Ansatte må selv betale uddannelse
De kommunale arbejdsgivere har svært ved at finde pengene til diplomuddannelser. Derfor betaler flere FTF-grupper selv for en del af udgiften. Også hos amterne kan det være svært for de mindre faggrupper at få mulighed for en diplomuddannelse
Det er mere reglen end undtagelsen, at en lærer selv betaler en del af udgiften til en diplomuddannelse. Det samme gælder for omkring halvdelen af pædagogerne i daginstitutionerne. Hos socialrådgiverne tegner et lignende billede sig. Generelt er kommunernes budget til efter- og videreuddannelse barberet så kraftigt ned, at mange medarbejdere i kommunerne selv må have penge op af lommen, hvis de vil kvalificere sig på diplomniveau inden for deres arbejdsfelt. Det samme gælder inden for amterne. Det vurderer flere FTF-organisationer og CVU-rektorer.
Medarbejder betaler selv
Tidligere var uddannelsesinstitutioner, som Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Sygeplejerske Højskole på finansloven under en selvstændig bevilling, og undervisningen var derfor gratis. Efter lange og trange politiske forhandlinger vedtog Folketinget i 2000, at der i fremtiden skulle satses på CVU’er – centre for videregående uddannelse. Centrene, som er fordelt ud over hele Danmark, står for grunduddannelser af professionsbachelorerne, og er samtidig også forpligtede til at udbyde diplomuddannelser inden for det pædagogiske felt, sundhed og ledelse. Uddannelserne finansieres nu af taxametersystemet og brugerbetaling. En diplomuddannelse koster typisk omkring 40.000 kroner i kursusafgift plus de ekstra udgifter til fx transport og fagbøger.
I dag får kommunerne tilskud til efter- og videreuddannelse over bloktilskuddet. Derfor kan de penge, der var tiltænkt efter– og videreuddannelse af kommunale medarbejdere nemt forsvinde i nye veje og ældreomsorg, lyder det fra flere sider.
”Det er svært at fortænke kommunerne i den praksis med den stramme økonomi, som de har. Men vi fornemmer klart, at mange kommunale arbejdsgivere er meget påholdende med penge til diplomuddannelserne”, siger rektor Chresten Kruchov fra CVU København og Nordsjælland.
BUPL opgjorde i 2001, hvem der betalte for medlemmernes diplomuddannelser. Dengang betalte 33 procent selv for videreuddannelse, som stort set altid var en diplomuddannelse. 14 procent finansierede selv en del af uddannelsen. Den andel har været voksende de seneste år, vurderer faglig sekretær Susanne Poulsen fra BUPL.
”Det er ikke kun de stramme budgetter til uddannelse, der betyder at færre af vores medlemmer får betalt en diplomuddannelse. Der er også blevet skåret i normeringerne på institutionerne, og det gør det ekstra svært for en lille arbejdsplads som en daginstitution at undvære en medarbejder”, siger Susanne Poulsen.
Diplom bliver nødvendigt supplement
Diplomuddannelserne for socialrådgiverne er netop blevet revideret, og Dansk Socialrådgiverforening forventer, at det fremover bliver nødvendigt for alle medlemmerne at specialisere sig på diplomniveau.
”Grunduddannelsen er generalistuddannelse og i takt med, at det sociale arbejde bliver mere og mere komplekst, er det nødvendigt med en specialviden for alle socialrådgivere”, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Frederik Bülow.
Til trods for at en stadig stigende del af foreningens medlemmer allerede i dag selv betaler for en del af deres diplomuddannelser, så tror han på, at kommunerne fremover vil indse, at de er nødt til at prioritere udvikling af deres medarbejdere.
”En bedre kvalitet i arbejdet vil også øge effektiviteten i det sociale arbejde. Og det vil på sigt være det bedste for kommunerne. Det var både vi og Kommunernes Landsforening enige om, da kompetenceprofilerne på de nye diplomuddannelser blev fastlagt. Og det vil vi blive ved med at argumentere for overfor kommunerne”, siger Frederik Bülow.
For små til at få del i budgettet
Formanden for Danske Fysioterapeuter, Johnny Kuhr, oplever, at hans medlemmer i både amter og kommuner i mange tilfælde også selv skal være med til at betale for deres diplomuddannelser. Fysioterapeuterne har dog mindst lige så svært ved at få bevilliget en diplomuddannelse i amterne som i kommunerne.
”Blandt de kommunalt ansatte fysioterapeuter er der måske kun en enkelt på en arbejdsplads, så udgiften er mere overkommelig. På et stort sygehus er der flere fysioterapeuter, men de er fortsat en lille gruppe i det samlede billede. Og når det ofte er læger og sygeplejersker, der sidder i de administrative stillinger, der styrer efter- og videreuddannelser, så opleves en tendens til, at det er deres faggrupper, der i første omgang bliver tildelt midlerne til videreuddannelse. Det er problematisk for de små faggrupper”, siger Johnny Kuhr.
Sygeplejersker mærker også sparekniven
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Aase Langvad, mener ikke, at sygeplejerskerne er mere privilegerede, end de mindre faggrupper på landets sygehuse.
”Der bliver prioriteret meget kraftigt, fordi der kun er få midler at gøre godt med. Det betyder også, at ikke alle de sygeplejersker, der ønsker videreuddannelse, får mulighed for det”, siger Aase Langvad.
Hun henviser til den første statusrapport, som er lavet over sundhedsdiplomuddannelserne. Her blev der gennemført moduler af diplomuddannelser svarende til 97 årsværk for samtlige grupper på MVU-niveau i 2003. Tidligere tog sygeplejerskerne videreuddannelse svarende til 250 årsværk årligt på Danmarks Sygeplejerske Højskole.
”Tidligere fik sygeplejerskerne oftest tjenestefri og løn til uddannelse. Det får de ofte heller ikke mere. Arbejdsgiverne er nødt til at prioritere videreuddannelse andre steder end i festtalerne. Der skal flere penge til området, hvis ikke det fremover skal gå ud over kvaliteten i arbejdet”, siger Aase Langvad.
