Arbejdsgivere har fordomme overfor langtidsledige

Stort set alle langtidsledige dagpengemodtagere vil gerne have et job, men de får ikke noget, fordi arbejdsgiverne er meget tilbageholdende med at ansætte dem på grund af deres lange ledighed. Derfor vil en halvering af dagpengeperioden kun skaffe få i job – mens mange vil miste forsørgelsesgrundlaget, mener lektor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet

En ældre dagpengemodtager, en dagpengemodtager med indvandrerbaggrund eller en langtidsledig dagpengemodtager. Spørger man arbejdsgiverne, hvem de mindst har lyst til at ansætte, så vil langt de fleste svare: ”Den langtidsledige”. Samtidig vil 94 procent af de langtidsledige dagpengemodtagere mellem 18-54 år gerne have et job, og 85 procent søger aktivt efter et job.

Det viser et større forskningsprojekt, som er i gang på Centre for Comparative Welfare Studies på Aalborg Universitet. Tidligere projekter fra Aalborg Universitet har vist, at selv om der vil være en økonomisk gulerod for langtidsledige dagpengemodtagere ved at finde job, så er det meget svært for en stor gruppe. Andre forskningsprojekter konkluderer, at selv om de langtidsledige har kvalifikationerne i orden, så er det stadigt meget svært for dem, at finde job.

Ser en langtidsledig som en nitte
Derfor fokuserer projektet, som blev sat i gang i 2006 på, hvilke barrierer der er, når langtidsledige skal finde job siden kvalifikationer og økonomisk gevinst kun i mindre grad er udslaggivende for, om de ledige finder job. 

Projektet har indtil nu vist, at arbejdsgiverne er forbeholdne overfor at ansætte langtidsledige. Fx er 81 procent af arbejdsgiverne usikre på om de langtidsledige har den nødvendige arbejdsmotivation. 48 procent er usikre på, om de har de nødvendige faglige kvalifikationer. Og 44 procent af arbejdsgiverne er usikre på, om de langtidsledige  er omstillingsparate.

”Mange arbejdsgivere er bekymrede ved at ansætte en medarbejder, som andre arbejdsgivere åbenbart heller ikke vil ansætte. Derfor betragtes de langtidsledige som ”nitter”. Arbejdsgiverne synes, at det er mere sikkert at trække på egne og sine medarbejderes netværk, når en stilling skal besættes”, siger lektor, ph.d. Christian Albrekt Larsen

Hjælp til at komme i gang igen
Chrtistian Albrekt Larsen peger på, at netop når arbejdsgiverne i mange tilfælde viser sig at være en barriere, så er det hverken pisk eller gulerod, der gør den store forskel. Det gør en hjælpende hånd fra dagpengesystemet i stedet.

”Vi ved, at fx den private jobtræning er en af de bedste måder, at få de langtidsledige i gang igen. Man kan selvfølgelig sige, at de beholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi de bliver motiverede. Vores erfaringer fra projektet viser dog, at det er fordi arbejdsgiverne får afmystificeret de langtidsledige og ser, at de kan fungere, at de forbliver i job”, siger Christian.

Han går - som Arbejdsmarkedskommissionen gjorde i sine forslag om at skaffe mere arbejdskraft til Danmark - ind for, at bruge jobtræning og virksomhedspraktik meget mere end det bruges i dag.

Fattigdom i stedet for flere hænder
Christian Albreckt Larsen tror, at en halvering af dagpengeperioden vil skabe mere fattigdom end arbejdskraft. Hans vurdering er, at en halvering af dagpengeperioden højst vil få 10 procent af de langtidsledige i job. Samtidig vil flere miste eller få et langt mindre forsørgelsesgrundlag.

”Danmark er blandt de lande i Europa med den laveste fattigdomsrate. Det skyldes i høj grad den danske model på arbejdsmarkedet, hvor blandt andet dagpengeperiodens længde betyder, at meget få ryger under fattigdomsgrænsen”, siger Christian Albreckt Larsen.  

Derfor mener forskeren fra Aalborg, at skaden ved at forkorte dagpengeperioden med to år ud fra et samfundsmæssigt synspunkt vil være større end gevinsten.