbejdsgiver bare kan lade være med at overholde Arbejdsmiljølovens bestemmelser eller lave sin lovpligtige APV. For hvis konstateringstidspunktet tæller, kan man jo altid lige nå at banke en panik-løsning sammen i høringsfasen, hvis man får et påbud”.
”Afgørelsen fjerner også hele idéen med en APV, for hvis den skal give mening, skal der bruges tid på den, ikke mindst den forebyggende del. Hvis man, som denne afgørelse viser, kan gå i årevis uden at lave en APV og så få godkendt én, man har skyndt sig at strikke sammen på højst to uger - så forsvinder hele det forebyggende aspekt, som ellers Arbejdsmiljølovens væsentligste kerne”, siger Jan Kahr.
Ingen forklaring fra nævnet
Noget forsvar for afgørelsen får man ikke hos Arbejdsmiljøklagenævnet. Fra formanden for nævnet, Lisbeth Jensen, lyder det kort og godt ”Ingen kommentar”.
Hos arbejdsgiverparten, som i sin tid ankede AT’s påbud, har det været sin sag at få en kommentar: Politimesteren i Køge, som i sin tid ankede sagen, er gået på pension – og efter Politireformen i 2006 findes Køge Politikreds ikke længere.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har overtaget ansvaret for politiet i Fakse den 3. december 2007 og ser sig ikke i stand til at kommentere det tidligere forløb, men er nu i gang med at planlægge gennemførelse af APV for den samlede politikreds. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at det vil bestræbe sig på en løbende opfølgning af arbejdsmiljøet.






