Arbejdsmediciner: Alle udsendte soldater skal tjekkes for psykiske men : FTF

Arbejdsmediciner: Alle udsendte soldater skal tjekkes for psykiske men

Alt for mange danske soldater, der har været på mission i fx Afghanistan, Bosnien og Irak har pådraget sig psykiske skader - uden at få hjælp. Derfor bør forsvaret finde navnene frem på alle, der har været udsendt siden 1990, og indkalde dem til undersøgelse på landets arbejdsmedicinske klinikker. Det mener Bernadette Guldager, overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Slagelse. Forsvaret tager nu forslaget op til overvejelse.

”Jeg har så mange gange set de friske, unge mænd, vi sender afsted, vende tilbage til os som gamle mænd. Vi ved, at psykiske skader kan vise sig år efter, at belastningen har fundet sted. Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at der går mange rundt derude, som ikke får hjælp, fordi de er ude af systemet. Mange af dem har været kontraktansatte, og har forladt forsvaret. Derfor er de ofte heller ikke længere i en fagforening, som kunne hjælpe dem,” siger Bernadette Guldager, der er overlæge på arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse.

Hun finder det uanstændigt, at ikke alle de soldater, der får skader på sjælen fx i form af PTSD (posttraumatisk stressreaktion, red.), depressioner eller angst, får den hjælp, de har brug for. Det gør de ikke i dag, mener Bernadette Guldager, der foruden at være arbejdsmediciner også er major, og flere gange har været udsendt af forsvaret til bl.a. Bosnien, Makedonien og Kosovo for at vurdere arbejdsmiljøet blandt de udsendte, danske soldater.

Hjemme i Danmark har hun haft flere end 1000 soldater fra bl.a. Golfkrigen og Irak gennem arbejdsmedicinske undersøgelser på først Bispebjerg Hospital, senere i forsvaret, og nu på Slagelse Sygehus. Det er omkring fem procent af de cirka 20.000 soldater, der har været udsendt siden 1992.

Hun mener, at de missioner, som de danske soldater er blevet udsendt på siden 1990 er blevet stadigt mere voldsomme.

”Der er selvfølgelig nogle soldater, der sidder langt fra krigszonen. De tager måske jeepen og kører ned og henter videofilm en gang om dagen. Men stadigt flere af dem står midt i et inferno, som vi andre slet, slet ikke kan forestille os. De er truede på livet flere gange om dagen, og det kan være dybt belastende. Det er nogle unge mennesker, som vi låner for nogle år, og derfor skal vi også sørge for at give dem den bedste hjælp til at vende tilbage til en dagligdag, når vi er færdige med at låne dem,” siger Bernadette Guldager.

Forsvaret bør finde navne frem

Bernadette Guldager anbefaler derfor, at forsvaret finder navnene frem på alle soldater, der har været udsendt på internationale missioner siden 1990, og indkalder dem til en helbredsundersøgelse på landets arbejdsmedicinske klinikker. Og fordi der er en tendens til, at de, der har det værst, ofte er de, der er sværest at få fat på, kan man fx ringe eller tage på hjemmebesøg, hvis folk ikke melder sig. - For at sikre sig, at folk ikke har taget skade af den eller de missioner, de har været på, siger Bernadette Guldager.

Forsvaret har i dag en række psykologiske støtteforanstaltninger til soldater, der udsendes på mission – både før, under og efter udsendelsen. Umiddelbart efter hjemkomst er der fx en samtale med en psykolog, hvor der kan træffes aftale om yderligere psykologbistand. Forsvaret stiller også tidsubegrænset psykologisk rådgivning til rådighed for soldater, der har været udsat for traumatiserende hændelser. Samtidig skal alle til en obligatorisk helbredsundersøgelse hos en læge. Læs mere i boks.

Men Bernadette Guldager mener altså, at det er nødvendigt, at soldaterne genundersøges til helbredsundersøgelser på de arbejdsmedicinske klinikker.

”På de arbejdsmedicinske klinikker er vi hammergode til at finde ud af, om folk er blevet syge af deres arbejde. Det er ikke nok, at forsvaret stiller en psykolog til rådighed for de soldater, der ønsker det. Soldaterne bør også undersøges af arbejdsmedicinske læger og efter behov også af psykiatere. Soldater, der har været på internationale missioner har brug for en gennemgribende arbejdsmedicinsk undersøgelse, som bør følges op de næste år,” siger hun.

Bernadette Guldager erkender, at der er blevet langt større opmærksomhed på psykiske skader blandt udsendte soldater indenfor de sidste par år, men rejser alligevel spørgsmålet, om den indsats, som forsvaret gør i dag, er den rigtige.

Adskiller sjæl og krop

”Forsvaret har et hold af psykologer i nærheden af krigszonerne, som kan hjælpe akut, og det er mit håb, at de har faglig evidens for deres arbejdsmetoder. Men når jeg mener, at soldaterne skal genundersøgelse på de arbejdsmedicinske klinikker, skyldes det bl.a., at mange af symptomerne først viser sig længe efter, at skaden er sket,” siger hun.

Ifølge Bernadette Guldager viser den seneste forskning, at den indsats, der virker bedst på folk, der har været udsat for noget meget traumatiserende eller belastende, er, at lade dem komme sig i deres helt eget tempo.

”Jeg kalder det, at de skal have lov til at regenerere. Nogle har fx brug for at tale, mens andre vil have ro eller det kan være en blanding. Først efter fire ugers tid er det relevant, at en læge undersøger, om nogle af dem har brug for psykisk hjælp til behandling for fx PTSD. Heldigvis er mange af soldaterne da gode til at cope, dvs. at kunne bearbejde og leve med oplevelser, som andre ville få psykiske skader af,” siger Bernadette Guldager.

”Jeg har indtryk af, at man i forsvaret har adskilt krop og sjæl, sådan at lægerne tager sig af de fysiske skavanker, mens psykologen tager nogle samtaler, som jo også kan være gode nok,” siger hun.

Hos forsvaret ser chefen for personelpolitiksektionen positivt på Bernadette Guldagers forslag. Ifølge Oberstløjtnant Erik Nordahl-Pedersen vil forsvaret seriøst overveje at tage forslaget med ”som et supplement til de foranstaltninger, som forsvaret allerede har etableret for at yde støtte til tidligere soldater med psykiske skader”.(Læs også artiklen Forsvaret overvejer samarbejde med arbejdsmedicinske klinikker)

Bernadette Guldager understreger, at genundersøgelserne af tidligere soldater på de arbejdsmedicinske klinikker skal have fokus på at undersøge for psykiske skader. Men der er også god grund til at se efter for fysiske men en tid efter, at de er blevet hjemsendt.

”Hvis en tidligere udsendt soldat har ondt i maven, kan det også skyldes en infektion, han har erhvervet sig under en mission. Det behøver ikke at have psykiske årsager,” siger hun.