Ambitiøst udspil for MVU-området

Der er udsigt til en bred styrkelse af de videregående uddannelser i det oplæg, som regeringen netop har præsenteret på Globaliseringsrådsmødet 10. -11. november. Handlingsplanen ”Videregående uddannelser i verdensklasse” lægger bl.a. op til at slå de nuværende 22 Centre for Videregående Uddannelse (CVU) sammen til større højskoler og indføre helt nye mellemlange uddannelser. Desuden skal det sikres, at lærerne har bedre og mere opdaterede kvalifikationer, og der skal indføres ”udviklingssamtaler” med de unge, som er faldet fra, eller som risikerer at falde fra, så de fortsætter i uddannelse.

De nuværende 22 CVU-centre, hvor man i dag kan tage en mellemlang videregående uddannelse, skal samles i kun 6-8 store ”højskoler for videregående uddannelse”, foreslår regeringen et nyt oplæg, De nye store uddannelsessteder skal i fremtiden kunne udbyde flere fagområder, så eleverne fx også kan vælge en mellemlang handelsuddannelse eller en teknisk uddannelse på en af de nye højskoler.

Lærerkræfternes kvalifikationer skal trimmes gennem et stærkere og mere systematisk samarbejde med universiteterne - og ved at lærerne løbende deltager i rotationsordninger og udviklingsprojekter med de arbejdspladser og virksomheder, hvor de studerende bagefter skal søge job. Strømliningen gælder også CVU’ernes ledelse, hvor det i regeringsoplægget fremhæves, at bestyrelserne skal sammensættes ud fra personlige kompetencer, der svarer til institutionernes profil.

Mere innovation er nødvendigt

”FTF er generelt positiv overfor regeringens udspil. Det lægger meget vægt på udvikling af de korte og mellemlange videregående uddannelser, og det vil kunne medvirke til, at flere unge får en videregående uddannelse og samtidig stor sikkerhed for job”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Hun forudser, at der lokalt vil være en naturlig modstand mod, at uddannelsesstederne skal samles mere, men mener, at det er nødvendigt for institutionerne at rykke sammen, hvis målet er, at uddannelserne også i fremtiden skal være i verdensklasse:

”Jeg er enig i, at det skal til for at øge fagligheden og skabe bredere og mere innovative uddannelsesmiljøer. Stærke uddannelsessteder vil også give det bedste rum for, at der kan skabes nye mellemlange uddannelser, som regeringen også foreslår”, påpeger hun.

Sundhed og IT i fokus

Regeringen nævner specifikt, at flere unge skal tage en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed. Dertil kommer et stærkt ønske om at få flere med en videregående uddannelse inden for IT. Det danske IT-uddannelsesniveau er markant lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Og antallet af studerende i 2001 var hele fem gange lavere end gennemsnittet i OECD-landene.

”Nye uddannelser inden for fx IT, administration, teknik og handel er oplagte og vil kunne bidrage til vækst og beskæftigelse, hvis fagligheden er i orden og afstemmes med arbejdsmarkedets behov. Kontakten mellem uddannelserne og deres aftagere er afgørende. Derfor bør regeringen også oprette dialogfora for de mellemlange uddannelser og deres aftagere, lige som man har foreslået for de lange videregående uddannelser, siger Bente Sorgenfrey.

Datamatikere skal være professionsbachelorer

I en ny fælles rapport fremhæver PROSA, DANSK IT, IT-Brancheforeningen og Finansforbundet med én stemme, at de også ser globaliseringen som en mulighed og ikke en trussel.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere i IT-branchen er blevet enige om at foreslå en mellemlang professionsbachelor inden for IT - til afløsning for den toårige datamatikeruddannelse. Dermed er der også - ifølge Bente Sorgenfrey - skabt den bedste garanti for, at uddannelsen vil møde arbejdsmarkedets behov og give de nyuddannede høj beskæftigelse.

Hun ser også et andet behov, nemlig at uddannelserne bliver knyttet tættere til forskningen:

”Det er vigtigt, at de mellemlange uddannelser knyttes langt stærkere til forskningen inden for fagområderne, end regeringen har foreslået. Den viden, der opnås i forskningen, skal hurtigt omsættes i undervisningen. Det har bl.a. OECD peget på ikke sker godt nok i dag”, påpeger hun.

Flere studerende og færre frafald

Regeringen vil også have det samlede antal studerende i landet i vejret, og det skal bl.a. ske ved, at færre unge dropper ud af studierne. Det handler om at forbedre og målrette vejledningen af de unge, sådan at de får lagt personlige uddannelsesplaner, og at alle uddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at etablere ordninger, der sikrer, at der så hurtigt som muligt tages en udviklingssamtale med studietrætte elever.

Det skal også være lettere at komme videre med en relevant videregående uddannelse, når unge er færdige med en erhvervsskoleuddannelse. Her mener regeringen, at der skal skabes sammenhæng i de kompetencer, som unge har med sig fra erhvervsskolerne og de krav, som de stilles over for, når de starter på en relevant videregående uddannelse.