Ansattes faglighed køres over af ny teknologi
Ny teknologi er en selvfølge på arbejdsmarkedet i en grad, så det nærmer sig et tabu, at den nogle steder faktisk er med til at forringe arbejdslivet for medarbejderne. Det gælder bl.a. mange socialrådgivere, der ofte oplever den nye teknologi som en kontrol og som en bulldozer hen over deres faglighed. Det viser en ny rapport fra Teknologirådet. Inddrag medarbejderne i udviklingen af ny teknologi, lyder konklusionen.
Ny teknologi rummer så mange positive muligheder for at forbedre arbejdslivet for de fleste på arbejdsmarkedet, at man let overser, at den også rummer en risiko for at køre medarbejdere ud på et sidespor i deres job.
Problemet med ansattes afmagt overfor ny teknologi i en ellers teknologi-begejstret tid, sætter en ny rapport fra Teknologirådet fokus på.
Rapporten ”Teknologi og marginalisering”, der offentliggøres i dag, har stillet skarpt på tre faggruppers forhold til ny teknologi: Socialrådgivere, buschauffører og hjemmehjælpere. En fælles erfaring er, at ny teknologi kan true trygheden i jobbet, når den enkelte oplever ikke at kunne leve op til forventningerne. Den kan også true selvbestemmelsen i jobbet ved at føre til øget styring og kontrol. Og teknologien kan true arbejdets meningsfuldhed, når medarbejderne oplever, at it kommer til at fylde mere end fagligheden.
Den nye teknologi er blevet en selvfølge i en grad, så det kan være svært at erkende, at det måske nogle gange er teknologien, der har haft negative konsekvenser for arbejdslivet, konkluderer rapporten.
Ikke noget valg
”Teknologien åbner nye muligheder, hvis vi kan håndtere den. Både buschauffører, sagsbehandlere og social- og sundhedsmedarbejdere har givet eksempler på informationsteknologier, der udvider deres muligheder for at få indflydelse og for at udføre et godt og meningsfuldt, professionelt stykke arbejde. Men teknologien kan slå over i at blive en del af hverdagen, som vi ikke magter”, siger Lise Drewes, professor ved institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC og deltager i projektet bag rapporten.
”I privatlivet kan man selv vælge. Man kan lade være med at bruge teknikken, hvis man ikke kan få skidte til at virke – eller føler sig fremmed overfor det. I arbejdssammenhæng er der intet valg, og problemer med ny teknologi kan udvikle angst og frustrationer”, siger Lise Drewes.
Systematiserer arbejdet med mennesker
En kvalitativ undersøgelse bag rapporten viser, at mange socialrådgivere og sagsbehandlere oplever den standardiserede sagsbehandling og selve computeren som systemkrav, der står i modsætning til deres faglige selvrespekt. Mange føler, at deres faglige kernekompetence tilsidesættes til fordel for helt formelle krav om hurtig sagsbehandling og målbare resultater.
I rapporten konkluderes det, at ny teknologi i mange jobs opleves som et ’system’ – ofte et system i overført betydning: Det er systemet, ikke enkeltpersoner, der stiller krav. Nogen har truffet beslutninger om, hvordan systemerne skal virke. Men det er systemet selv, der måler din præstation og kræver dit nærvær.
Det kan, hedder det i rapporten, skabe frustrationer og konflikter, især i fag hvor man arbejder med mennesker – og hvor forestillingen om det gode arbejde er tæt forbundet med indlevelse, omsorg og kvalitet i det personlige nærvær.
Smidighed blev til kontrol
Frustrationen og oplevelsen af kontrol genkender socialrådgiver Brita Ulvskov Jørgensen fra sit tidligere job som sagsbehandler i en kommune gennem ti år. I dag arbejder hun i et revalideringscenter, hvor den nye teknologi går fint i spænd med hendes arbejde. Men som kommunalt ansat socialrådgiver oplevede hun, at den nye teknologi, der egentlig skulle medvirke til at øge fleksibiliteten, kom til at virke som en kontrol.
”Andre kunne gå ind og booke aftaler for mig i min kalender og både bestemme dato og længden på en samtale med en borger. Udgangspunktet var, at vi gerne ville være mere smidige, men jeg kom samtidig til at opleve det som en kontrol af min tid”, fortæller Brita Ulvskov.
Går ud over nærheden
Hendes arbejde har i længere perioder været sat i stå, når der var nedbrud på den statslige ”Arbejdsmarkedsportalen”, hvor kommunerne indtaster en række oplysninger for at kunne få refusion. Brita Ulvskov har derudover oplevet kommunalreformen som et decideret teknologisk forhindringsløb, fordi fire sammenlagte kommuner havde hver sit journaliseringsprogram, der ikke talte sammen.
Teknologien kan også true nærheden i jobbet - fx hvis en socialrådgiver sidder og taster ind på skærmen undervejs i sin samtale med en borger.
”Der er jo ingen, der beder os om at gøre det samtidig. Virkeligheden er bare, at man typisk ikke har tid til at gøre det på andre tidspunkter”, siger Brita Ulvskov.
”Computeren er vidunderlig, når den fungerer. Men den kan også være en forbandelse”, konstaterer hun.
Afmagt
Mia Husted, adjunkt ved institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på RUC og medlem af følgegruppen bag rapporten, peger på, at især følelsen af afmagt er central, når teknologien ender med at køre hen over folk.
”Afmagten sætter ind, når it-systemet håndterer virkeligheden på en måde, som ikke er i overensstemmelse med medarbejdernes virkelighed. En socialrådgiver kan fx helt fra begyndelsen af et møde med en borger have en opfattelse af, hvordan et problem skal identificeres og løses. Alligevel skal hun først bruge 40 minutter på at komme igennem de mange obligatoriske punkter i sagssystemet. Her bliver det systemet, der får lov at bestemme”, siger Mia Husted.
Inddrag medarbejderne
Rapporten fra Teknologirådet konkluderer, at medarbejderne inddrages alt for lidt i udviklingen af ny teknologi.
”Lige siden 70’erne har vi faktisk vidst, at teknologien udvikler sig bedst, hvis medarbejderne spørges så tidligt som muligt. Og ikke mindst – at de selv også peger på behovet for ny teknologi. Rapporten her henter en gammel viden frem, som vi har været tilbøjelige til at glemme, fordi vi har haft så travlt med at være omstillingsparate og fleksible. I de nye ledelsesformer som LEAN og New Public Management, som har sat effektiviteten i højsædet, har styring af kvaliteten overtaget det, der egentlig lå i medarbejderinvolvering. De nye ledelsesformer, som også har vundet indpas i det offentlige, benytter sig i høj grad af kvalitetsstandarder, som skal måles og kontrolleres. I den tænkning ligger der, at vi gør ledelsessystemer uafhængige af fagligheden – fordi hvis vi har opfyldt systemets krav, så har vi kvalitetssikringen i sig selv”, siger Mia Husted.
Skaber ny medarbejdertype
Hun peger på, at den nye teknologi skaber en ny medarbejdertype, som hurtigt skal kunne omkode sin egen faglighed.
”Vores udviklingsbegejstring slår let over i et udviklingspres, hvor det er en selvfølge, at ny teknologi er noget, vi bare lynhurtigt lærer. Nogle socialrådgivere har fx erfaret, at det er blevet overflødigt at have særlige egenskaber for omsorg, og at særlig flair for it i stedet er kommet i højsædet”, siger Mia Husted.
I undersøgelsen bag rapporten peger deltagerne således også på, at de ikke får anerkendt selve indsatsen for at mestre den nye teknologi. ”Alle skal kunne alt, og det tages mere eller mindre som en selvfølge. Den tid, man bruger, og den kompetence, man opbygger ved at sætte sig ind i den nye teknologi og løse de nye opgaver, som den muliggør, bliver ikke værdsat”, hedder det i rapporten.
Uddannelse – det lave gærde
Hvis ny teknologi i fremtiden ikke skal køre de ansatte over, men i højere grad være en hjælp i dagligdagen, skal medarbejderne inddrages i udviklingen i forhold til deres daglige arbejde.
At arbejdsgiverne afsætter ressourcer til oplæring og uddannelse er ifølge Mia Husted en del af løsningen – men ikke den primære, mener hun.
”Det er at springe over, hvor gærdet er lavest. Den del, der handler om uddannelse, ER vi ved at have fat på. Den primære udfordring ligger i at inddrage medarbejderne fx i arbejdsgrupper og testgrupper ude i den daglige praksis. Så kan ny teknologi komme til at give et reelt løft i arbejdet”, siger Mia Husted.
Rapportens anbefaling lyder: Teknologierne bør konciperes, udvikles, implementeres og videreudvikles i et tæt og tillidspræget forhold mellem den overordnede ledelse, leverandørerne og rådgiverne, den daglige ledelse og de medarbejdere, der skal bruge systemet.
