Ansatte med en psykisk arbejdsskade mister op til 400.000 kr. om året

En psykisk arbejdsskade er ikke kun menneskeligt - men også økonomisk - en spand koldt vand i hovedet for den, det går ud over. Eksempler fra FTF’s sager om psykiske skader viser, at det koster den enkelte op til 400.000 kr. om året. Samfundet mister millioner af kroner, hver gang en borger får skader på psyken af at passe sit arbejde

For en medarbejder, der rammes af en psykisk arbejdsskade, koster det et sted mellem 200-400.000 kroner i tabt indtægt – om året. Det viser tre sager, som FTF har regnet på. Fx mister en 52-årig kvinde, der har været ansat i det private, men er blevet uarbejdsdygtig på grund af en arbejdsbetinget psykisk lidelse, ca. 1,8 mio. kroner fra hun bliver sygemeldt, til hun fylder 60 år. Det svarer i snit til 225.000 om året. En mandlig offentligt ansat chef, der bliver svagelighedspensioneret på grund af stress, har et tab i indtægter på ca. 4,1 mio. kroner, fra han bliver syg, til han fylder 60 år. Det svarer til 345.000 kr. om året.

”For den enkelte er det helt katastrofalt. Ikke alene er det menneskeligt og socialt en meget dyr pris at betale, at man ikke længere er i stand til at varetage sit arbejde. I mange af de sager vi har, er en psykisk arbejdsskade simpelthen lig med økonomisk ruin eller noget, der ligner. Det er uanstændigt, at folk må gå fra hus og hjem, fordi de er så uheldige at blive syge af deres arbejde,” siger Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF.

De tre eksempler, som FTF nu har fundet frem er illustrative for de sager, FTF som hovedorganisation fører for en række faglige organisationer, hvis medlemmer er mest udsatte for at få en psykisk skade i deres job. Det er fx ansatte indenfor politi og militær, IT- og forsikringsbranchen, kabinepersonale, skolelærere og socialrådgivere. I flere af sagerne overgår de arbejdsskadede til kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse.

Tal fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at kun 3,9 procent af de personer, der i 2006 anmeldte en psykisk arbejdsskade, fik den anerkendt. Det betyder, at kun et fåtal får tildelt erstatning for deres psykiske lidelse. Til sammenligning gjaldt det for 20 procent af de, der samme år anmeldte en fysisk arbejdsskade. Samtidig er antallet af anmeldelser om psykiske skader steget mere end 300 procent siden 2000.

Men det er ikke kun den enkelte, der betaler regningen, når arbejdet giver skader på psyken. Også samfundet mister millioner af kroner, når borgere bliver uarbejdsdygtige af deres arbejde. Ifølge FTF’s beregninger mister samfundet op til 10 mio. kroner hver gang en borger pådrager sig en psykisk arbejdsskade. Fx er de samfundsmæssige udgifter henholdsvis 9,2 mio. og 4,5 mio. kroner i de to nævnte sager. I et tredje eksempel drejer det sig om 10,2 mio. kroner, som staten skal punge ud med.

”Der er mange gode grunde til at sætte ind overfor de psykiske arbejdsskader. De penge samfundet bruger, når det først er gået galt, er langt bedre investeret i forebyggelse og forskning, så vi forhindrer, at stadig flere bliver syge på jobbet. Det kræver en målrettet indsats fra politisk side,” siger Bente Sorgenfrey. 

FTF har lavet tre regnestykker, som beskriver de økonomiske tab både den enkelte og samfundet har i forbindelse med arbejdsskader:

Mister 275.000 kr. om året
En 45-årig kvinde, der i mange år har arbejdet som sagsbehandler i en større, privat virksomhed på FTF-området. Kvinden har i en årrække været udsat for et stort arbejdspres, og er blevet pålagt opgaver, hun slet ikke havde kompetencer til at udføre. For nogle år siden var hun eneansvarlig for et stort projekt sideløbende med at skulle varetage sine daglige arbejdsopgaver. Arbejdsopgaverne blev med tiden mere og mere krævende, deadlines blev kortere og kontrollen af de ansatte steg. I forbindelse med en organisationsændring og en kollegas langtidssygemelding brød kvinden til sidst sammen, og blev sygemeldt med blødende mavesår, dårlig tyktarm og spændingsmigræne. Kvinden har fået stillet diagnosen depression. Lidelsen er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen, hvor sagen foreløbig er afvist.

Kvinden opsiges efter en sygemelding på ca. 1½ år. Hun bliver arbejdsprøvet, og findes berettiget til et fleksjob. Men da der ikke kan findes et fleksjob, som kvinden kan varetage, får hun ledighedsydelse i et år. Herefter finder hun et fleksjob, som hun har i ca. 4½ år. Kvinden bliver igen dårligere og kan til sidst ikke magte fleksjobbet, hvorfor hun går på førtidspension som 54-årig. Kvinden er gift og bor i eget hus.

Kvindens samlede indtægtstab fra hun bliver syg, til hun fylder 60 er ca. 3,7 mio. kr. svarende til i snit 245.000 kr. pr. år. Efter afskedigelsen fra den større offentlige virksomhed, hvor hun bliver syg, er hendes gennemsnitlige årlige indtægtstab ca. 275.000 kr.

De samlede samfundsmæssige omkostninger fra kvinden bliver syg, til hun fylder 60, er ca. 10,2 mio. kr. eller ca. 680.000 kr. årligt.

Mister 400.000 kr. om året
En 48-årig mandlig leder, der i ca. 15 år har været ansat i en større, offentlig virksomhed, de sidste par år som leder. Mandens arbejdsliv har været særdeles travlt, og de sidste par år belastet, dels af samarbejdsproblemer med en gruppe medarbejdere, dels af problemer med at klare lederrollen, samt dårlig ledelse. Han bliver sygemeldt med hjertebanken og uvirkelighedsfølelse, og får i den forbindelse både psykologisk og psykiatrisk behandling. Lidelsen anmeldes som stress til Arbejdsskadestyrelsen. Sagen afvises.

Manden afskediges og får en ordinær svagelighedspension, da han er tjenestemand. Manden søger om førtidspension, da han ikke mener sig i stand til at honorere de krav, arbejdsmarkedet stiller. Kommunen afviser dette, da arbejdsevnen er uafklaret. Herefter er der ikke længere grundlag for forlængelse af sygedagpengene, der ophører. Manden arbejdsprøves, men arbejdsevnen kan ikke afklares. Han er derfor henvist til kontanthjælp, som han ikke er berettiget til, da han bor i eget hus og på grund af hans ægtefælles indtægt. Mandens eneste indtægtsgrundlag er derfor den ordinære svagelighedspension.

Mandens samlede indtægtstab fra han bliver syg, til han fylder 60 år, er ca. 4,1 mio. kr. svarende til i snit ca. 345.000 kr. pr. år. Efter han afskediges med pension, er hans gennemsnitlige årlige indtægtstab ca. 400.000 kr. De samlede samfundsmæssige omkostninger fra manden bliver syg, til han fylder 60, er ca. 9,2 mio. kr. eller ca. 765.000 kr. årligt.

Mister 260.000 kr. om året
En 52-årig kvindelig medarbejder på det private FTF-område sygemeldes på grund af en psykisk lidelse. Arbejdet har været præget af øgede effektmålinger og registrering af tidsforbrug. Lister hænges op på kontoret med salgstal for den enkelte medarbejder, og kvinden har oplevet et stigende pres fra sin chef om øget salg. Hun er derfor begyndt at tage arbejdet med hjem. Kvinden
lider af generaliseret angst, svær depression, udpræget social fobi. En arbejdsmedicinsk udredning konkluderer, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem tiltagende stressrelaterede symptomer og stigende arbejdspres. Det vurderes som sandsynligt, at de arbejdsrelaterede belastninger har medvirket til kvindens sygdom.

Kvinden afskediges efter længere tids sygemelding. Hun modtager en supplerende, løbende invaliditetsydelse fra sit pensionsselskab. Lidelsen anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvor den afvises. Kvindens situation er helbredsmæssigt uafklaret. Fra lægelig og psykologisk side tilråder man ikke en arbejdsprøvning, man pointerer, at hun ikke må presses og vil profitere af ro i et par år. Tilstanden vurderes samtidig ikke at være stationær. Kvinden er derfor henvist til kontanthjælp, som hun modtager sideløbende med den supplerende løbende invaliditetsydelse i ca. 2 år. Hun arbejdsprøves nu og findes berettiget til fleksjob, og efter to år på særlig ydelse findes et fleksjob, hvor hun arbejder, indtil hun bliver 60 år. Kvinden er enlig og bor til leje.

Kvindens samlede indtægtstab fra hun bliver syg, til hun fylder 60 år, er ca. 1,8 mio. kr. svarende til i snit 225.000 kr. pr. år. Efter hun afskediges, er hendes gennemsnitlige årlige indtægtstab ca. 260.000 kr.

De samlede samfundsmæssige omkostninger i perioden fra kvinden bliver syg, til hun fylder 60, er ca. 4,5 mio. kr. eller ca. 565.000 kr. årligt.

Der regnes i alle eksempler i 2008 løn- og prisniveau. Samfundsmæssige omkostninger opgøres som direkte offentlige udgifter til overførselsindkomster og løntilskud, lavere skatteindtægter og et produktivitetstab svarende til den pågældende persons nedsatte erhvervsevne. Andre udgifter som fx sundhedsudgifter eller udgifter i forbindelse med personens sag i arbejdsmarkedsindsatsen og den sociale indsats er ikke medregnet.