Amter og kommuner sparer på senioraftaler

Intentionen om at fastholde flere ældre medarbejdere i job gennem seniorordninger møder modvind på de offentlige arbejdspladser, hvor FTF’s organisationer melder om vanskeligheder med at få aftalerne i hus. Samtidig viser SFI’s særkørsel for Resonans, at offentlige arbejdsgivere i stor stil siger nej – også til at de ældre medarbejdere selv kan betale for nedsat tid. KL er dog tilfreds med de nye tal.

På FTF’s velfærdskonference den 11. januar 2006 lyttede mange af FTF’s organisationer ekstra opmærksomt, da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fortalte om nødvendigheden af med senioraftaler at fastholde ældre medarbejdere nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Ifølge flere af organisationerne er det nemlig ofte meget svært at få arbejdsgiverne med på at udmønte den mere end 10 år gamle rammeaftale om seniorordninger mellem de (amts)kommunale arbejdsgivere og lønmodtagere.

Pædagogerne er nogle af dem, der har yderst begrænsede muligheder for at blive nogle ekstra år på arbejdsmarkedet, lyder meldingen fra pædagogernes faglige organisation, BUPL.

”Vi må sige, at det generelt ser meget sløjt ud for kommunerne, når det handler om at indgå seniorordninger med vores medlemmer,” siger konsulent Susanne Gerner Nielsen.

En undersøgelse foretaget af a-kassen BUPL-A i 2003 viser, at hele 41 procent af pædagogerne på efterløn ville have udsat deres overgang til efterløn, hvis der havde været mulighed for at blive på arbejdspladsen i en seniorordning.

”Det er et meget højt tal, og der er altså meget, der tyder på, at vores medlemmer efterspørger seniorordninger, men at de ikke kan få dem,” siger Susanne Gerner Nielsen.

Nyere BUPL-tal over afskedigelsessager for ældre medarbejdere peger i samme retning. Ingen af pædagogerne havde forinden deres afsked været forsøgt fastholdt på en seniorordning. BUPL vurderer, at tendensen bestemt ikke er blevet bedre de sidste par år.

Det er det samme billede, der tegner sig for landets sygeplejersker:

”Vi ser omkring 25-30 seniorordninger om året, og det drejer sig primært om aftrædelsesordninger. Selvom der mangler arbejdskraft på området, gør arbejdsgiverne ikke brug af den mulighed for at fastholde medarbejderne”, siger Anne Hedin, der er forhandlingsleder i Dansk Sygeplejeråd.

”Det er en ”kan-mulighed” for arbejdsgiverne og ikke noget, der aktivt anvendes i personalepolitikken de fleste steder. Det viser sig at være meget svært at få arbejdsgiverne til at indgå aftalerne”, siger Anne Hedin.

Det må ikke koste noget

De meldinger bekræfter den særkørsel, som SFI har foretaget for Resonans. Den viser, at kun 36 procent af de kommunale virksomheder tilbyder deres seniormedarbejdere at gå ned i tid, samtidig med at virksomheden helt eller delvist kompenserer for lønnedgangen. I amterne er tallene lidt bedre. Her har man i 44 procent af virksomhederne den mulighed.

Det er økonomien, der står i vejen, mener både BUPL og Dansk Sygeplejeråd.

”Det må jo ikke koste noget. Enten det eller også mangler arbejdsgiverne fantasien og kreativiteten til at bruge den mulighed. Men hvis kommunerne vil holde på de ældre medarbejdere, er det bl.a. det, der skal til. Det kan vi jo se”, siger Susanne Gerner Nielsen, konsulent i BUPL.

For nogle af de offentlige arbejdsgivere er det imidlertid ikke kun er et spørgsmål om kroner og ører. Som beskrevet i de øvrige artikler, er der i flere kommunale og amtslige virksomheder også lukket for seniorordninger, selv om det er den ansatte selv, der punger ud.

KL er tilfreds

I KL er Kjeld Hansen, formand for KL’s lønudvalg, nærmest begejstret for tallene fra SFI.

”Det er flot. At man på 36 procent af de kommunale arbejdspladser har mulighed for at gå ned i tid med kompensation er på nuværende tidspunkt meget flot. Det er jeg meget tilfreds med,” siger Kjeld Hansen.

Ifølge Kjeld Hansen er der tale om en lille pause i aftalerne på grund af de forestående kommunesammenlægninger.

”I løbet af bare en enkelt kommunalperiode vil procentdelen blive meget større. Jeg vil æde min gamle hat på, at det vil være en mulighed på alle de kommunale arbejdspladser efter næste kommunalperiode,” siger Kjeld Hansen.