Afbureaukratisering i sneglefart

Regeringens forsøg på at få afbureaukratiseret den offentlige sektor, som har stået på siden trepartsaftalerne i 2007, halter af sted. Næsten alle FTF-ledere mener, at omfanget af papirbøvl er uændret eller større i forhold til for to år siden, viser ny undersøgelse

Kvalitetsrapport, arbejdstidsplanlægningssystem, fremmødekontrol, årsberetning, børnemiljøvurdering, indtastning af data på stribevis af kommunale og statslige portaler og hjemmesider – alt sammen eksempler på den slags bureaukrati, som kommunale ledere oplever, at deres arbejdsliv bliver mere og mere fyldt af.

Det viser en ny undersøgelse fra FTF blandt ca. 1.400 ledere i den offentlige sektor. FTF repræsenterer ca. 25.000 ledere på bl.a. plejehjem, sygehuse, daginstitutioner og skoler.
Over halvdelen af lederne (ca. 56 procent) mener, at der i dag bruges mere tid på bureaukrati end for to år siden.

Afbureaukratisering i den offentlige sektor blev ellers på FTF’s opfordring sat på dagsordenen ved trepartsaftalerne i sommeren 2007. Siden har regeringen lanceret et afbureaukratiseringsprogram, der bl.a. går ud på at scanne en lang række områder for at finde forslag til forenklinger.

Kun hver tiende oplever mindre bureaukrati
Men indtil videre er der ifølge lederne i det offentlige ikke kommet det store ud af programmet. Kun ca. 10 procent svarer, at omfanget af bureaukrati er blevet mindre inden for de sidste to år.

De øvrige 90 procent oplever, at de inden for de seneste to år har brugt mere tid på bureaukrati (56 procent) eller at omfanget er uændret (34 procent). Dermed er tendensen til øget papirvælde og dokumentationskrav tilsyneladende fortsat. Da FTF i 2007 spurgte til udviklingen i omfanget af bureaukrati var budskabet også, at der var sket en klar stigning gennem de senere år.

Hvor borgeren møder kerneydelsen
En af dem, der har oplevet, at der bliver mere og mere bureaukrati, er Ole Thorn Madsen, leder af Ungdomscenter Herning, en 10. klasse skole.

”Når regeringen er så optaget af at øge kvaliteten ude i det decentrale led, hvor borgeren møder kerneydelsen, så undrer det mig, at man flytter så mange opgaver ud decentralt”, siger Ole Thorn Madsen.

Han er især frustreret over at skulle indtaste næsten identiske data mange gange til en længere striber af elektroniske systemer, som ikke taler sammen.

Dokumentationen bruges ikke
Torsten Andersson, skoleleder på Søllinge Skole i Faaborg-Midtfyn Kommune, oplever også, at bureaukrati fylder mere og mere.

”Vi skal fx udarbejde Kvalitetsrapporten (tidligere virksomhedplanen). Kommunens 20 skoler laver hver sin rapport, som så samles i en fælles rapport, der fylder 200 sider. Kravene fra ministeriet er meget detaljerede, og der er sat ½ mand af i tre måneder til at udarbejde den. Så har vi fået de nationale tests som vi har brugt megen tid på at klæde medarbejderne på til at udføre. Men meget lidt af testen viser, om eleverne er i stand til at bruge deres viden".

"Desuden har vi en styreform, hvor institutionerne skal udarbejde aftalerarbejder direktionen. Det er alt sammen eksempler på noget, som i sig selv principielt kunne være gode redskaber. Men vores oplevelse er, at det ikke bruges til noget - og derfor kommer til at opleves som spild af tid”, siger Torsten Andersson.

Skoleledere de mest plagede
Ole Thorn Madsen kommer fra den faggruppe blandt lederne, der føler sig mest plaget af voksende bureaukrati; nemlig ledere fra det pædagogiske område.
Undersøgelsen viser, at det er en udbredt opfattelse på tværs af de forskellige områder, at bureaukratiet er blevet mere omfattende – eller i bedste fald uændret.

Det pædagogiske område er dog det område, hvor flest mener, at der i dag bruges mere tid på bureaukrati. Her oplever ca. 64 procent, at de bruger mere tid på bureaukrati. Det er særligt lederne i folkeskolen, som oplever øget bureaukrati: For dem alene er tallet 71 procent. Inden for sundhed gælder det 52 procent af lederne, i administrationen gælder det 46 procent af lederne.

Småt med lokale initiativer
De færreste ledere oplever, at der lokalt er taget initiativ til at afbureaukratisere inden for de sidste to år. I alt oplever 37 procent, at der kun i lille eller meget lille grad har været sat lokale initiativer i gang; 28 procent har slet ingen initiativer oplevet.

Her er der forskel på hvor i den offentlige sektor, man er leder: De statslige ledere har lidt bedre oplevelser end lederne i kommuner og regioner. I staten har 13 procent i høj eller meget høj grad oplevet et øget fokus, mens den tilsvarende andel i kommuner og regioner ligger på seks-syv procent.

Myndigheder skal udvise mod
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for en stor del af de offentlige ledere, mener at der nu er behov for, at både regeringen, regionerne og kommunerne udviser mere mod og tager initiativ til at få ryddet op.

”Det er nu snart 1½ år siden, at vi i trepartsaftalen slog fast, at der skal ske en afbureaukratisering. Regeringen har desuden forpligtet sig til det i kvalitetsreformen. Men de konkrete initiativer er tydeligvis for få, for små og for langsomme. Alt for mange ressourcer i den offentlige sektor går tabt i unødigt bureaukrati, og det hæmmer de offentligt ansattes muligheder for at yde den professionelle indsats, som borgerne med rimelighed kan forvente”, siger Bente Sorgenfrey.

”Derfor foreslår FTF, at regeringen sætter midler af til at understøtte forsøg, hvor man afprøver nye måder at styre og lede på, og hvor de offentligt ansatte ledere og deres medarbejdere sammen udvikler nye og meningsfulde måder at dokumentere på”.
FTF foreslår desuden, at der etableres såkaldte styringslaboratorier i den offentlige sektor, hvor der lokalt kan afprøves nye styrings-, dokumentations- og ledelsesformer (se boks).