Arbejdet æder sig ind på privatlivet

Næsten hver anden FTF’er oplever, at der ikke er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Det er kravene fra arbejdet, der hos langt hoved-parten af FTF’erne skaber den ubalance, viser en ny undersøgelse. Den punkterer også myten om, at det kun er børnefamilierne, der har svært ved at få arbejde og familieliv til at nå sammen – mere end hver fjerde uden hjemmeboende børn oplever også ubalance. Det skyldes den måde, som vi har indrettet arbejdsmarkedet på, mener arbejdsmiljøprofessor Tage Søndergaard Kristensen

04.10.06
Send Udskriv Gem side Del p facebook

Arbejdet kræver så meget tid og energi, at næsten halvdelen af sygeplejersker, politibetjente, it-medarbejdere og andre FTF-grupper oplever, at det går ud over privatlivet. Det viser en ny undersøgelse fra FTF om balance mellem arbejdsliv, familieliv og fritidsliv. Her peger 56 procent på, at der er en rimelig god balance mellem arbejdsliv og privatliv, mens 44 procent oplever, at det er svært at få tingene til at hænge sammen.

Undersøgelsen viser også, at FTF-grupperne i høj grad oplever, at det er arbejdslivet, der skaber ubalance i deres liv, så de ikke har den nødvendige tid til familie- og fritidslivet. Blandt dem, der oplever ubalance mellem arbejdet og privatlivet, peger 72 procent på, at det i høj grad er kravene fra arbejdet, der skaber ubalancen. Mens der er 24 procent, der mener, at ubalancen i høj grad stammer fra privatlivet.

Formand vil skabe mere fleksibilitet

Socialforskningsinstituttet (SFI) har netop for Familie- og Arbejdslivskommissionen, der skal komme med et oplæg om bedre balance mellem arbejde og fritid til regeringen, undersøgt arbejdspladsens betydning for børnefamiliens balance. Mens hver anden danske forælder stresser over arbejdet, er det kun hver fjerde, der mener, at familielivet er stressende. Arbejdspladsen har altså stor betydning for, om børnefamilierne kan få hverdagen til at hænge sammen. Og faktisk har mere end 40 procent af de danske lønmodtagere problemer med at få netop hverdagen til at hænge sammen. Altså lidt færre end blandt FTF-grupperne.

”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at arbejdspladsen har stor, stor betydning for, om balancen mellem familie og arbejde er sund. Det er meget tankevækkende, at næsten halvdelen af alle forældre finder hverdagen stressende. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er, at vi får skabt mere fleksibilitet til flere danskere”, siger professor i familieret, Linda Nielsen, der er formand for Familie- og Arbejdslivskommissionen. 

Ubalance skaber stress

Professor Tage Søndergaard Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet mener, at vi ikke har indrettet arbejdsmarkedet på, at danskerne også har et familie- og fritidsliv. Det skaber ubalancen.

”I dag har børn jo to fædre set ud fra en traditionel synsvinkel. Både mor og far er på arbejdsmarkedet, og der er ikke de store muligheder for at skabe sammenhæng, og det er også italesat som noget negativt fx at gå på deltid af hensyn til familien. Og når man bliver sat over for valget mellem arbejde eller familie er det en pres-situation og ikke en valgsituation. Vi hører jo ingen, der siger, at de ser deres børn for meget i hverdagen - nej de siger, at de arbejder for meget”, siger Tage Søndergaard Kristensen.  

Større børn skaber også ubalance

Andelen af forældre, der oplever ubalance, er ikke meget højere hos dem, der har børnene i daginstitutioner frem for i skoler. Blandt børnefamilierne, hvor den yngste er mellem nul og seks år, oplever 70 procent af FTF’erne ubalance. Blandt dem, hvor det yngste barn er under 16 år, er det forsat 55 procent – eller mere end hver anden – som oplever, at der ikke er balance mellem arbejdslivet og familielivet. 

Ubalance rammer alle

Det er ikke kun far og mor i børnefamilien, der føler ubalance. Også 29 procent – eller lidt mere end hver fjerde – uden hjemmeboende børn oplever, at de ikke har nok tid og energi til både arbejdsliv og familie- og fritidsliv.

Det tal stemmer i høj grad i overens med en balanceundersøgelse, som Arbejdsmiljøinstituttet har lavet.

”Det er ikke et udtryk for, at danske lønmodtagere er pylrede. Men aldrig har så mange arbejdet så meget. Den faktiske arbejdstid er stigende i Danmark. Dels fordi vi arbejder mere i virkeligheden end på papiret, og dels fordi begge forældre arbejder på fuld tid. Det er der ingen generationer, der har gjort før os”, siger Tage Søndergaard Kristensen.

 
Send til en ven UdskrivFacebook
 

Kontaktinformation

 
Dokumentation:
 

Hent FTF's rapport om balance (og ubalance) mellem arbejde og privatliv, hvor der på 40 sider er en udførlig gennemgang af besvarelserne fra  over 5000 repræsentativt fordelte FTF'ere.

Balancebegreb i undersøgelsen
I undersøgelsen defineres balance mellem arbejds- og familieliv som det at have både tid og energi til privatlivet. Det er lagt både en tids- og en energidimension ind i balancebegrebet. Det sker ud fra den betragtning, at det ikke er nok at have tid til sin familie, man skal også opleve at have energi til at være sammen med den. Og omvendt er det ikke tilstrækkeligt at have overskuddet til privatlivet, uden at have tiden. Et balancebegreb, der har en tids- og energidimension indbygget er i tråd med Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser om balance mellem arbejds- og familieliv. I undersøgelsen er der valgt, at indikatoren for sammenhængen mellem arbejds- og familieliv er, hvorvidt FTF’eren selv oplever at have tid og energi nok til privatlivet. 

 
 
Hver anden får hjælp til at hente
 

Undersøgelsen viser, at godt 60 pct. af FTF-familier i høj eller nogen grad får hjælp fra familie, barnepiger eller venner til at passe syge børn og 50 pct. af familierne i høj eller nogen grad får hjælp til at hente/bringe deres børn i institutioner eller til fritidsaktiviteter. Flere FTF’ere modtager således hjælp til at passe syge børn end til at hente og bringe. Undersøgelsen viser også, at familie og venner i større omfang træder til med hjælp, når børnene er små, og det falder i takt med, at familiens yngste barn bliver ældre. Når yngste barn er mellem 0-6 år modtager 70 pct. af FTF-familierne i høj eller nogen grad hjælp til at passe syge børn. Det er kun tilfældet for 50 pct. af familier med yngste barn mellem 11-15 år. Tilsvarende mønster ses for hjælp til at hente og bringe.